Stil de rette spørgsmål på den rette måde
Forfatteren bor i Californien i USA.
Det kan gøre en verden til forskel i måden, man lærer og underviser i evangeliet på, at man lærer, hvordan man forbereder, udformer, stiller og svarer på spørgsmål.
Billede: Digitalstorm/iStock/Thinkstock
Der er mange ting, der gør sig gældende, når man vil lave en god lektion eller skabe en god samtale i familien. Aktiviteter, selvstudium og gruppearbejde er nogle få værktøjer for en underviser i evangeliet – og det er uanset, om det drejer sig om formelle kaldelser, frivillig undervisning i seminar eller institut, eller forældre der gerne vil forbedre deres undervisning.
Men blandt top to eller tre af de evner, som alle undervisere nødvendigvis må have, ligger evnen til at arbejde med spørgsmål; at udforme dem, stille dem og opmuntre til meningsfulde svar på dem. Præsident Henry B. Eyring, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har sagt: »Det at stille og svare på spørgsmål er kernen i al læring og undervisning.«1 Tilegnelse af denne færdighed er afgørende for at være en god underviser. Her er fem forslag til, hvordan man gør det.
Søg den bedste respons
Når man som elev sidder i et klasseværelse og hører et rigtig godt spørgsmål, bliver man mindet om kraften i fortræffelig undervisning. Men at udforme og stille disse gode spørgsmål er svært, og det kan synes afskrækkende for mange undervisere. Heldigvis er det en færdighed, alle undervisere kan lære.
Når I udformer spørgsmål, så prøv at forestille jer, hvilken type respons det vil afstedkomme. Nogle spørgsmål fordrer en bestemt type respons – som svarer præcist til det spørgsmål, der stilles. Den slags spørgsmål egner sig godt i matematikundervisning (»Hvor stort er arealet på denne firkant?«) eller i fysik (»Ved hvilken temperatur koger vand?«), fordi der kun er et åbenbart og verificerbart svar. De er også nyttige i forbindelse med evangelisk indlæring til at få fakta på plads for at indlede en drøftelse uden at starte en opildnet diskussion. Denne type spørgsmål er generelt den mest benyttede, fordi de er lette at forberede.
Vi stiller spørgsmål som: »Hvad læste vi sidste gang?« eller »Giv mig navnet på …« Disse spørgsmål kan ofte afskrække eleverne. De tænker måske, at de kender svaret, men er usikre og bange for at gætte svaret. Læreren tolker ofte denne tavshed som et tegn på, at spørgsmålet er for svært, når det i virkeligheden er for basalt til at fremkalde noget mere meningsfuldt fra eleverne end et hurtigt svar.
Når det gælder om at fremme en drøftelse i klasseværelset, er spørgsmål, der opfordrer til tankevirksomhed, langt bedre. Når man stiller den slags spørgsmål, kan man gennemskue, hvad dem, man spørger, tænker om eller undrer sig over omkring det emne, der drøftes. Moroni kapitel 1 indeholder for eksempel fire vers, der er fulde af dybe følelser. Hvad ville der ske, hvis I læser alle fire vers med dem, I underviser, og siden spørger: »Hvilket af disse vers vækker de dybeste følelser i jer?« Giv dem et minut til at begynde snakken. Eftersom I ikke beder om et bestemt svar, er næsten alt, hvad de siger, brugbart. Jeg har brugt det selvsamme kapitel og spørgsmål, og jeg har fået de mest utrolige svar, som har givet dybe diskussioner.
Det er den type spørgsmål, der opfordrer til at tænke og føle i modsætning til de spørgsmål, som blot trækker på hukommelsen eller gentagelse af fakta. Der er en tid og et sted for repetition, men læreren kan sige meget af det, der skal repeteres, som »I husker, at vi talte om Moroni 1 sidste gang, og at de vers indeholder nogle stærke ting …« Bare det, at jeg nævner det, vil vække tanker, og eleverne vil være mere tilbøjelige til at bidrage med noget og fortsætte diskussionen. Men siger jeg: »Hvad talte vi om sidste gang?« Så bliver jeg almindeligvis mødt med tavshed og hovedrysten.
Stil det andet spørgsmål
Billeder © iStock/Thinkstock
Et spørgsmål, der ofte stilles af lærere, der underviser i evangeliet, er en variation af dette: »Hvor vigtig er tro i jeres liv?« Umiddelbart lyder det meningsfuldt nok, men tænker man nærmere over det, så er der kun et svar: »Meget vigtig.« Selvfølgelig er tro (og ethvert andet evangelisk princip) meget vigtigt, men den type spørgsmål fører generelt ingen vegne i sig selv, for man er stadig nødt til at stille et opfølgende spørgsmål, som er noget i retning af: »Hvorfor er det vigtigt?« eller »Kan I komme med et eksempel på, at det er vigtigt i jeres liv?« Sådanne spørgsmål sætter gang i sagerne i en klasse, så gå lige til dem og spring det første spørgsmål over. Det sparer tid at stille det andet spørgsmål først og sætter bedre skub i diskussionen.
