Forberedelse bringer velsignelser
Lad os overveje vore kaldelser, lad os reflektere over vore ansvar og lad os følge Jesus Kristus.
Brødre, I, der sidder her i Konferencecentret i Salt Lake City, er et inspirerende syn. Det er forbløffende at forestille sig, at der i tusindvis af kirkebygninger over hele verden, er andre – medbærere af Guds præstedømme – der modtager denne transmission via satellit. I har forskellig nationalitet, og I taler mange forskellige sprog, men et fælles bånd knytter os sammen. Vi er blevet betroet at bære præstedømmet og handle i Guds navn. Vi er genstand for en hellig tillid. Meget er forventet af os.
Et af mine stærkeste minder er at overvære præstedømmemødet som nyordineret diakon og synge åbningssalmen »Kom, alle I Guds mænd.« I aften ønsker jeg gengive ånden fra denne særlige salme og sige til jer: »Kom alle I Guds mænd, som har antaget magten.«1 Lad os overveje vore kaldelser, lad os reflektere over vore ansvar og lad os følge Jesus Kristus, vor Herre.
For 20 år siden overværede jeg et nadvermøde, hvor børnene behandlede temaet: »Jeg tilhører Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.« Disse drenge og piger viste, at de forberedte sig til at tjene Herren og andre. Musikken var smuk, recitationerne smukt fremsagt, og ånden kom direkte fra himlen. Et af mine børnebørn, der var 11 år på det tidspunkt, havde talt om den første åbenbaring, da han præsenterede sin del af programmet. Da han bagefter kom hen til sine forældre og bedsteforældre, sagde jeg til ham: »Tommy, jeg tror, at du næsten er klar til at være missionær.«
Han svarede: »Nej, ikke endnu. Jeg har stadig meget at lære.«
I de følgende år lærte Tommy meget, takket være hans forældre og lærere og vejledere i Kirken, som var hengivne og omsorgsfulde. Da han var gammel nok, blev han kaldet til at tjene på mission. Dette gjorde han yderst ærefuldt.
Unge mænd, jeg formaner jer til at forberede jer til at tjene som missionær. Der er mange redskaber, der kan hjælpe jer med at lære de lektioner, som vil være til gavn for jer, og hjælpe jer til at leve således, som I må leve for at være værdige. Et sådant redskab er hæftet med titlen Til styrke for de unge, der er udgivet under ledelse af Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum. Den indeholder standarder fra Kirkens lederes artikler og lærdomme og fra skrifterne, og hvis man efterlever dem, vil det medføre vor himmelske Faders velsignelser og vejledning fra hans Søn til os hver især. Desuden er der undervisningsmaterialer, der er udarbejdet omhyggeligt efter bønsom overvejelse. Familier har familieaftener, hvor der undervises i evangeliets principper. I har næsten alle mulighed for at deltage i seminarklasser, hvor der undervises af hengivne lærere, som har meget at give.
Begynd at forberede jer til et tempelægteskab så vel som til en mission. Passende dating er en del af denne forberedelse. I kulturer, hvor dating er passende, så begynd ikke, før I er 16 år gamle. »Ikke alle teenagere har behov for eller et ønske om at date … Når du begynder at gå ud, så gør det i grupper eller sammen med et andet par … Sørg for, at dine forældre møder og [lærer] de personer [at kende, som] du går ud med.« Da dating er en forberedelse til ægteskabet, bør I kun date dem, »der har høje standarder.«2
Vær omhyggelige med at vælge steder, hvor der er en god atmosfære, og hvor I ikke bliver mødt med fristelser.
En klog far sagde engang til sin søn: »Hvis du nogensinde befinder dig på et sted, hvor du ikke burde være, så kom ud derfra!« Et godt råd til os alle.
Herrens tjenere har altid rådet os til at klæde os passende for at vise respekt for vor himmelske Fader og os selv. Måden, man klæder sig på, udsender signaler om os til andre og påvirker ofte måden, som vi og andre opfører sig på. Klæd jer på en sådan måde, at I bringer det bedste frem i jer selv og dem, I færdes blandt. Undgå yderligheder i påklædning og udseende, herunder tatoveringer og piercinger.
Alle har brug for gode venner. Jeres vennekreds har stor indflydelse på jeres tankegang og adfærd, ligesom I har på deres. Når I har fælles værdier med jeres venner, kan I styrke og opmuntre hinanden. Vær venlige og vis respekt over for alle. Mange ikke-medlemmer er kommet ind i Kirken gennem venner, som har involveret dem i kirkeaktiviteter.
