Del ud af Guds kærlighed
For ikke så lang tid siden flyttede min familie og jeg til Kentucky. Jeg var ret oprørt, fordi jeg skulle forlade alle mine venner og vores slægtninge. Kentucky var meget anderledes end det, jeg var vant til. Den første gang vi skulle i kirke, så jeg, at der ikke var så mange mennesker der. Da jeg så, hvor lille vores gren var, bestemte jeg mig for, at jeg i stedet for at tænke dårligt om det ville gøre noget ved det.
Den næste dag skulle min mor og jeg hen i en butik. Inden vi tog hjemmefra, greb jeg en stak kort, der kunne deles ud. Da vi kom hen i butikken, fik jeg et stykke slik og gik hen for at betale. Kassedamen scannede slikket og rakte mig det. Jeg rakte det tilbage. Hun så forvirret på mig og sagde: »Du har lige betalt for det.«
Jeg svarede: »Det ved jeg, men nu giver jeg dig det som gave.« Så lagde jeg et uddelingskort ved slikket. Hun smilede og takkede mig. Hun så på bagsiden af uddelingskortet, hvor jeg havde skrevet: »Alle er et barn af Gud.« Jeg gik glad derfra, da jeg vidste, at selvom hun ikke blev medlem af Kirken, så havde jeg stadig gjort noget godt.
Senere samme dag kom jeg i tanke om, at jeg havde efterladt resten af uddelingskortene ved kassen. Næste gang vi skulle hen i butikken, gik jeg hen og spurgte, om de stadig var der. Så fik jeg øje på noget og standsede. Cirka fem af kasserne havde uddelingskort, hvor der stod: »Alle er et barn af Gud.« Kassedamen havde delt dem ud! Jeg blev så glad for det, jeg havde gjort.