Kun digital
Mit værste brud blev faktisk en af de største velsignelser
Sommetider ser vi årsagen til en tilskyndelse, og andre gange gør vi ikke. Uanset må vi handle i tro.
Jeg slog op med min første kæreste på en klar sommernat.
Tidligere den dag havde Carter (navnet er ændret) og jeg skændtes – hvilket ikke var usædvanligt i vores treårige »til og fra«-forhold. Vi skændtes om alt – fra hvad vi skulle spise til fremtidsplaner. I begyndelsen fejede jeg vores uoverensstemmelser til side med mundheldet om, at »modsætninger mødes«. Men vores lejlighedsvise spøgefulde drilleri udviklede sig til en udmattende række af uenigheder.
Den sommernat havde vi taget et teleskop med ud i ørkenen for at se på planeter. Men vi opdagede, at månens klare lys mod den mørke himmel tog udsigten. Frustrerede begyndte vi at skændes – igen.
Det endte med, at jeg gik lidt for mig selv for at fatte mig. »Det her er ikke mig,« tænkte jeg. Jeg var kendt som fredsstifteren blandt mine søskende, og jeg talte blidt og venligt med mine andre venner. Så hvorfor råbte jeg af den dreng, jeg hævdede at elske?
Jeg så op på den mørke himmel og bad om at vide, hvordan jeg kunne forbedre mit forhold til Carter. Pludselig blev jeg overvældet af en fred, der erstattede min vrede, og jeg følte mig tilskyndet til, at det bedste, jeg kunne gøre for os begge, var at afslutte forholdet.
Det tog tid at hele. Der var øjeblikke, hvor jeg var fristet til at se bort fra tilskyndelsen til at slå op med Carter, for jeg savnede det velkendte i vores forhold. Jeg blev sommetider frustreret på Gud, for jeg syntes, at han havde smækket en dør i uden at åbne en anden. Alligevel klyngede jeg mig til et råd af ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum: »I tider med frygt eller tvivl eller uro … så hold fast i det, I allerede ved og vær stærke, indtil mere viden kommer« (»Jeg tror«, Liahona, maj 2013, s. 93-94).
I mange måneder modtog jeg ikke »mere viden«, og jeg begyndte at tvivle på, om jeg nogensinde ville. Efter en inderlig bøn om bruddet rørte Ånden mit hjerte og fortalte mig, at vor himmelske Faders tilskyndelser er til hans børns bedste. Detaljerne omkring hans ræsonnement er ikke så relevante, som min tro på ham er.
Det at vide, at vor himmelske Fader havde en plan for mig, gav mig håb for min fremtid og hjalp mig til at begynde at date igen. En morgen læste jeg Lære og Pagter 88:40, hvor Herren underviser om, at »lys holder sig til lys«. Jeg indså pludseligt, at det princip kan anvendes på dating. Jeg vidste, at jeg ville blive lykkeligere med en, der delte mine værdier og lys.
Senere mødte jeg Austin. Der var umiddelbar forbindelse – lige fra vores kærlighed for tacos til vores respektive missioner i amerikanske delstater. Hans milde ånd virkede bekendt og kompatibel med min og jeg giftede mig med ham. Vi har ikke sådan et eksplosivt forhold, som man måske kan forvente i en romantisk film. Det er sødt og stabilt – noget, jeg tror, kan vare for evigt.
Mange af os længes efter en forklaring, når vi modtager en svær tilskyndelse. Af min erfaring lærte jeg, at tro på Herren kan hjælpe os med at forblive lydige uden at vide hvorfor. Når vi stoler på en alvidende Gud, kan vi føle fred omkring vores beslutninger om at handle på tilskyndelser, indtil vi modtager »mere viden«, som han har lovet den trofaste.