Budskab fra Det Første Præsidentskab
Generalkonference – En usædvanlig velsignelse
Et godt medlem af Kirken talte med en nabo, som ikke tilhører vores tro. Da samtalen kom til at dreje sig om generalkonferencer, spurgte naboen: »Vil du hævde, at I har profeter og apostle? Og at de to gange om året ved en verdensomspændende konference åbenbarer Guds ord?«
»Ja, bestemt,« svarede medlemmet med fast overbevisning.
Naboen tænkte lidt over det. Han virkede oprigtigt interesseret og spurgte så: »Hvad sagde de ved sidste konference?«
På dette tidspunkt gik det gode medlem af Kirken fra at føle sig begejstret over at forkynde evangeliet til at føle sig pinligt til mode. Uanset hvor meget han tænkte efter, kunne han ikke komme i tanker om en eneste tale.
Hans ven fandt dette bekymrende og sagde: »Vil du fortælle mig, at Gud taler til mennesker i vore dage, men du kan ikke huske, hvad han sagde?«
Broderen følte sig meget ydmyg efter denne ordveksling. Han lovede højtideligt, at han ville blive bedre til at huske på de ord, som Herrens tjenere talte ved generalkonferencerne.
Vi ved alle sammen, hvor svært det er at huske hvert eneste budskab fra generalkonferencen, og jeg er sikker på, at vi ikke behøver at skamme os over ikke at kunne huske det hele. Ikke desto mindre er der budskaber ved hver generalkonference, der gives som en gave og en velsignelse fra himlen og er specielt rettet mod os.
Lad mig, som en hjælp til at forberede os på generalkonferencen, forslå tre grundlæggende principper, der kan hjælpe os med bedre at modtage og anvende de ord, som Herrens tjenere taler.
1. Medlemmer af Kirken har ret til personlig åbenbaring, mens de lytter til og studerer de inspirerede ord, som lyder ved konferencen.
Jeg vil opfordre jer til, under jeres forberedelse til konferencen, at overveje spørgsmål, som I skal have besvaret. Det kan for eksempel være, at I længes efter hjælp og vejledning fra Herren i forbindelse med udfordringer, som I står overfor.
Svarene på jeres bønner kan komme direkte fra en bestemt tale eller en bestemt vending. På andre tidspunkter kan svarene komme igennem ord, sætninger eller sange, der tilsyneladende intet har med sagen at gøre. Et hjerte, der er fyldt med taknemlighed for livets velsignelser og et oprigtigt ønske om at høre og følge råd, bereder en på at modtage personlig åbenbaring.
2. Forkast ikke et budskab, bare fordi det lyder bekendt.
Profeterne har altid undervist ved gentagelser; det er lærdommens lov. I hører emner og lærdomme gentaget ved hver eneste generalkonference. Men lad mig forsikre jer om en ting: Det skyldes ikke mangel på kreativitet eller fantasi. Vi bliver ved med at høre budskaber om de samme emner, fordi Herren underviser og fylder vores sind og hjerte med visse grundlæggende principper, som har evig betydning, og som skal forstås og efterleves, før vi kan bevæge os videre til noget andet. En klog bygherre lægger grundvolden, før han rejser væggene og taget.
3. De ord, som tales ved generalkonferencen, bør være et kompas, der udstikker kursen for os i de kommende måneder.
Hvis vi lytter til Åndens tilskyndelser og følger dem, kan de fungere som en Liahona, der leder os gennem de ukendte og udfordrende dale og bjerge, som venter forude (se 1 Ne 16).
Siden verdens begyndelse har Gud kaldet profeter, som udtrykker himlens vilje til folk på deres tid. Det er vores ansvar at lytte til og derefter anvende de budskaber, som Herren giver os.
Vor barmhjertige og kærlige himmelske Fader har ikke svigtet og vil ikke svigte sine børn. I dag, såvel som i gamle dage, har han kaldet apostle og profeter. Han vedbliver med at åbenbare sit ord til dem.
Hvor er det dog et vidunderligt privilegium at høre Guds budskaber til hver af os under generalkonferencen! Lad os forberede os godt på denne store velsignelse i form af guddommelig vejledning overbragt af hans udvalgte tjenere.
For det er en usædvanlig velsignelse.
Til højre: Foto: Les Nilsson