Det Gamle Testamente 2022
22. maj. Hvordan kan jeg vise min taknemlighed over for Gud? 5 Mosebog 6-8, 15, 18, 29-30, 34


»22. maj. Hvordan kan jeg vise min taknemlighed over for Gud? 5 Mosebog 6-8, 15, 18, 29-30, 34«, Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022, 2021

»22. maj. Hvordan kan jeg vise min taknemlighed over for Gud?« Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser: Evangeliske emner 2022

Billede
ung mand går på stranden

22. maj

Hvordan kan jeg vise min taknemlighed over for Gud?

5 Mosebog 6-8, 15, 18, 29-30, 34

Billede
rådfør jer med hinanden-ikon

Rådfør jer med hinanden

Ledes af et medlem af kvorums- eller klassepræsidentskabet, 10-20 minutter

Fremsig sammen ved begyndelsen af mødet Unge Kvinders tema eller Det Aronske Præstedømmes kvorumstema. Led derefter en samtale om arbejdet med frelse og ophøjelse ved hjælp af et eller flere af spørgsmålene nedenfor eller jeres egne spørgsmål (se Kirkens Håndbog, 10.2, 11.2, ChurchofJesusChrist.org). Planlæg, hvordan I kan handle på det, I drøfter.

  • Efterlev evangeliet. Hvad drøftede vi sidste gang, og hvilke invitationer eller opgaver blev der lavet? Hvad har vi gjort for at handle på disse opfordringer eller opgaver?

  • Tag jer af dem, der har brug for det. Hvad kan vi gøre eller sige for at nå ud til dem, der måske føler sig alene eller langt væk fra vor himmelske Fader?

  • Inviter alle til at tage imod evangeliet. Hvordan kan vi hjælpe andre med at føle Jesu Kristi kærlighed?

  • Før familier sammen for evigt. Hvilke ideer kan vi dele med hinanden for at hjælpe med at styrke vores familier?

Ved afslutningen af lektionen gøres følgende, som det er passende:

  • Bær vidnesbyrd om de principper, der blev undervist om.

  • Mind klassen eller kvorummets medlemmer om de planer og opfordringer, der blev aftalt under mødet.

Undervis i læren

Ledes af en voksen leder eller en af de unge, 25-35 minutter

Forbered jer åndeligt

Gud holder bestandigt øje med os og velsigner os. Men med alle de forstyrrelser og fristelser, vi står over for, er det nemt at glemme ham. Dette skete mange gange for israelitterne, deriblandt i den svære tid, hvor de vandrede rundt i ørkenen. Men Herren førte dem barmhjertigt til det forjættede land – et sted med større tryghed og mange fristelser, hvor de kunne blive fristet til at glemme ham igen. Herrens instruktioner i 5 Mosebog 6 skulle hjælpe israelitterne med bestandigt at huske ham og hans ord (se vers 6-9).

Hvordan bevarer I Herren og hans ord i hjertet – »så I ikke glemmer Herren«? (5 Mos 6:12). Hvordan kan det at huske Herren hjælpe os med at føle taknemlighed i alle livets forhold? Når I forbereder jer til undervisningen, kan I overveje at gennemgå 5 Mosebog 12:6-9, 12 og Lukas 17:11-19. I kan også gennemgå præsident Dieter F. Uchtdorfs tale »Taknemlig i alle forhold« (Liahona, maj 2014, s. 70-77).

Billede
ung kvinde studerer

At huske Herren kan hjælpe os med at føle taknemlighed i alle livets forhold.

Lær sammen

For at indlede en drøftelse om at huske Herren kan I opfordre de unge til at fortælle om nogle situationer, hvor de havde glemt noget vigtigt. Hvad kom der ud af det? Hvad sker der, når vi glemmer de store ting, Herren har gjort for os? Bed klassen eller kvorum om at gennemgå 5 Mosebog 6:4-9, 20-25. Hvad lærer disse vers os om at huske på Guds godhed? Vælg en eller flere af aktiviteterne nedenfor for at hjælpe dem, I underviser, med at lære at føle sig mere taknemlige for Guds godhed og udtrykke deres taknemlighed over for ham.

  • Det kan hjælpe de unge med at tænke over, hvorfor det er vigtigt for os at vise vores taknemlighed over for Gud, hvis I sammen læser Lukas 17:11-19. I kan eventuelt stille spørgsmål, der kan hjælpe dem med at anvende denne historie på deres liv. Hvilke grunde er der f.eks. til, at ni ud af de ti spedalske ikke takkede Frelseren? Hvorfor undlader vi sommetider at udtrykke taknemlighed over for Gud? Bed dem, I underviser, om at tænke over svære situationer, hvor de alligevel følte sig taknemlige. Hvilken virkning har det på os at udtrykke taknemlighed? Hvorfor er det vigtigt, at vi udtrykker vores taknemlighed over for Gud? (Se skriftstedshenvisningerne i »Støttende ressourcer« for mulige svar). Hvad kan vi gøre for at udtrykke vores taknemlighed over for Gud?

  • Der findes mange lovprisnings- og taksigelsessalmer, såsom »O store Gud« og »Kastes du på bølgen om« (Salmebog, nr. 39, 161). I kan bede de unge lede efter ord i disse salmer for ting, de føler taknemlighed for. Bed dem om at fortælle om de ting, de har fundet, og forklare, hvorfor de er taknemlige for dem. I kan synge nogle få af disse salmer sammen.

  • Præsident Dieter F. Uchtdorfs tale »Taknemlig i alle forhold« kan hjælpe os med at forstå, hvordan vi kan være mere taknemlige. Det kan hjælpe de unge med at lære af dette budskab at opdele dem i små grupper og give hver gruppe en del af budskabet. Bed dem om at dele en vending eller sætning, som, de mener, opsummerer, hvad præsident Uchtdorf lærer os. Bed dem om at fortælle om, hvad de har lært om taknemlighed. De kan også se videoen »President Russell M. Nelson on the Healing Power of Gratitude« (ChurchofJesusChrist.org). Hvad kan vi gøre for at blive »taknemlig i alle forhold«, uanset hvad disse forhold er? Hvilke eksempler har vi set på, at folk er taknemlige på trods af deres vanskelige forhold?

Handl i tro

Tilskynd klassen eller kvorummets medlemmer til at tænke over og nedskrive, hvad de vil gøre for at handle på de indtryk, de fik i dag. Hvis de har lyst, kan de fortælle om deres ideer. Bed dem om at tænke over, hvordan det at handle på de indtryk, de får, vil styrke deres forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

Støttende ressourcer

Undervisning på Frelserens måde

Frelseren kendte dem, som fulgte ham, og vidste, hvem de kunne blive. Denne viden påvirkede den måde, hvorpå han underviste dem. Hvordan kan I lære om interesser, behov og udfordringer hos dem, I underviser, så I kan give dem en bedre undervisning?