2009
Forslag til familieaften
Februar 2009


Forslag til familieaften

Disse forslag kan benyttes til undervisning i Kirken og i hjemmet. I kan tilpasse disse forslag, så de passer til jeres familie eller klasse.

»Det er ikke let«, s. 16: Bed familiens medlemmer om på små lapper papir at skrive, hvordan Herren har hjulpet eller velsignet dem. Lav en taknemlighedskrukke og læg papirlapperne i den. Giv familien til opfordring at blive ved med at føje lapper til krukken (eller at skrive om det i deres dagbøger), når de har en oplevelse, hvor Herren hjælper dem.

»Fremgang som nyt medlem«, s. 22: Hvad enten du er nyt medlem eller ej, er det vigtigt at knytte venskaber i Kirken. I familien kan I tale om, hvordan I kan række ud til andre medlemmer af jeres menighed. Forklar, at det kan skabe varige venskaber, når vi plejer disse forhold, og det kan hjælpe os med at komme til Kristus ved at tjene andre.

»Ingen får det at vide«, s. 28: Hvad mener folk, når de siger, at ingen får noget at vide? Tal om, hvorfor den form for logik er forkert, og om hvordan familien kan modstå fristelser. Skriv nogle fristelser op, og lad familien ved hjælp af rollespil vise, hvordan de ville reagere, hvis den fristelse dukkede op. Læs 1 Kor 10:13.

»Generationer«, s. 40: Fortæl om din omvendelse, eller fortæl historier om forfædre, som fandt evangeliet. Bed familiens medlemmer fortælle, hvorfor evangeliet betyder noget for dem.

»En indbydelse til aktivitetsdag«, s. L10, og »Jeg kan være missionær lige nu«, s. L14: Når du har læst historierne, kan du tænke på mennesker, som du kunne invitere med til et kirkemøde eller en aktivitet. Skriv navne på naboer, venner og familie ned. Selv om du måske ikke tror, at vedkommende er interesseret, så skriv alligevel ham eller hende på listen. Man kan aldrig vide, hvem der tager imod indbydelsen. Inden mødet eller aktiviteten afholdes, udvælger du under bøn nogle mennesker fra din liste og indbyder dem til at tage med dig. Tilbyd at følges med dem eller give dem et lift, hvis du har mulighed for det. Hvis de siger nej tak til indbydelsen, så bliv ved med at være venner med dem.