Ånden talte gennem mig
Christy Rusch Banz, Utah i USA
Da jeg modtog min kaldelse til at tjene som fuldtidsmissionær i Toulouse-missionen i Frankrig, blev jeg begejstret over at skulle tjene i et fremmed land og lære et nyt sprog. Selv om jeg ikke havde lært fransk før, følte jeg mig sikker på, at jeg sagtens ville kunne lære at tale sproget.
Min stavspræsident velsignede mig med tungemålsgaven, da han indsatte mig som missionær. Denne velsignelse øgede min vished om, at jeg hurtigt ville lære at tale fransk.
Da jeg ankom til missionærskolen i Provo i Utah, var jeg ivrig efter at komme i gang, men min tid på MTC skulle blive en ydmygende oplevelse. Jeg følte mig overvældet og knoklede hver eneste dag. Da jeg forlod MTC, følte jeg ikke, at jeg var nået nogle vegne med mit franske. Jeg spekulerede på, hvornår tungemålsgaven ville sætte ind.
Mit første område i missionsmarken var en lille by i det sydlige Frankrig. En eftermiddag nogle få dage efter min ankomst, var min kammerat og jeg ude at tale med folk på gaden. Jeg sagde ikke meget, når vi talte med folk – jeg kunne knap nok forstå dem, og de kunne knap nok forstå mig.
Vi henvendte os til en kvinde, og min kammerat begyndte at fortælle hende om Kirken. Kvinden lyttede et par minutter og vendte sig så pludselig mod mig og sagde: »Hvad har du at sige?«
Nervøst og desperat prøvede jeg at komme i tanker om noget af det, jeg havde lært. Med skælvende stemme bar jeg et enkelt vidnesbyrd om vor himmelske Fader og Mormons Bog. Mens jeg gjorde det, vidnede Ånden for mig, at det, jeg sagde, var sandt. Jeg ved ikke, om kvinden følte noget, men hun smilede, henvendte sig til min kammerat og bad hende fortsætte sit budskab.
Den oplevelse lærte mig en vigtig lektie. Jeg lærte, at selv om jeg ikke kunne tale fransk, kunne Ånden tale gennem mig. Jeg lærte, at den velsignelse, som jeg havde modtaget fra min stavspræsident, måske var en velsignelse til at kunne tale Åndens sprog.
Præsident Thomas S. Monson har sagt: »Der er ét sprog, der er fælles for alle missionærer – og det er Åndens sprog. Det kan ikke læres fra lærebøger skrevet af lærde mænd, ej heller kan man tilegne sig det ved at læse og lære udenad. Åndens sprog bliver den til del, som af hele sit hjerte søger at kende Gud og holde hans guddommelige befalinger. Når man er velbevandret i dette sprog, kan man overskride barrierer, overvinde hindringer og røre menneskers hjerte« (»Ånden gør levende«, Stjernen, juni 1997, s. 4).
Selv nu, mange år senere, påvirker den oplevelse mig stadig. Jeg skal ikke længere forkynde evangeliet på fransk, men jeg har brug for Åndens hjælp, når jeg skal fremføre en lektion eller tale i Kirken. Når jeg føler, at jeg har svært ved at udtrykke mig, finder jeg trøst ved at huske på, at Ånden kan tale til hjertet på Guds børn.