2007
Kirken modtager genstande som har tilhørt George A. og Bathsheba Smith
September 2007


Kirken modtager genstande som har tilhørt George A. og Bathsheba Smith

Spredt ud over et bord sammenføjer George A. og Bathsheba Wilson (Bigler) Smiths ejendele et århundrede af Kirkens historie.

Minderne – der strækker sig fra den nærsynede apostels samling af briller til fotos, som skaber en tidlig visuel historie om Kirken – taler om menneskeligheden ved et af Kirkens mest indflydelsesrige par.

En Mormons Bog, kvindeligt hovedpynt, et fint uldsjal, et håndlavet flag, adskillige fotoalbums, breve og en scrapbog fra en tur til det hellige land er blandt de ting, der fylder adskillige kasser, som Richard Oman, kurator ved Kirkens museum for historie og kunst, modtog.

George A., navnet som han var kendt ved, var dybt engageret i Kirken fra sin dåb i 1832 til sin død i 1875. Som fætter til profeten Joseph Smith og en begejstret omvendt, sagde han: »Jeg var altid Josephs ven, hans fjender er mine fjender« (Preston Nibley, »Youngest Modern Apostle«, Church News, 1950-1951, en biografi af George A. Smith udgivet i ugentlige afsnit). Han rejste sammen med Zions hær i 1834, blev fordrevet sammen med sine syge forældre fra Missouri i 1838 og i 1840, så syg at han knapt nok kunne gå, tog han af sted på mission til England.

Han blev senere en fremragende kolonisator efter hvem St. George i Utah er opkaldt og var Kirkens historiker samt førsterådgiver i Det Første Præsidentskab.

Hans hustru Bathsheba (udtalt BATH-sh-ba) var den fjerde hovedpræsident i Hjælpeforeningen. Hun var ophav til udgivelsen af Woman’s Exponent og talte energisk for kvinders stemmeret. Hendes omhyggeligt bevarede albummer af pionerfotografier og hendes kasser med krøllede røde, hvide og blå bånd, som hun trofast gemte efter territoriale festligheder, fortæller om hendes trofaste engagement i aktuelle begivenheder og om hendes kærlighed for sin familie.

Hun gav fem generationer en forståelse af vigtigheden af at føre optegnelser, sagde arkivar Christy Best. »Jeg ser Bathsheba i rollen for at sikre slægtshistorie – i rollen for at sikre Kirkens historie.«

Bathshebas udgave af Mormons Bog var den, som Hyrum Smith læste i kort før martyriet; bladhjørnet i Eters Bog er stadig bøjet om, som det er nævnt i Lære og Pagter 135:4. Ældste Smith købte oprindeligt bogen i England, hvor den var blevet trykt og Bathshebas pigenavn er påtrykt. Han havde mødt Bathsheba og opholdt sig i hendes hjem på en tidligere mission i 1837. Han var der, da hun som 15-årig blev døbt, og den 20-årige George »indgik en foreløbig aftale … hvis den Almægtige bevarer os, bliver vi gift om tre år fra denne dag.« På selv samme sted forkyndte han også i to og en halv time og holdt længere ud end ballademagerne (se »Youngest Modern Apostle,« Church News, 1950-1951).

Tre år fra den dag havde den Almægtige så sandelig bevaret dem, men på hver deres side af Atlanterhavet. I et brev til en slægtning skrev den nylig kaldte apostel: »Fortæl søster Bathsheba, at jeg rent faktisk ikke har glemt hende … Hvis hun er blevet gift, så lykønsk hende fra mig, og hvis hun er ugift, så lykønsk os.«

Han vendte tilbage fra England i 1841, besøgte sine forældre og tog så over til familien Biglers hjem. Han og Bathsheba blev gift 10 dage senere den 25. juli.

I 1844 var han i Michigan for at udbrede evangeliet. Sammen med Smiths genstande er der en lille løbeseddel derfra på det tidspunkt, hvor Joseph Smith stillede op som præsident for USA og lover »demokrati, som Thomas Jefferson gik ind for.« Da ældste Smith hørte om martyriet, skyndte han sig hjem. Han støttede Willard Richards i ikke at hævne sig på Carthage.

Til trods for Carthages pinsler og den efterfølgende udfordring ved udvandringen mod vest var George A. Smith en mand med en god humor, bemærkede bror Oman. »Livet ved kolonisationsgrænsen og også politisk set var ikke nemt, alligevel var han altid i godt humør. Hans navn på paiute-sproget var ›Manden, som kan skille sig selv ad.‹ Det var vidunderligt, hvordan han kunne tale til en stavskonference og tage sin toupé af, når det var varmt og tørre sin pande med den. Han var overhovedet ikke opblæst.«

Efter et helt liv med handling døde George A. Smith i 1875 i en alder af 58 år, hvilket efterlod Bathsheba som enke i de næste 35 år. Hans død kom som et chok for hans hustru, der sad ved hans side, da han lænede sig ind mod hende og tog sit sidste åndedræt.

I de efterfølgende år forblev Bathsheba aktiv. Hun tjente i Deseret Hospitals bestyrelse og arbejdede i Endowment House og i templer, efterhånden som de blev færdige. Hun havde været en del af den første Hjælpeforening, da den blev organiseret i 1842 i Nauvoo og blev kaldet som andenrådgiver til Zina D. H. Young, da hun blev Hjælpeforeningens hovedpræsident. Da søster Young døde, tjente søster Smith som Hjælpeforeningens hovedpræsident fra 1901 til sin død i 1910.

Tilpasset fra Church News, 5. maj 2007.