Unge
Lyt efter tilskyndelser
En aften løb min unge kusine hjemmefra, så jeg skyndte mig ud for at lede efter hende. Mens jeg kørte, bad jeg om, at Helligånden ville hjælpe mig. Jeg vidste, at Gud ville svare og vejlede mig, så jeg forsøgte at lytte til Åndens tilskyndelser. Men da jeg intet hørte, blev jeg desperat og følte, at Ånden ikke tilskyndede mig.
Selvom jeg gerne ville længere ud for at lede, følte jeg, at jeg burde blive i området omkring min kusines hus. Så jeg besluttede mig for at køre endnu en runde i området. Idet jeg stoppede ved et kryds, så jeg silhuetten af en ung pige, der gik. Jeg havde fundet min kusine!
Mens jeg sprang ud af bilen og løb hen til hende, indså jeg, at Ånden havde vejledt mig under hele forløbet ved at give mig følelsen af, at jeg burde blive i det samme område. Fordi jeg havde lyttet efter en stille røst, havde jeg nær ignoreret Åndens tilskyndelser. Så forstod jeg, at mange gange hører vi ikke en stemme, men vi får indtryk i vores hjerte.
Jeg var så taknemlig for Åndens vejledning. Han er der virkelig altid! Som skriftstedet lyder: »Helligånden skal være din stadige ledsager« (L&P 121:46).
Hvis vi er værdige til Åndens vejledning og er opmærksomme, kan vi være redskaber i Guds hænder til at gøre godt for mange mennesker. Med Åndens stadige ledsagelse vil vi vide, hvilken vej vi skal gå.