Kunne tiende lindre mine bekymringer?
Mens mine større børn var i skole, og de mindre sov til middag, spredte jeg regningerne ud over køkkenbordet. Jeg indledte denne frygtede månedlige opgave med at bede om visdom og evnen til at strække vores beskedne indtægt. Tiendechecken var som altid den første, der blev skrevet.
Da jeg som ung hustru og mor var blevet medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, havde jeg forpligtet mig til at betale tiende. Jeg havde aldrig svigtet det løfte. Men jeg var dybt bekymret over de utilstrækkelige midler, der skulle dække endnu en måneds fornødenheder, termin og forsikringer.
Nu var jeg enlig mor med seks mindreårige børn. Jeg følte mig ofte overvældet af det konstante arbejdspres, økonomiske bekymringer og de endeløse beslutninger, som indgik i min indsats for at være både mor og far uden nogen familie, der kunne hjælpe eller støtte mig.
Mens jeg sad ved bordet og tryglede Herren om hans hjælp og nåde, åbnede Helligånden mine øjne for en smuk og trøstende tilkendegivelse af Frelserens kærlighed. Jeg kunne se de penge, der skulle gå til husholdningsudgifter, i et nyt perspektiv, da livets hellige prioriteringer blev bragt til min erindring. Jeg vidste, at vor himmelske Fader ønskede, at jeg skulle have de velsignelser, som er lovet dem, der betaler tiende og offerydelser. Jeg vidste også, at tiendebetaling skulle være en lykkelig kærlighedsgerning, som var blottet for frygt og bekymring.
Mens Herrens Ånd fyldte mig, fandt jeg mig selv i færd med at bære vidnesbyrd om den overbevisning, som jeg længe havde højtideligholdt. Min stemme brød stilheden i køkkenet, mens jeg erklærede, at jeg hellere ville få afbrudt vandforsyningen til mit hus end miste det levende vand, som Frelseren tilbyder. Jeg ville hellere undvære mad på bordet end Livets brød. Jeg ville foretrække at udholde mørket og det ubekvemme ved ikke at have elektricitet frem for at miste Kristi lys i mit liv. Jeg ville hellere bo i et telt med mine børn, end at miste det privilegium at kunne træde ind i Herrens hus.
Bekymringens byrde blev straks lettet. Min kærlighed til Herren overvandt den svaghed, som min frygt skabte. Vor himmelske Fader er vor Frelser, godgører og beskytter. Han sørger virkelig for alle vore behov. Hans løfter er sikre og urokkelige. Han befaler os at betale tiende af vores tilvækst, så han kan lade velsignelser regne ned fra himlen – som blandt andet sjælefred, frihed fra verdslig og materiel bekymring og tryghed ved hans hellige navn.
Fra den dag af har jeg betragtet det som en glæde at betale tiende, uden tøven eller frygt, til ham og for ham, som elskede mig først.