2022
Ældste Jonathan S. Schmitt
maj 2022


»Ældste Jonathan S. Schmitt«, Liahona, maj 2022.

Ældste Jonathan S. Schmitt

Generalautoritet og halvfjerdser

Ældste Jonathan S. Schmitt siger, at »tilgængelighed« er det, han medbringer til sin kaldelse som nyligt opretholdt generalautoritet og halvfjerdser.

»Det er alt, hvad vi har,« sagde han. »Et sønderknust hjerte og en angerfuld ånd betyder, at man bare lægger sit hjerte på alteret og lader Herren gøre sin vilje derfra.«

Ældste Schmitt tilføjer: »Herren kan give os den styrke, de talenter og de gaver, vi behøver for at udføre hans værk. Men hvis vi ikke stiller os til rådighed for ham, så vælger vi os selv og giver ham ikke mulighed for at velsigne os i vores bestræbelser på at tjene ham.«

Jonathan Stephen Schmitt blev født den 16. april 1973 i Mesa i Arizona som søn af Robert Edward og Dianne Lyda Schmitt. Han voksede op i Phoenix i Arizona i USA. Den 21. juli 1995 blev han gift med Alexis Swain Udall i templet i Mesa i Arizona. De har fem børn.

Ældste Schmitt fik en bachelorgrad i landbrugs- og ressourceøkonomi i 1997 og en juraeksamen i 2000, begge fra University of Arizona.

Efter han havde arbejdet som advokatfuldmægtig ved staten Arizonas højesteret, arbejdede han som advokat for det internationale advokatfirma Akin Gump Strauss Hauer & Feld LLP. Senere arbejdede han som advokat og sagfører for Baker Hughes Incorporated. Derudover har han arbejdet som assisterende prorektor på Arizona State University.

Ældste Schmitt tjente som områdehalvfjerdser i Nordamerikas Sydvestlige Område, da han blev kaldet som generalautoritet og halvfjerdser. Hans tidligere kaldelser omfatter at tjene som præsident for San Diego-missionen i Californien fra 2014 til 2017, stavspræsident, biskop, rådgiver i stavspræsidentskabet, højrådsmedlem, ældsternes kvorumspræsident, menighedsassistent, rådgiver i stavens præsidentskab for Unge Mænd, højpræsternes gruppeleder, stavens missionærforberedelseslærer og fuldtidsmissionær i Fresno-missionen i Californien.