Den ofte gentagne talemåde er stadig sand: »Med ærlighed kommer man længst.«3 En sidste dages hellig ung mand lever, som han underviser, og som han tror. Han er ærlig over for andre. Han er ærlig over for sig selv. Han er ærlig over for Gud. Han er ærlig af vane og selvfølgelighed. Når der skal træffes en vanskelig beslutning, spørger han aldrig sig selv: »Hvad vil andre tænke?«, men snarere: »Hvad vil jeg tænke om mig selv?«
Nogle vil blive fristet til at bryde en personlig standard om ærlighed. På universitetet havde jeg en klasse i erhvervsjura, og jeg husker, at en bestemt medstuderende aldrig forberedte sig til klassesamtalerne. Jeg tænkte ved mig selv: »Hvordan skal han bestå den sidste eksamen?«
Jeg fik svaret, da han kom til lokalet, hvor den sidste eksamen blev afholdt, på en vinterdag med bare fødder i et par sandaler. Jeg var overrasket og betragtede ham, da eksamen begyndte. Alle vore bøger var placeret på gulvet, som vi havde fået besked på. Han tog sandalerne af fødderne og med tæer, der var trænet dertil og indsmurt i glycerin, vendte han behændigt siderne i en af bøgerne, som han havde placeret på gulvet, og der så han svarene på eksamensspørgsmålene.
Han fik en af de højeste karakter på det kursus i erhvervsjura. Men regnskabets time kom. Da han senere forberedte sig til den afsluttende eksamen, sagde dekanen på det fag for første gang: »I år vil jeg afvige fra traditionen og afholde en mundtlig eksamen i stedet for en skriftlig.« Vores yndlings-tåekspert erfarede, at han ikke havde fod på situationen og dumpede til eksamen.
Måden I taler på og de ord, I bruger, siger meget om det image, I forsøger at udvise. Brug sproget til at opbygge og opløfte jeres omgivelser. Bespotteligt, vulgært og groft sprog og upassende eller tvivlsomme vittigheder er anstødelige for Herren. Misbrug aldrig Guds eller Jesu Kristi navn. Herren har sagt: »Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn.«4
Vor himmelske Fader har rådet os til at søge efter alt, der »er dydigt, elskeligt, værd at tale godt om eller rosværdigt«.5 Alt, hvad I læser, lytter til eller ser, påvirker jer.
Pornografi er særlig skadeligt og vanedannende. En nysgerrig kiggen i pornografiske materialer kan blive en vane, der tager magten fra en, og fører til stadig værre materialer og endelig til seksuel overtrædelse. Undgå for enhver pris pornografi.
Vær ikke bange for at gå midt under en film, slukke for fjernsynet eller skifte kanal på radioen, hvis det, som de byder på, ikke lever op til vor himmelske Faders standarder. Kort sagt, hvis I nærer tvivl om, hvorvidt en bestemt film, bog eller anden form for underholdning er passende, så lad være med at se den, lad være med at læse den, lad være med at tage del i det.
Apostlen Paulus belærte: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer? … Guds tempel er helligt, og det tempel er I.«6 Brødre, det er vores ansvar at holde vores tempel rent og ubesmittet.
Narkotika, misbrug af receptpligtig medicin, alkohol, kaffe, te og tobaksprodukter ødelægger jeres fysiske, mentale og åndelige velbefindende. Enhver form for alkohol er skadelig for jeres ånd og krop. Tobak kan slavebinde jer, svække jeres lunger og forkorte jeres liv.
Musik kan bringe jer nærmere på vor himmelske Fader. Den kan bruges til at uddanne, opbygge, inspirere og forene. Musik kan imidlertid også med sit tempo, sin rytme, sin intensitet og sin tekst svække jer åndeligt. I har ikke råd til at fylde jeres sind med uværdig musik.
Da seksuelt samkvem er så helligt, kræver Herren selvkontrol og renhed før ægteskabet såvel som fuldstændig troskab efter. Når I dater, skal I behandle ham eller hende med respekt og forvente, at han eller hun viser jer den samme respekt. Overtrædelse ender uundgåeligt med tårer.
Præsident David O. McKay, Kirkens niende præsident, rådede os: »Jeg beder jer indtrængende om at tænke rene tanker.« Han kom derpå med denne betydningsfulde erklæring om sandhed: »Før enhver handling er der tænkt en tanke. Hvis vi ønsker at kontrollere vore handlinger, må vi først kontrollere vores tankegang.« Brødre, fyld jeres sind med gode tanker, så vil jeres handlinger være passende. Må I alle være i stand til at afspejle sandheden i Tennysons sætning udtalt af Sir Galahad: »Jeg har styrke som ti, for mit hjerte er rent.«7
For ikke længe siden sammenfattede forfatteren til en rapport om teenage-seksualitet sin forskning med at sige, at samfundet sender teenagere modstridende budskaber: Reklamer og massemedier sender »meget tungtvejende budskaber om, at seksuel aktivitet er acceptabelt og forventes,« lokkemidler, der sommetider drukner advarsler fra eksperter og forældres bønner. Herren skærer lige gennem alle mediernes budskaber i et klart og præcist sprog, når han til os erklærer: »Vær rene«.8
Uanset, hvornår fristelsen kommer, så husk apostlen Paulus’ vise råd, da han erklærede: »De fristelser, der har mødt jer, er kun menneskelige: Og Gud er trofast; han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men vil sammen med fristelsen også skabe udvej, så I ikke bukker under.«9
Da I blev bekræftet som medlem af Kirken, modtog I retten til Helligåndens ledsagelse. Han kan hjælpe jer med at træffe gode valg. Når I bliver udfordret eller fristet, behøver I ikke føle jer alene. Husk, at bøn er nøglen til åndelig kraft.