Skriv jeres spørgsmål ned på forhånd
Der er to ting, man har meget nytte af at gøre, når man forbereder sin lektion. Skriv for det første spørgsmålet ud. Tænk ikke blot på det, skriv det ned. Vælg ordene omhyggeligt og læs dem igennem et par gange for at sikre jer, at I med spørgsmålet spørger om det, I ønsker, på en klar og tydelig måde.
Spørg dernæst jer selv om, hvad jeres elever vil gøre, når I stiller spørgsmålet. Der har været gange, hvor jeg har tænkt, at jeg havde et virkelig godt spørgsmål nedskrevet, men når jeg har sagt det højt og set min klasse for mig, har jeg vidst, at det ville falde til jorden. Spørgsmålet ville måske have virket i en anden klasse, men for den klasse vidste jeg, at det ikke ville virke, og så er jeg begyndt forfra. Jeg ved, at dersom jeg har to eller tre rigtig gennemtænkte og velskrevne spørgsmål planlagt til min lektion, kan jeg få en diskussion i gang. Andre spørgsmål følger naturligt, men jeg er nødt til at have et godt udgangspunkt.
Denne teknik kan også anvendes derhjemme. Vi lader til at få en masse spontane diskussioner om evangeliet i gang hjemme hos os, når spørgsmålene og svarene bare glider, men der har været gange, hvor det har været nødvendigt at sige noget mere seriøst og direkte til et enkelt barn. I de tilfælde, hvor jeg har forberedt nogle specifikke spørgsmål, øvet mig på hvordan jeg skulle stille dem og gennemgået en række scenarier for det mulige udkomme, er tingene gået meget bedre. Disse spørgsmål var ikke skrevet ned på et stykke papir, men i mit hjerte, og jeg kunne trække på dem om nødvendigt.
Vær ikke bange for tavshed
Billeder © iStock/Thinkstock
Når I har udformet et virkelig godt spørgsmål, som giver plads til eftertanke, så skal I ikke blive overrasket, hvis det tager lidt tid for folk at svare. Bliv ikke bange, hvis der bliver stille. Overfladiske spørgsmål – som kun kræver visse bestemte svar (som »Hvor mange trosartikler er der?«) – bliver der hurtigt svaret på. Dybe spørgsmål – som kræver respons – kræver ofte, at eleverne lige får tid til at summe over det. I de tilfælde er stilheden et godt tegn. Så tillad den, og når jeres elever så begynder at svare, vil det, de svarer, overraske jer glædeligt.
Spørgsmål om skrifterne
Hvis I virkelig ønsker at forbedre jeres evne til at forme og stille gode spørgsmål, er I nødt til at lære at stille storartede spørgsmål om skrifterne, når I studerer og forbereder jer.
En tilgang til studium af skriften er for at få personlig inspiration. Vi læser kapitler og vers for at nyde skønheden i dem og blive opbygget af læren og sandheden. En anden tilgang, som virker bedre for forældre eller lærere, der forbereder lektioner, er at læse og søge skrifterne med spørgsmål. Det gør jeg for at sætte gang i tankerne, når jeg forsøger at afgøre, hvordan jeg hjælper dem, jeg underviser, til at forstå skriften. Her er et eksempel: Lære og Pagter 18:10 indeholder en sætning, der er velkendt og opløftende: »Husk, at sjæles værdi er stor i Guds øjne.« Jeg elsker den tanke, men hvis den blot tjener som inspiration for mig, er den ikke så brugbar i klassen.
Hvis jeg nu tænkte over dette spørgsmål, når jeg forberedte mig: »Hvad er en sjæls værdi? Jeg ved, at den er stor, men kan vi værdifastsætte den?« En af min døtre stillede lige det spørgsmål ved middagsbordet en aften, og det afstedkom en god debat. Vi kom frem til dette: Værdien af en sjæl er lig med det, som nogen vil betale for den, og hvad betalte Faderen for vores sjæl? Han betalte med sin fuldkomne Søns blod. Det gør hver enkel sjæl ubeskrivelig værdifuld. Vi ville ikke være nået frem til den konklusion uden det spørgsmål, der var rettet til selve teksten.
En sådan middagssamtale kan nemt overføres til andre undervisningssituationer. Hvis I ønsker at stille dem, I underviser, bedre spørgsmål, så stil rigtige spørgsmål til skrifterne, når I studerer og forbereder jer. Vær åben for undren og vær ikke bange for at kulegrave. Skrifterne kan altid holde til at blive kulegravet. Jo bedre I bliver til at stille spørgsmål om skrifterne, mens I studerer dem, jo bedre bliver I til at stille de samme gode spørgsmål til dem, I underviser.
Fortsæt med at forbedre jeres undervisningsevne
Der er en tendens til at iagttage storslåede undervisere og tænke, at de blev født til det. De synes at have en gave, som det kan være svært for almindelige mennesker at opnå. Naturligvis er evnen til at undervise en af Åndens gaver (se Moro 10:9-10), så nogle af de færdigheder, I søger, er måske en gave fra himlen – men det står enhver frit at søge den. Rigtig meget af det store undervisere gør, er også muligt for jer gennem studium og øvelse. At lære at stille gode spørgsmål er en af de evner. Når I bønsomt søger evnen til at gøre det, vil I opdage, at der er stor værdi i at udforme spørgsmål, som får dem, I underviser, til at tænke og jeres evne til at gøre selvsamme vil øges.