Mi Vida, Mi Historia
Latinamerikanske sidste dages helliges beretninger om tro og inspiration.
De sidste dages hellige på disse sider fortalte om deres historier om overbevisning og tro på Jesu Kristi evangelium ved en udstilling på Kirkens historiske museum for nylig. De repræsenterer millioner af latinamerikanske sidste dages hellige.
Der var udstillet 24 beretninger på Kirkens historiske museum i Salt Lake City i Utah frem til juni 2011. Multimedieudstillingen kan stadig ses på lds.org/churchhistory/museum/exhibits/mividamihistoria.
Carmen Echeverría Wood
Carmen er født i en religiøs familie i Guatemala City i Guatemala. Da hun var ni år gammel, underviste sidste dages hellige søstermissionærer hendes familie i evangeliet. Hun kunne lide at komme i Primary og talte om en ny følelse af glæde i familien. Et år senere blev familien døbt. Hun siger: »Det var en helt vidunderlig tid.« Hun kan huske, at præsident David O. McKay (1873-1970) besøgte Guatemala i 1954 og lærte børnene om tiendeprincippet. Som 17-årig blev hun kaldet til at tjene i den Mellemamerikanske mission og var taknemlig for at kunne forkynde »håbet om et bedre liv og evige familier«.
Miriam Puerta Amato
Miriam er indfødt brasilianer. Da hun ønskede at tjene på en mission, udfyldte hun ansøgningen. Syv uger senere sad hendes familie samlet, da hun læste kaldelsen til at tjene på tempelpladsen i Salt Lake City i Utah. Hun siger: »Det var interessant, at da jeg læste brevet højt, råbte min familie på samme måde, som de gør, når Brasiliens landshold scorer et mål i fodbold. Jeg var også glad, for jeg vidste, at det var Herren, der sendte mig af sted.«
Nelson Mousqués
Ikke længe efter at Nelson blev født i Asunción i Paraguay, mødte hans forældre missionærerne. »En dag sad min far ude på verandaen og fik øje på ældste Higbee og ældste Johnson, men vidste ikke, at de var missionærer,« mindes bror Mousqués. »Han bad min søster om at stille to stole frem, for som han sagde: ›Disse unge mænd vil ændre vores liv.‹ Da ældsternes bankede på døren, åbnede han den og sagde: ›Kom indenfor. Vi har ventet jer.‹ Min far og hele familien blev medlemmer af Kirken.«
Robin Mendoza
Robin voksede op i fattigdom i Ecuador, men ville skabe sig et bedre liv. Engang, mens han arbejdede 12 timer om dagen i en plantage, bad han om vejledning, og et lyn glimtede, mens han bad. Robin så dette som Guds budskab om, at han havde store muligheder i livet. »Jeg vidste, at mine følelser kom fra Gud,« mindes Robin. Han erfarede, at han gennem tro kunne ændre sit liv. Som 16-årig rejste han hjemmefra for at arbejde i Guayaquil, hvor han blev døbt. Yderligere inspiration førte ham til Brigham Young University, hvor han fik opfyldt sit ønske om at få en uddannelse.
Ursula Binder Brock
Søster Brock kan huske, at hun funderede over meningen med livet, da hun blot var fem år gammel. Da hun var teenager, underviste missionærerne hende og hendes familie hjemme i Venezuela, og de blev døbt. Fuld af tro, blev hun som 16-årig kaldet som grenens primarypræsident. Efter et langt livs tjeneste, har hun nu erkendt, at for hende »er tro et valg«. Hun forklarer: »Jeg valgte at gøre plads for Frelseren i mit liv. Jeg har erfaret, at forsoningen er den mest vidunderlige, uselviske handling for hele menneskeheden. Min Frelser og Forløser, fredens Giver, er blevet min bedste ven – et fast holdepunkt for mig.«
Lincoln Peters
Lincoln boede sammen med sin familie i Santiago i Chile, indtil hans mor døde, da han var ti år. Derefter boede han hos sin tante og onkel. Da Lincoln var 18, besøgte ældste Barton og ældste Bentley hans tante og onkels hjem. Lincolns tante og bedstemor tog straks imod evangeliet, men Lincoln undgik missionærerne. En søndag morgen kom hans normalt så blide bedstemor op på hans værelse, rev dynen af ham og sagde, at han skulle med dem i kirke. Rystet over bedstemoderens usædvanlige adfærd og af respekt for hende stod han op og gik med i kirke. Den dag følte han noget nyt og kraftfuldt i sin sjæl, som ændrede hele hans liv. Han blev snart en af Kirkens første medlemmer i Chile.
Luis og Karla Hernández
Luis og Karla mødtes som teenagere i Honduras. De begyndte at gå ud sammen og giftede sig kort efter. Luis, der ikke var medlem af Kirken, beundrede Karlas forældre, som »behandlede hinanden respektfuldt og kærligt, og det gav mig lyst til at høre mere om deres værdier«. Kort efter blev Luis døbt, og Karla og Luis blev beseglet i templet i Guatemala City i Guatemala. Da de var i begyndelsen af trediverne, blev deres forhold noget anspændt, og Karla forlod hjemmet og spurgte sig selv, om det havde været en dumhed at blive gift som teenager. Luis fastede og bad og bønfaldt Gud om at »bringe Karla tilbage, og det gjorde han. Han gjorde det.« I dag er deres ægteskab stærkere end nogensinde.
Noemí Guzman de Abrea
Noemí blev født i Argentina, hvor hendes familie blev medlemmer af Kirken. De udvandrede til USA, da hun var teenager. Selv om hun holder af at være amerikaner, så er hun gladest, når hun oplever den argentinske kultur. »I Latinamerika er folk meget, meget varme. De tager sig straks af en; de gør sig til venner med en; de fører en ind i fællesskabet. De holder meget af at være sammen med familie og venner og spise god mad. Det er vidunderligt, og jeg ville ikke undvære den del af kulturen for noget i verden.«
Omar Canals
I 1948 tilbød Omars mor sin paraply til to sidste dages hellige søstermissionærer i Uruguay. Det førte til, at hun begyndte at tale med missionærerne, og Omars storesøster blev senere døbt. Omar, der er født i 1948, blev det første spædbarn, som blev velsignet i Uruguay-missionen, som var åbnet i 1947. Omar og hans forældre blev døbt, da han var otte år. Et par år efter at Omar var blevet gift med sin kæreste, immigrerede de til USA. Omar, der allerede var radiomand, blev hyret af Kirken i 1973 og blev spansk tolk ved generalkonferencerne.
Foto: Mark J. Davis, Craig Dimond, Kent Miles og Craig J. Law