2018
Vores opretholdende støtte
Oktober 2018


Til vi ses igen

Vores opretholdende støtte

Fra en tale holdt ved oktoberkonferencen 2005.

Åndelig vejledning afhænger i høj grad af at være i harmoni med … profeter, seere og åbenbarere.

Billede
raised hands

Jeg vil gerne tale om disse præstedømmelederes hellige embeder, de ledere er blevet »kaldet og udvalgt« (L&P 55:1) til at lede Kirken i denne tid …

Mine brødre i De Tolvs Kvorum er uden undtagelse gode, hæderlige og troværdige mænd. Jeg kender deres hjerte. De er Herrens tjenere. De har intet andet ønske end at arbejde i deres høje kaldelse og opbygge Guds rige på jorden. Vores brødre, som tjener på denne dag og på denne tid, er blevet prøvet, målt og fundet ærlige … Deres hjerte er så rent, deres erfaringer så imponerende, deres sind så skarpt og deres åndelige visdom så dyb, at det er en trøst alene at være i deres nærhed

… Da jeg blev kaldet, fik jeg det råd, at det vigtigste, jeg skulle gøre, var altid at være i harmoni med mine brødre … Det gav genklang af noget, som jeg ønskede at gøre af hele mit hjerte.

Jeg har konkluderet, at åndelig vejledning i stor grad afhænger af at være i harmoni med Kirkens præsident, Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum, som alle er opretholdt … som profeter, seere og åbenbarere. Jeg ved ikke, hvordan vi kan forvente at være i fuld harmoni med Herrens Ånd, hvis vi ikke er i harmoni med Kirkens præsident og de andre profeter, seere og åbenbarere …

Mit råd til Kirkens medlemmer er at støtte Kirkens præsident, Det Første Præsidentskab, De Tolv Apostles Kvorum og andre generalautoriteter af hele vores hjerte og sind. Hvis vi gør det, er vi i sikker havn …

Vi har også brug for at støtte og opretholde vores lokale ledere, da de også er blevet »kaldet og udvalgt«. Alle medlemmer af denne kirke kan modtage råd fra en biskop eller grenspræsident, en stavs- eller missionspræsident og Kirkens præsident og hans medtjenere. Ingen af disse brødre har bedt om sin kaldelse. Ingen er fuldkommen. Alligevel er de Guds tjenere, kaldet af ham gennem dem, som er berettiget til inspiration. Disse kaldede, opretholdte og indsatte er berettiget til vores opretholdende støtte.