2018
Ældste Carl B. Cook
May 2018


Ældste Carl B. Cook

De Halvfjerds’ Præsidium

Billede
Ældste Carl B. Cook

Ældste Carl B. Cook mener, at privilegiet at tjene er en af de store velsignelser ved medlemskab af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Men han anerkender, at det kræver tro at acceptere og højne kaldelser.

Ældste Cook, der blev opretholdt som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium den 31. marts 2018, sammenligner medlemmer af Kirken – der tjener sammen i grene og menigheder, kvorummer og organisationer – med et »specielt gear« på en bil, hvilket skaber et større omdrejningsmoment.

Dette særlige gear giver sammen med firehjulstrækket »mulighed for at geare ned, koble ud og sætte i bevægelse,« sagde han ved oktoberkonferencen 2016. »Ligesom gearene tilsammen giver større kraft, får vi større kraft, når vi samarbejder. Når vi går sammen om at tjene, opnår vi mere, end vi kan på egen hånd. Det er spændende at være engageret og forenet, når vi tjener og assisterer i Herrens arbejde.«

Ældste Cook blev opretholdt som generalautoritet og halvfjerdser den 2. april 2011. Forud for hans nye opgave tjente han ved Kirkens hovedsæde, hvor han var med til at føre tilsyn med det vestlige område i Nordamerika, blandt andre ansvar. Han tjente tidligere som præsident for Det Sydøstafrikanske Område.

Ældste Cook har opfordret sidste dages hellige til at huske, at kaldelser i Kirken kommer fra Gud gennem hans udnævnte tjenere.

»Velsignelser kommer, når vi udholder vores kaldelser og ansvar og holder ud med al den tro, vi har.«

Ældste Cook fik en bachelorgrad fra Weber State College i Utah og en MBA fra Utah State University. Han arbejdede med udvikling af erhvervsejendomme før kaldelsen til De Halvfjerds.

Ældste Cooks kaldelser omfatter at tjene som fuldtidsmissionær i Hamborg-missionen i Tyskland og som biskop, stavspræsident, områdehalvfjerdser og præsident for Auckland-missionen i New Zealand.

Han blev født i Ogden i Utah den 15. oktober 1957. Han blev gift med Lynette Hansen i december 1979. De har fem børn.