Når jeg møder min bror igen

María Isabel Parra de Uribe, Mexico

Da jeg var lille, ville jeg så gerne have, at min bror Juan Fernando skulle løbe og lege som andre børn. Da jeg spurgte min mor, hvorfor han ikke kunne det, sagde hun, at han havde fået en hjerneskade ved fødslen på grund af iltmangel og aldrig ville blive i stand til at løbe og lege.

Min bror tilbragte hele sit liv i sengen. Da jeg var opvokset i Kirken, forstod og accepterede jeg hans tilstand og vidste, at han var en stor ånd. Ikke desto mindre ønskede mit barnehjerte, at han skulle være som alle andre, selv om jeg ikke kunne forestille mig, hvordan det ville være, hvis han kunne gå eller løbe eller tale.

Jeg var bekymret for, hvem der skulle passe ham, hvis resten af familien døde, før han gjorde. I mine inderlige bønner til min himmelske Fader bad jeg om, at han ikke måtte tage os, før han havde taget Juan Fernando. Jeg vidste, at han ville bønhøre mig.

Min bror var 16 år, da han døde en råkold vintereftermiddag. Han efterlod et stort tomrum i vores familie. Vi følte sorg, men også håb. Nogle dage efter hans død faldt jeg i søvn, mens jeg lå og tænkte på ham, og jeg drømte en smuk drøm.

Jeg var ude at gå, men mit blik sløredes af skyer. Jeg fik øje på noget i det fjerne og begyndte langsomt at gå hen imod det. Da jeg kom nærmere, kunne jeg se, at det var en vognfuld smukke blomster. Mens jeg kiggede på dem, lagde jeg mærke til en flot, ung mand klædt i hvidt, som stod ved vognen. Jeg stoppede op og syntes, at jeg genkendte ham, og så blev jeg klar over, at det var min bror. Jeg blev så glad for at se ham. Han talte til mig, og jeg ville kramme og kysse ham. Men så vågnede jeg.

Jeg var så taknemlig for, at jeg havde hørt hans stemme og set ham helt rask. Jeg kan kun forestille mig det øjeblik, hvor vi skal ses igen. Jeg er sikker på, at der bliver kys og kram og kærlige ord – og alt det takket være Jesu Kristi forsoning. Takket være Frelseren skal vi alle opstå af graven og kan blive genforenet som familier, for aldrig mere at skilles.

Jeg husker Amuleks ord: »Ånden og legemet skal atter blive genforenet i deres fuldkomne form; både lem og led skal blive bragt tilbage til deres rette skikkelse« (Alma 11:43).

Jeg er taknemlig for Jesu Kristi gengivne evangelium, som skænker min sjæl fred. Jeg ved, at jeg skal se min bror igen en dag.