2007
Tre kaldet til De Halvfjerds’ Præsidium
September 2007


Tre kaldet til De Halvfjerds’ Præsidium

Tre medlemmer fra De Halvfjerds’ Første Kvorum er blevet kaldet til De Halvfjerds’ Præsidium med virkning fra den 1. august 2007. Ældste Quentin L. Cook, ældste Claudio R. M. Costa og ældste Steven E. Snow er blevet kaldet til at efterfølge ældste Charles Didier, ældste Merrill J. Bateman og ældste Robert C. Oaks.

Ældste Quentin L. Cook

Ældste Quentin L. Cook blev opretholdt som medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum den 4. april 1998. Han virkede i De Halvfjerds’ Andet Kvorum fra april 1996 til april 1998. Som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium har han tilsyn med Det Sydvestlige Nordamerika.

Ældste Cook har virket som den øverste leder af Missionærafdelingen og som områdepræsident i det nordvestlige Nordamerika og Stillehavsøerne. Han virkede også som rådgiver i områdepræsidentskabet for Filippinerne/ Mikronesien.

Han har en bachelorgrad i statskundskab fra Utah State University og en doktorgrad i retsvidenskab fra Stanford University. Da han blev kaldet som generalautoritet, var han næstformand for Sutter Health System. Han havde tidligere været direktør for California Healthcare System. Før det var han administrativ partner i Carr, McClellan, Ingersoll, Thompson og Horn, der er et advokatfirma i San Francisco-området.

Ældste Cook tjente også som fuldtidsmissionær i Den Britiske Mission og som biskop, rådgiver i et stavspræsidentskab, stavspræsident, regionalrepræsentant og områdehalvfjerdser.

Quentin LaMar Cook blev født i Logan i Utah i USA den 8. september 1940. Han blev gift med Mary Gaddie i november 1962. Ældste og søster Cook har tre børn og ni børnebørn.

Ældste Claudio R.M. Costa

Ældste Claudio R. M. Costa blev opretholdt som medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum den 31. marts 2001. Han virkede i De Halvfjerds’ Andet Kvorum fra april 1994 til marts 2001. Som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium har han tilsyn med Idaho.

Han har tjent som områdepræsident i Sydamerika Nord og i Brasilien Nord og som rådgiver i områdepræsidentskaber i Brasilien Syd og i Sydamerika Syd.

Som ung studerede han markedsføring i São Paulo og virkede senere i 13 år i forskellige stillinger i Kirkens Uddannelsessystem. Da han blev kaldet som generalautoritet, var han leder for Kirkens religionsinstitut i São Paulo.

Han har i Kirken virket som institut- og seminarlærer, biskoppens rådgiver, biskop, højrådsmedlem, rådgiver i stavspræsidentskab, missionspræsident og regionalrepræsentant.

Claudio Roberto Mendes Costa blev født i Santos i Brasilien den 25. marts 1949. Han blev gift med Margareth Fernandes Morgado i 1978. De har fire børn og fire børnebørn.

Ældste Steven E. Snow

Ældste Steven E. Snow blev kaldet som medlem af De Halvfjerds’ Første Kvorum den 31. marts 2001. Som medlem af De Halvfjerds’ Præsidium har han tilsyn med det centrale Nordamerika.

Ældste Snow har tjent som den øverste leder for præstedømmets afdeling, som områdepræsident for Sydøstafrika og som rådgiver i det samme områdepræsidentskab.

Ældste Snow erhvervede en bachelorgrad i bogføring fra Utah State University og en doktorgrad i jura fra Brigham Young University.

Før ældste Snow blev kaldet som generalautoritet, var han seniorpartner i advokatfirmaet Snow Nuffer. Han har aktivt støttet uddannelse ved at virke som medlem og formand for sin lokale skolebestyrelse, som formand for staten Utahs uddannelsesråd og som formand for Western States-kommissionen for højere uddannelse.

Ældste Snow tjente også som fuldtidsmissionær i Den Nordtyske Mission og som biskop, højrådsmedlem, stavspræsident, missionspræsident i San Fernando Missionen i Californien og som områdehalvfjerdser.

Steven Erastus Snow blev født i St. George i Utah i USA den 23. november 1949. Han blev gift med Phyllis Squire i juni 1971. De har fire sønner og seks børnebørn.