Lære og Pagter 2021
13.-19. september. Lære og Pagter 102-105: »Efter megen modgang kommer … velsignelsen«


»13.-19. september. Lære og Pagter 102-105: ›Efter megen modgang kommer … velsignelsen‹«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: Lære og Pagter 2021, 2020

»13.-19. september. Lære og Pagter 102-105«, Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier: 2021

Billede
mænd med vogne

C.C.A. Christensen (1831-1912), Zions hær, ca. 1878, temperamaleri på musselin, 198 × 290 centimeter. Brigham Young University Museum of Art, gave fra C.C.A Christensens børnebørn, 1970.

13.-19. september

Lære og Pagter 102-105

»Efter megen modgang kommer … velsignelsen«

Hvilke principper fra Lære og Pagter 102-105 er betydningsfulde for dig? Overvej at nedskrive dine tanker og indtryk omkring disse principper.

Nedskriv dine indtryk

De hellige i Kirtland var sønderknuste over at høre, at deres brødre og søstre i Jackson County i Missouri var blevet fordrevet fra deres hjem. Det må have været opmuntrende, da Herren erklærede, at »Zions genrejsning« ville »ske med magt« (L&P 103:15). Med dette løfte i deres hjerte lod over 200 mænd og omkring 25 kvinder sig hverve til det, de kaldte Israels hær, senere kendt som Zions hær. Dens mission var at marchere til Missouri og forløse Zion.

For medlemmerne i hæren betød det at forløse Zion, at de hellige skulle have deres land tilbage. Men lige før hæren nåede Jackson County, befalede Herren Joseph Smith at stoppe og opløse Zions hær. Nogle medlemmer af hæren var forvirret og oprevet over denne nye besked; for dem betød det, at ekspeditionen havde fejlet, og at Herrens løfter ikke var opfyldt. Andre så det dog på en anden måde. Selvom de udviste hellige aldrig vendte tilbage til Jackson County, så bragte oplevelsen alligevel en grad af »Zions genrejsning«, og den kom også »med magt«. Trofaste medlemmer af Zions hær, af hvem mange senere blev ledere i Kirken, vidnede om, at oplevelsen havde øget deres tro på Guds kraft, på Joseph Smiths guddommelige kald og på Zion – ikke bare stedet Zion, men også Guds folk Zion. Snarere end at betvivle værdien af denne tilsyneladende mislykkede opgave lærte de, at den sande opgave er at følge Frelseren, selv når vi ikke forstår alt. Det er sådan, at Zion i sidste ende vil blive genrejst.

Se Saints, 1:194-206; »The Acceptable Offering of Zion’s CampRevelations in Context, s. 213-18.

Billede
en lille flod

Zions hær opholdt sig langs bredden af Little Fishing River, som vist her.

Billede
personligt studieikon

Forslag til personligt skriftstudium

Lære og Pagter 102:12-23

Hvad er formålet med anvisningerne i disse vers?

Afsnit 102 indeholder referatet fra et møde i Kirtland i Ohio, hvor Kirkens første højråd blev organiseret. Vers 12-23 beskriver procedurer, som højrådet følger, når de afholder disciplinærråd for dem, som har begået alvorlige overtrædelser.

Præsident M. Russell Ballard har sagt: »Medlemmer spørger nogle gange, hvorfor der bliver afholdt disciplinærråd. Der er tre formål: At frelse overtrædernes sjæl, at beskytte den uskyldige og at værne om Kirkens renhed, integritet og gode navn« (»A Chance to Start Over: Church Disciplinary Councils and the Restoration of Blessings«, Ensign, sep. 1990, s. 15).

Se også Gospel Topics, »Church Disciplinary Councils«, topics.ChurchofJesusChrist.org.

Lære og Pagter 103:1-12, 36; 105, 1-19

Zion kan kun bygges på retfærdige principper.

Hvorfor mistede de hellige deres forjættede land i Missouri? Og hvorfor tillod Herren ikke Zions hær at give dem deres land tilbage? Pøblens voldelige handlinger i Missouri spillede afgjort en rolle, og guvernøren i Missouri havde lovet at støtte de hellige, men gjorde det aldrig. Men Herren sagde, at »var det ikke for mit folks overtrædelser«, ville Zion »være blevet genrejst« (L&P 105:2). Når du læser Lære & Pagter 103:1-12, 36; 105, 1-19, vil du måske lægge mærke til nogle ting, der forhindrede etableringen af Zion i Missouri og andre, som kunne have hjulpet. Hvad har du lært, som kan hjælpe dig til at etablere Zion i dit hjerte og dit hjem?

