2018
Interviewspørgsmål
August 2018


Interviewspørgsmål

Billede
elders in Madagascar

Hvis I vælger at tage på mission, ønsker I og Kirkens ledere at gøre denne hellige tjenestetid glædelig og inspirerende. Med det mål in mente er det vigtigt, at I er forberedte, værdige og i stand til at tjene.

Som en hjælp til jeres forberedelse bringer vi her de spørgsmål, som jeres biskop eller grenspræsident vil stille for at afgøre, hvorvidt I er rede. I kan til enhver tid drøfte dem med ham og jeres forældre eller kirkeledere.

Værdighed og vidnesbyrd

1. Tror du på, og har du et vidnesbyrd om Gud, den evige Fader, hans Søn, Jesus Kristus, og Helligånden?

2. Har du et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er Guds enbårne Søn og verdens Frelser og Forløser? Vil du bære dit vidnesbyrd for mig? Hvordan har Jesu Kristi forsoning påvirket dit liv?

3. Hvad betyder omvendelse for dig? Mener du, at du fuldt ud har omvendt dig fra tidligere overtrædelser?

4. Vil du bære dit vidnesbyrd for mig om, at evangeliet og Jesu Kristi Kirke er blevet gengivet gennem profeten Joseph Smith, og at præsident Russell M. Nelson er Guds profet?

5. Har du et vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand?

6. Missionærtjeneste på fuldtid kræver efterlevelse af evangeliets standarder. Hvad forstår du ved følgende standarder?

a. Kyskhedsloven

Har du i forbindelse med kyskhedsloven altid levet i overensstemmelse med det, vi har talt om? Hvis ikke, hvor længe siden er det, at overtrædelsen(rne) fandt sted? Hvad har du gjort for at omvende dig?

b. Undgå pornografi

c. Tiendeloven

d. Visdomsordet, herunder brug af narkotika eller misbrug af receptpligtig medicin

e. Hold sabbatsdagen hellig

f. Vær ærlig i alt, hvad du siger og gør

Har du levet i overensstemmelse med alle disse standarder? Lever du i overensstemmelse med dem nu? Vil du leve i overensstemmelse med dem som fuldtidsmissionær?

Evner og egnethed

7. Har du nogen verserende juridiske sager?

8. Har du nogensinde begået en alvorlig kriminel lovovertrædelse, uanset om du blev arresteret, blev dømt, eller straffeattesten er slettet eller ej?

9. Har du nogensinde misbrugt et barn seksuelt på nogen måde, uanset om du blev anklaget, blev dømt, eller straffeattesten er slettet eller ej?

10. Har du nogensinde begået nogen anden alvorlig overtrædelse eller misgerning, som bør være afklaret før din mission?

11. Støtter du, har du forbindelse med eller sympatiserer du med nogen gruppe eller enkeltperson, der forkynder eller praktiserer lærdomme, som er i modstrid med eller opponerer mod de lærdomme, der er anerkendt af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige?

12. Har du nogen ubetalt gæld? Hvordan bliver denne gæld betalt før din mission eller håndteret, mens du tjener på mission?

13. Har du for tiden eller har du nogensinde haft nogen fysisk, mental eller følelsesmæssig tilstand, der kunne gøre det svært for dig at efterleve et normalt missionærprogram, som kræver, at du arbejder i 12-15 timer om dagen, herunder studerer i 2-4 timer om dagen, går eller cykler i op til 8-10 timer om dagen osv.?

14. Er du nogensinde blevet diagnosticeret med eller har fået behandling for ordblindhed eller en anden læsevanskelighed? Hvis ja, er du tryg ved at læse skrifterne og andre papirer højt? Tror du, at du kan lære relevante skriftsteder og andre oplysninger udenad med hjælp fra din kammerat? Hvordan kompenserer du nu for denne vanskelighed?

15. Er du nogensinde blevet diagnosticeret med eller har fået behandling for en talefejl? Hvis ja, er du tryg ved at tale foran andre? Mener du, at du har tilstrækkelige værktøjer til at lære, undervise og kommunikere?

16. Har du nogensinde fået medicin eller på anden måde blevet behandlet for nogen af de følgende tilstande: ADD (opmærksomhedsforstyrrelse), ADHD (hyperaktiv opmærksomhedsforstyrrelse), angst, depression, OCD (obsessiv-kompulsiv tilstand) eller ASD (autismespektrumforstyrrelse, inklusive Asperger)? Hvis ja, forklar:

17. Hvis du blev behandlet for en af disse tilstande og standsede behandlingen, gjorde du det så under tilsyn af en læge? Hvis ikke, hvorfor holdt du så op? Hvor godt har du fungeret uden behandling eller medicin? Hvornår fik du sidst medicin for disse tilstande?