Det sidste ord
Seks måder til altid at erindre Frelseren
Ældste Gerrit W. Gong
De Tolv Apostles Kvorum
Fra en tale ved aprilkonferencen 2016.
Når vi hver uge nyder nadveren, indgår vi pagt om altid at erindre Frelseren. Ud fra de næsten 400 skriftstedshenvisninger til ordet erindre kommer her seks måder, hvorpå vi altid kan erindre ham.
For det første kan vi altid erindre ham ved at have tillid til hans pagter, løfter og tilsagn.
For det andet kan vi altid huske ham ved taknemligt at anerkende hans hånd livet igennem.
For det tredje kan vi altid huske Herren, når vi stoler på hans forsikring om, at »den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« (L&P 58:42).
For det fjerde opfordrer han os til at huske, at han altid byder os velkommen hjem.
For det femte kan vi altid huske ham på sabbatten gennem nadveren. Ved slutningen af sit jordiske virke og i begyndelsen af sit virke som opstanden – begge gange – tog vor Frelser brød og vin og bad os erindre sit legeme og blod.
I nadverordinancen vidner vi for Gud Faderen om, at vi er villige til at påtage os hans Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet os, så vi altid må have hans Ånd hos os (se Moro 4:3; 5:2; L&P 20:77, 79).
Til slut opfordrer Frelseren os for det sjette til altid at huske ham, ligesom han altid husker os.
Vor Frelser erklærer:
»Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig.
Se, i mine hænder har jeg tegnet dig« (Es 49:15-16; se også 1 Ne 21:15-16).
Han vidner: »Jeg er den, som blev løftet op. Jeg er Jesus, som blev korsfæstet. Jeg er Guds Søn (L&P 45:52).
Jeg vidner ydmygt om og beder til, at vi altid vil erindre ham, til alle tider, i alle ting og på alle steder, hvor vi måtte befinde os (se Mosi 18:9).