Lære og Pagter 103:12-13; 105:1-6, 13-19

Velsignelser kommer efter trængsler og trosprøver.

Deltagelse i Zions hær var på mange måde en trosprøve. Rejsen var lang, vejret var varmt, og mad og drikke var sommetider sparsomt. Og efter alt det de hellige havde udholdt, kunne de stadig ikke vende tilbage til deres land. Overvej, hvordan principperne i Lære og Pagter 103:12-13 og 105:1-6, 13-19 kunne have hjulpet medlemmer i Zions hær, som undrede sig over, hvorvidt befalingen om at organisere virkelig var kommet fra Gud i første omgang. Hvordan kan disse principper hjælpe dig i dine egne trosprøver?

Du kan også læse om Zions hærs medlemmers oplevelser i »Genoprettelsens røster« i slutningen af dette oplæg. Hvad gør indtryk på dig ved deres attituder? Hvad kan du lære af deres eksempler?

Se også David A. Bednar, »På Herrens side: Læren af Zions hær«, Liahona, juli 2017, s. 14-23.

Lære og Pagter 104:11-18, 78-83

Jeg er »forvalter over de jordiske velsignelser«.

Udover prøvelserne i Missouri fik Kirken økonomiske problemer i 1834, deriblandt stor gæld og store udgifter. I afsnit 104 give Herren råd om Kirkens økonomiske situation. Hvordan kan du anvende principperne fundet i vers 11-18 og 78-83 til dine egne økonomiske beslutninger?

For at lære om en af måderne Herren forberedte Kirkens udfrielse fra gældens åg på, se »Treasure in Heaven: The John Tanner Story« (video, ChurchofJesusChrist.org).

For at lære mere om Herrens »egen måde« (v. 16) at sørge for hans hellige på kan du studere præsident Dieter F. Uchtdorfs tale »Omsorg på Herrens måde« (Liahona, nov. 2011, s. 53-56).

Billede
familiestudiumikon

Forslag til familieskriftstudium og hjemmeaften

Lære og Pagter 103:12, 36; 105:9-13.Er din familie (eller en af dine forfædre) nogensinde blevet bedt om at gøre noget, som ikke gik som forventet? Hvad kan du lære af Zions hærs medlemmers reaktion, da deres rejse ikke gik som forventet? (Se »Genoprettelsens røster« i slutningen af dette oplæg).

Lære og Pagter 104:13-18.Hvad har Herren givet os? Hvad forventer han, vi gør med alt dette?

Lære og Pagter 104:23-46.I disse vers kan din familie lede efter, hvor mange gange Herren lover, at han vil »mangedoble velsignelserne« (v. 23) for dem, der er trofaste. Dette kan være et godt tidspunkt at »[tælle] hans gaver« (»Kastes du på bølgen om«, Salmer og sange, nr. 161) og tale om, hvordan det kan hjælpe os gennem svære tider. Små børn kan synes om at tegne velsignelser, de er særligt taknemmelige for.

Lære og Pagter 105:38-41.Hvordan kan vi »[indgive] fredsforslag« (v. 40), når andre behandler os uvenligt eller uretfærdigt? Hvad kan vi gøre for at være »et fredsbanner« (v. 39) i vores hjem?

Find flere forslag til, hvordan man kan undervise børn, i denne uges oplæg i Kom og følg mig – Primary.

Forslag til sang: »Kastes du på bølgen om«, Salmer og sange, nr. 161.

Billede
genoprettelsens røster-ikon

Genoprettelsens røster

Zions hær

Fordi Zions hær aldrig kunne give de hellige deres land i Jackson County tilbage, følte mange, at deres bestræbelser var til ingen nytte. Mange af Zions hærs deltagere så dog tilbage på deres oplevelse og så, hvordan Herren havde opfyldt et højere formål med deres liv og i hans rige. Her er nogle af deres vidnesbyrd.

