2018
Fodbold og søndage
August 2018


Fodbold og søndage

Billede
Football and Sundays

I Tyskland er fodbold den mest populære sport. Min far meldte mig ind i en fodboldklub, da jeg var fem år. Vi trænede tre eller fire gange om ugen. Kampene blev mest spillet om lørdagen eller søndagen. Når jeg ikke spillede fodbold på klubholdet, spillede jeg fodbold med mine venner. Næsten hver dag spillede vi fodbold, indtil solen gik ned.

Da jeg var 15, begyndte jeg at spille på et hold i en større by. Fodbolden blev mere seriøs. Vi trænede mere. Vi rejste flere steder hen. Vi spillede mod flere hold. Fodbold var mit liv.

Da jeg så næsten var blevet 18 år, var jeg til koncert. Jeg så en dreng på min egen alder. Han stak ud. Han drak ikke, han røg ikke og han bandede ikke. Jeg ville gerne vide hvorfor. Jeg fandt ud af, at han var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Hans eksempel gjorde, at jeg gerne ville vide mere. Senere sluttede jeg mig til Kirken.

Da jeg var blevet døbt, fandt jeg ud af to ting. For det første burde jeg ikke spille fodbold på sabbatten. Jeg burde gå i kirke. For det andet forventede vor himmelske Fader, at jeg tjente som missionær. Men jeg var ret god til fodbold. Jeg havde en ven, som jeg havde spillet med hele vores opvækst. Vi fik begge et tilbud om at spille på et professionelt hold. Min ven tog imod tilbuddet. Jeg valgte at vende fodbolden ryggen og tage på mission i stedet for. Det var ikke noget svært valg, for jeg vidste, at Kirken var sand.

Men mit valg var svært for min familie og mine venner. De forstod ikke, hvad jeg gjorde. Mine forældre sendte mig avisudklip af min ven, som spillede fodbold. Det var ikke let for mig. Men jeg har aldrig fortrudt, at jeg tog på mission.

Vor himmelske Fader har velsignet mig hver eneste dag, fordi jeg valgte at tage på mission. Han har velsignet mig med fred. Jeg fik den gode følelse, der kommer af at træffe det rette valg.