Hvis nogen er snublet på rejsen, er der en vej tilbage. Denne proces kaldes omvendelse. Vor Frelser døde for at give jer og mig denne velsignede gave. Selv om vejen er vanskelig, er løftet virkeligt: »Er jeres synder som skarlagen, kan de blive hvide som sne.«10
Sæt ikke jeres evige liv på spil. Hold Guds befalinger. Jo før I begynder at komme tilbage, hvis I har syndet, jo hurtigere finder I den fred og glæde, der kommer med tilgivelsens mirakel. Lykke kommer af at leve på den måde, som Herren ønsker, I skal leve på, og af at tjene Gud og andre.
Åndelig styrke kommer ofte gennem uselvisk tjeneste. For nogle år siden besøgte jeg det, der dengang hed Den Californiske Mission, hvor jeg interviewede en ung missionær fra Georgia. Jeg mindes, at jeg spurgte ham: »Sender du et brev hjem til dine forældre hver uge?«
Han svarede: »Ja, bror Monson.«
Så spurgte jeg: »Nyder du at få breve hjemmefra?«
Han svarede ikke. Efter nogen tid spurgte jeg: »Hvornår fik du sidst et brev hjemmefra?«
Med bævende stemme svarede han: »Jeg har aldrig fået et brev hjemmefra. Min far er blot diakon, og mor er ikke medlem af Kirken. De bønfaldt mig om ikke at tage på mission. De sagde, at hvis jeg tog på mission, ville de ikke skrive til mig. Hvad skal jeg gøre, bror Monson?«
Jeg bad en stille bøn til min himmelske Fader: »Hvad bør jeg fortælle denne din unge tjener, som har ofret alt for at tjene dig?« Og inspirationen kom. Jeg sagde: »Ældste, send et brev hjem til din mor og far hver eneste uge på din mission. Fortæl dem, hvad du gør. Fortæl dem, hvor meget du elsker dem, og bær så dit vidnesbyrd for dem.«
»Vil de så skrive til mig?« spurgte han.
Jeg svarede: »Så vil de skrive til dig.«
Vi skiltes, og jeg rejste videre. Nogle måneder senere deltog jeg i en stavskonference i det sydlige Californien, da en ung missionær kom op til mig og sagde: »Bror Monson, kan du huske mig? Jeg er den missionær, som ikke fik ét brev fra min mor eller far i de første ni måneder i missionsmarken. Du sagde til mig: ›Send et brev hjem hver eneste uge, ældste, så vil dine forældre skrive til dig.‹« Så spurgte han: »Kan du huske det løfte, ældste Monson?«
Jeg huskede det. Jeg spurgte: »Har du hørt fra dine forældre?«
Han rakte ind i sin lomme og tog en stak breve frem med en elastik omkring, tog et brev fra toppen af stakken og sagde: »Om jeg har hørt fra mine forældre! Lyt til dette brev fra min mor: ›Kære søn, vi nyder dine breve så meget. Vi er stolte af dig, vores missionær. Gæt, hvad der er sket? Far er blevet ordineret til præst. Han forbereder sig til at døbe mig. Jeg mødes med missionærerne, og om et år fra nu ønsker vi at komme til Californien, når du afslutter din mission, for vi ønsker, sammen med dig, at blive en evig familie ved at træde ind i Herrens tempel.‹« Den unge missionær spurgte: »Bror Monson, besvarer vor himmelske Fader altid bønner og opfylder apostles løfter?«
Jeg svarede: »Når man har tro, som du har udvist, hører vor himmelske Fader sådanne bønner og besvarer dem på sin egen måde.«
Rene hænder, et rent hjerte og et villigt sind havde rørt himlen. En velsignelse, sendt fra himlen, havde besvaret den inderlige bøn fra en missionærs ydmyge hjerte.
Brødre, det er min bøn, at vi må leve således, at vi også kan røre himlen og blive tilsvarende velsignet, hver og en af os. I navnet på ophavet til alle velsignelser, Jesus Kristus. Amen.