Det Gamle Testamente 2022
13. november. Hvordan kan jeg modtage en udgydelse af Herrens ånd? Hoseas 1-6, 10-14, Joel


»13. november. Hvordan kan jeg modtage en udgydelse af Herrens ånd? Hoseas 1-6, 10-14, Joel«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021

»13. november. Hvordan kan jeg modtage en udgydelse af Herrens ånd?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022

Billede
unge kvinders klasse

13. november

Hvordan kan jeg modtage en udgydelse af Herrens ånd?

Hoseas 1-6, 10-14, Joel

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Led derefter en samtale om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller jeres egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan handle på det, I drøfter.

  • Efterlev evangeliet. Hvilke oplevelser har for nyligt styrket vores vidnesbyrd?

  • Tag jer af dem, der har brug for det. Hvem har brug for vores hjælp og bønner? Hvad føler vi os tilskyndet til at gøre for at hjælpe dem?

  • Inviter alle til at tage imod evangeliet. Hvordan kan vi være et lys for familiemedlemmer eller venner, der ikke deler vores tro?

  • Før familier sammen for evigt. Hvordan kan vi vise mere kærlighed og støtte til vores familier og gøre en positiv forskel i vores hjem?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter

Forbered jer åndeligt

Der er ingen tvivl om, at vi lever i en tid med usikkerhed og frygt. Profeten Joel i Det Gamle Testamente beskriver vores tid – »Herrens dag« – som »en dag med skylag og mørke skyer« og »stor« og »frygtelig« (Joel 2:1-2, 11). Men det betyder ikke, at vi står uden håb i vore dage. Overvej dette løfte fra ældste Dieter F. Uchtdorf: »Selvom vi til tider kan føle os begravet af livets prøvelser eller omringet af følelsesmæssig mørke, vil Guds kærlighed og Jesu Kristi evangeliums velsignelser få noget ufatteligt til at spire frem« (»Gud vil gøre noget ufatteligt«, Liahona, nov. 2020, s. 52).

Så når I lægger mærke til vor tids mørke og dysterhed, så husk, at Herren også har lovet store – ja, utænkelige – velsignelser: »Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere … jeres unge skal se syner« (Joel 3:1, se også JS-H 1:41). Læg mærke til det specifikke løfte om, at Guds Ånd vil blive udgydt over unge mænd og unge kvinder. Hvorfor føler I, at det er vigtigt for dem, I underviser, at forstå det? Overvej dette spørgsmål, når I læser Joel 2 og ældste Uchtdorfs tale i jeres forberedelse til undervisningen.

Billede
ung pige studerer skrifterne

Herren har lovet, at han i de sidste dage vil udgyde sin ånd, og »jeres sønner og døtre skal profetere« (Joel 3:1).

Lær sammen

For at hjælpe dem, I underviser, med bedre at forstå Joel 3:1, kan I placere en genstand i en skål og lade nogen hælde vand over den. Hvordan hjælper dette os med at forstå, hvad det betyder for Herren at »udgyde [sin] ånd over alle mennesker«? Hvordan opfyldes profetierne i Joel 3:1? Her følger nogle ideer, der kan hjælpe de unge til bedre at forstå, hvordan Herren udgyder sin Ånd i dag.

  • Skrifterne beretter om mange tilfælde, hvor Herren har udgydt sin Ånd over sit folk. Det kan give de unge en bedre forståelse af, hvordan de kan modtage en udgydelse af Guds Ånd i deres liv, at gennemgå nogle af disse skriftsteder. Overvej at tegne en stor kande, hvorfra der hældes vand på brættet, og bed enkeltpersoner eller små grupper om at læse et eller flere af skriftstederne i »Støttende ressourcer«. De kan på tavlen omkring kanden skrive, hvad folket i deres skriftsted gjorde, så Herren kunne udgyde sin Ånd, og også hvilke velsignelser der fulgte. Hvornår har vi følt Ånden trøste, lede eller rense os?

  • I kan skrive disse ord fra ældste Dieter F. Uchtdorf på tavlen: »Gud vil gøre noget ufatteligt – et forunderligt værk og et under« (»Gud vil gøre noget ufatteligt«, s. 53). Overvej at bede de unge om at kigge i ældste Uchtdorfs tale efter de ufattelige velsignelser, som Gud gav til menneskerne i skrifterne efter vanskelige tider. Hvad lærer ældste Uchtdorf os at gøre for at træffe gode beslutninger, når vi står over for modgang? Bed de unge om at lave en liste over de »ufattelige« ting, Gud kan have i tankerne for os. Bed dem, I underviser, om at overveje, hvad de er villige til at gøre for at modtage disse velsignelser.

  • Overvej at vise videoen »President Nelson: Hear Him – Personal Revelation« (ChurchofJesusChrist.org). Bed de unge om at lytte efter indsigt i, hvordan Ånden taler til os, og hvordan han velsigner os. De kan også gennemgå Russell M. Nelsons tale »Åbenbaring for Kirken, åbenbaring for vores liv« (Liahona, maj 2018, s. 93-96). Bed dem om at lede efter svar på spørgsmål som disse: Hvordan søgte og modtog præsident Nelson Åndens tilskyndelser? Hvad kan vi lære af Joseph Smith om Guds vilje til at tale til sine børn? Hvad opfordrede præsident Nelson os til at gøre? Fortæl de unge om engang, hvor I følte Herren udgyde sin Ånd. Bed dem om at tænke over deres egne erfaringer og fortælle om dem, hvis de har lyst.

Handl i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

»I må, ud over at hjælpe eleverne til at føle og mærke Ånden, også hjælpe dem til at handle på de tilskyndelser, som de modtager« (se Undervisning på Frelserens måde, s. 10).