2007
Gaven, jeg ikke kan huske
September 2007


Gaven, jeg ikke kan huske

En af de største gaver, jeg nogensinde har modtaget fra min far, er en, som jeg ikke engang kan huske. Han talte aldrig om den. Sådan var min far. Jeg hørte om den mange år senere fra min mor.

Både min mor og min far var opdraget som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, men min fars tobaksvaner havde afholdt dem fra at blive viet i templet. Den kærlige biskop, som forrettede mine forældres borgerlige vielse, opfordrede dem til at sætte sig det mål at blive viet i templet, inden deres børn blev født. De arbejdede stadig på det mål, da jeg kom til verden.

Da min toårsfødselsdag nærmede sig, var mine forældre stadig ikke blevet viet i templet. Mor ville virkelig gerne besegles som familie, inden det næste barn kom, men far røg stadig.

Til tider ville jeg ønske, at jeg kunne huske, hvad der skete den dag, jeg fyldte to år, for det var der, jeg modtog gaven. Min far kom hjem fra arbejde den aften tidligt i november, og da han havde stillet sin madkasse og hængt sin frakke op, løftede han mig op. »Gary,« sagde han, »jeg har en særlig fødselsdagsgave til dig.« Mor sagde, at hun blev overrasket, for hun vidste, at far ikke havde nogen penge til at købe en gave til mig.

Far stak hånden i lommen og trak en halvtom pakke cigaretter frem og rakte mig dem. Mor begyndte at protestere, men far rakte hånden op som for at sige: »Det er mellem min søn og mig.«

Så sagde han stille til mig: »Jeg har tænkt over det her i flere dage. Jeg har besluttet, at jeg ikke vil have, at du, min søn, nogensinde skal huske, at du har set din far ryge. Min gave til dig i dag er, at jeg lægger cigaretterne på hylden og aldrig ryger mere.«

Det var enden på fars rygning. Han må have kæmpet en hård kamp for at kunne opgive tobakken så brat. Og skønt jeg ikke kan huske det, var det hans særlige gave til mig. Men det var mere end det.

Et par måneder senere, mens min mor ventede min lillebror, tog vi til templet i Logan i Utah, hvor vi blev beseglet som familie for evigt.

Jeg er dybt taknemlig for den gave, som jeg fik af en kærlig og omsorgsfuld far for mange år siden.