2022
Nye ressourcer
maj 2022


Nye ressourcer

Der er for nyligt blevet stillet ressourcer til rådighed for at hjælpe medlemmer til at efterleve evangeliet, styrke deres familie og forvalte Kirkens ansvar.

Historier fra Det Gamle Testamente

Denne billedbog indeholder nu genopfriskede illustrationer og tekst, der vil hjælpe familier i deres hjemmestudium. Den reviderede bog indeholder mere end 350 nye illustrationer. Alle tidligere beretninger er blevet omskrevet, ni beretninger er blevet tilføjet, og bogen er blevet oversat til 63 sprog. Animerede videoer og lydberetninger er blevet udarbejdet på 10 sprog for hver historie. Historier fra Det Gamle Testamente og de medfølgende videoer findes online på scripturesto.ries.ChurchofJesusChrist.org, i apperne Evangelisk Bibliotek og Evangeliet for børn og på YouTube. Den trykte udgave kan fås gennem store.ChurchofJesusChrist.org eller på distributionscentre.

Muslimer og sidste dages hellige: Overbevisninger, værdier og livsstil

Denne nye pjece introducerer muslimer (tilhængere af islam) og sidste dages hellige for hinanden. Den blev præsenteret af ældsterne David A. Bednar og Gerrit W. Gong fra De Tolv Apostles Kvorum under en konference om islam på Brigham Young University i oktober 2021. Pjecen er tilgængelig i Evangelisk bibliotek (på ChurchofJesusChrist.org eller i mobilappen) på arabisk, engelsk, farsi, fransk, tysk, russisk, spansk og tyrkisk. Gå i Evangelisk Bibliotek til Bøger og lektioner og åbn derpå Tværreligiøse forhold.

Mulighed for legat

BYU –Pathway Worldwide tilbyder nu et stipendium til alle studerende baseret på behov. Der er ikke nogle akademiske krav for at kunne opnå stipendiet. Tilmeldte studerende i PathwayConnect skal ganske enkelt færdiggøre et informationsmodul.

Find styrke i Herren: Følelsesmæssig robusthed

Dette selvhjulpenhedskursus er nu tilgængeligt på albansk, kinesisk, dansk, engelsk, fransk, hollandsk, italiensk, japansk, koreansk, portugisisk, russisk, spansk, tjekkisk, tysk og ungarsk.

Kaldelsesvejledninger

Nye vejledninger til lederkaldelser hjælper Unge Kvinders ledere til at vejlede de unge. Find vejledningerne i Evangelisk Bibliotek ved at gå til Håndbøger og kaldelser efterfulgt af Kaldelser i menigheder eller grene og derefter Unge Kvinder. Flere ressourcer kan findes på YoungWomen.ChurchofJesusChrist.org.

Kontaktoplysninger

Sidste dages hellige, der har tjent som missionær siden 2000, kan nu dele deres kontaktoplysninger med deres tidligere missionsledere gennem en ny missionsvejviser i appen Medlemsværktøjer. Ved at sige ja giver en tidligere missionær missionsledere mulighed for at se vedkommendes navn og kontaktoplysninger. Missionsledere kan derefter bruge disse oplysninger til at kommunikere med missionærer, både individuelt og som gruppe.

Evangeliet for børn

Den nye YouTube-kanal er nu tilgængelig på engelsk, portugisisk og spansk. Det nye afsnit i Evangelisk Bibliotek, der hedder Børn, giver børn mulighed for at fordybe sig i historier, videoer og interaktive aktiviteter.

Kirkens håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

De seneste revisioner er nu fuldstændige på engelsk, og andre sprog følger i løbet af 2022.