En lektie jeg lærte af min far
Ældste David A. Bednar
De Tolv Apostles Kvorum
Jeg lærte en vigtig lektie af min far om præstedømmets myndighed og kraft.
Jeg er opdraget i et hjem med en trofast mor og en vidunderlig far. Min far var ikke medlem af vores kirke, men han kom alligevel til Kirkens møder med os. Han trænede menighedens softball-hold og hjalp med spejderaktiviteter.
Som dreng spurgte jeg flere gange om ugen min far, hvornår han skulle døbes. Hver gang svarede han: »David, jeg tilslutter mig Kirken, når jeg ved, det er det rette at gøre.«
En søndag spurgte jeg min far, hvornår han skulle døbes. Han smilede bare og stillede mig et spørgsmål. »David, din kirke siger, at præstedømmet blev taget fra jorden på et tidspunkt og blev gengivet gennem himmelske sendebud. Hvis din kirke virkelig har Guds genoprettede præstedømme, hvorfor er der så så mange mænd i din kirke, som ikke adskiller sig fra mændene i min kirke med hensyn til at udføre deres religiøse pligter?«
Jeg var helt blank. Jeg havde intet passende svar til min far.
Jeg vidste, at mænd, der bærer præstedømmet, bør handle anderledes end andre mænd. Mænd, som bærer præstedømmet, bør ikke alene modtage præstedømmets myndighed, men bør også være trofaste og værdige til at udøve Guds kraft.
Jeg besluttede, at jeg aldrig ville være et dårligt eksempel for min far. Jeg ville ganske enkelt være en god dreng. Herren har brug for, at alle os, der bærer præstedømmet, er hæderlige, dydige og gode drenge til alle tider og på alle steder.
Nogle år senere blev min far døbt. Jeg fik mulighed for at overdrage ham Det Aronske Præstedømme og Det Melkisedekske Præstedømme. En af de største oplevelser i mit liv var at se min far modtage præstedømmets myndighed og kraft.