Forberedelse til livet
Min første dag i ældsternes kvorum
Forfatteren bor i Californien i USA.
Jeg var en ung og spritny ældste. Hvad havde jeg at byde ind med i ældsternes kvorum? En hel del viste det sig!
Jeg var egentligt ikke nervøs for at skulle med i ældsternes kvorum, for jeg følte, at jeg vidste, hvad jeg kunne forvente. Jeg kendte også alle i ældsternes kvorum i min menighed. De var mine venners fædre og mænd, jeg allerede så op til som mentorer. Jeg vidste, at de gladeligt ville hjælpe mig med at forstå ting og sager, så det var ikke nervepirrende at slutte mig til dem i ældsternes kvorum.
Det var dog nervepirrende at skulle bidrage ved lektionerne. Til at begynde med var det svært at tro, at jeg havde noget at tilbyde disse mænd med så megen livserfaring og langt større visdom, end jeg havde.
Det var anderledes og alligevel det samme
Ældsternes kvorum var helt klart noget andet end præsternes kvorum. I stedet for en masse drenge på ens egen alder er man pludselig sammen med voksne. De første par gange, jeg var der, sagde jeg ikke rigtig noget. Jeg var bange for, at jeg var for ung og ikke vidste nok til at bidrage.
Men jo mere jeg kom derhen, jo mere tryg blev jeg og jo mere har jeg indset, at det ikke betyder noget, hvor gammel man er, alle har noget at byde ind med. Alle har forskellige erfaringer med evangeliet og alle har forskellige grader af forståelse af forskellige principper.
Jeg havde noget at fortælle
En gang talte vi om Frelserens forsoning, og jeg rakte hånden i vejret. Jeg sagde bare, at takket være Jesu Kristi forsoning befrier han os ikke blot, men han hjælper os også til at komme ham og Gud nærmere. Jeg talte om mit forhold til min himmelske Fader og Jesus Kristus, og hvordan det er blevet styrket, efterhånden som min forståelse af forsoningen er vokset. Efter klassen kom der en mand op til mig og takkede mig for mine kommentarer. Han sagde, at han aldrig havde tænkt over tingene på den måde, jeg havde formuleret dem, og han påskønnede min indsigt.
Det er sejt at være hjemmelærer
I ældsternes kvorum lærer man ikke blot fra en lærer, man lærer også af Ånden og alle andre i kvorummet. Alle de synsvinkler giver en større indsigt i det, man undervises om. Og det hjælper en til at tjene Herren bedre. Jeg er for eksempel blevet meget gladere for at være hjemmelærer, efter jeg er blevet ældste. Jeg tror, at jeg tager det lidt mere alvorligt, for jeg ved, at når jeg om et par måneder er missionær, kommer jeg til at besøge folk og dele evangeliske budskaber med dem, ligesom jeg gør, når jeg er ude som hjemmelærer. I stedet for bare at sidde der og lade min makker stå for al undervisningen, er jeg begyndt at forberede mig til vores besøg. Jeg sørger for at sige noget. Jeg ved, at det er en god forberedelse til min mission, men det har også gjort det at være hjemmelærer mere meningsfuldt for mig. Nu har jeg en større påskønnelse af folk i min menighed og de mennesker, jeg besøger.
Hvis jeg kan gøre det, kan I også
I behøver ikke at lade jer skræmme af ældsternes kvorum, men I kan afgjort se frem til at høre mere visdom om de emner, I lærer om. I kan se frem til at blive bedre undervisere, ledere og tjenere for Herren. Det er det, der er så sejt!