Joseph Smith

Billede
Joseph Smith

Over 40 år efter Zions hær sagde Joseph Young, der havde været et medlem af hæren, at Joseph Smith sagde følgende:

»Brødre, nogle af jer er vrede på mig, fordi I ikke kæmpede i Missouri, men lad mig sige jer dette, Gud ønskede ikke, at I skulle kæmpe. Han kunne ikke organisere sit rige med tolv mænd til at åbne evangeliets dør for jordens nationer og med halvfjerds mænd under de tolvs ledelse, der fulgte i deres spor, medmindre han tog dem fra det korps af mænd, der havde tilbudt deres liv, og som havde ydet lige så store ofre, som Abraham gjorde.

Nu har Herren sine tolv og sine halvfjerds, og der vil blive kaldet andre Halvfjerds’ Kvorummer, som vil yde det offer, og de som ikke har ydet deres ofre før, vil yde dem herefter«.1

Brigham Young

Billede
Brigham Young

»Da vi ankom i Missouri, talte Herren til sin tjener Joseph og sagde: ›Jeg har accepteret jeres offer‹, og vi havde det privilegium at vende tilbage igen. Da jeg kom tilbage, spurgte mange venner mig om, hvilken vinding der var i at kalde mænd fra deres arbejde for at gå til Missouri og tilbage uden tilsyneladende at have opnået noget. ›Hvem har det været til gavn for?‹, spurgte de. ›Hvis Herren befalede det, hvilket mål havde han da for øje ved gøre sådan?‹ … Jeg fortalte de brødre, at jeg var blevet godt betalt – betalt med stor rente – ja, at mit mål var fyldt til randen med den viden, som jeg havde modtaget ved at rejse med profeten.«2

Wilford Woodruff

Billede
Wilford Woodruff

»Jeg var i Zions hær med Guds profet. Jeg så Gud virke gennem ham. Jeg så Guds kraft i ham. Jeg så, at han var profet. Det, der blev tilkendegivet for ham ved Guds kraft på denne mission, var af stor værdi for mig og alle, som modtag hans formaninger«.3

»Da medlemmerne af Zions hær blev kaldet, havde mange af os aldrig set hinandens ansigter før; vi var fremmede for hinanden og mange havde aldrig set profeten. Vi havde være spredt udover landet som sigtet majs. Vi var unge mænd, og vi var blevet kaldet en tidlig morgen til at tage afsted og udfri Zion, og det vi skulle gøre, måtte vi gøre i tro. Vi samledes i Kirtland fra forskellige stater og tog op for at udfri Zion som opfyldelse af Guds befaling til os. Gud accepterede vores gerninger, som han gjorde det med Abraham. Vi opnåede meget, selvom frafaldne og vantro mange gange har stillet spørgsmålet: ›Hvad gjorde I‹? Vi opnåede en erfaring, som vi aldrig kunne have fået på nogen anden måde. Vi havde det privilegium at se profetens ansigt, og vi havde det privilegium at rejse 1.600 kilometer med ham og se Guds Ånd virke i ham, og hvordan Jesu Kristi åbenbaringer kom til ham og opfyldelsen af disse åbenbaringer. Og han samlede omkring to hundrede ældster fra overalt i landet på daværende tidspunkt og sendte os ud i verden for at forkynde Jesu Kristi evangelium. Hvis jeg ikke havde taget af sted med Zions hær, ville jeg ikke have været her i dag [i Salt Lake City, kaldet til De Tolvs Kvorum] … Ved at tage af sted blev vi kastet ind i vingården for at forkynde evangeliet, og Herren accepterede vores arbejde. Og i alle vores anstrengelser og forfølgelse, ofte med livet som indsats, har vi arbejdet og levet i tro«.4

»Den erfaring, vi fik ved at rejse med Zions hær, var af større værdi end guld.«5

Noter

  1. I Joseph Young sen., History of the Organization of the Seventies, 1878, s. 14.

  2. »Discourse«, Deseret News, 3. dec. 1862, s. 177.

  3. I Conference Report, apr. 1898, s. 29-30; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, 2004, s. 130.

  4. »Discourse«, Deseret News, dec. 1869, s. 543; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, s. 134.

  5. Deseret News: Semi-Weekly, 27. juli, 1880, s. 2; se også Kirkens præsidenters lærdomme: Wilford Woodruff, s. 134.

Billede
Zions hær ved en flod

Zions hær (Zions hær ved Fishing River), af Judith A. Mehr