2007
Ti grundsætninger, som du kan bygge dit liv på
Februar 2007


Ti grundsætninger, som du kan bygge dit liv på

Billede

Nylige begivenheder viser os, at vi lever i de sidste dage. Nationernes stadig voksende forvirring minder os om vor Frelser Jesu Kristi ord: »I skal høre krigslarm og rygter om krig … For folk skal rejse sig imod folk, og land imod land« (Matt 24:6-7).

Det er en udfordrende, men også en spændende tid. Evangeliet ruller frem, ligesom en sten, der uden hænder er blevet hugget ud af bjerget. Det opfylder hele jorden (se Dan 2:44-45). Og nu har I det privilegium at hjælpe det fremad.

Når I går ud for at tjene, vil I opdage, at jeres største fremgang og indflydelse på andre ikke opstår udelukkende på grund af den kundskab, som I har tilegnet jer. Den udspringer af det, I gør med den kundskab – den kloge anvendelse af handlefriheden til at træffe fornuftige beslutninger.

Selvfølgelig er der nogle beslutninger, som må vente, til omstændighederne æn-drer sig, og jeres forståelse udvikler sig. Men mange af de vigtigste beslutninger kan og bør træffes nu. For eksempel kan I beslutte jer for de principper eller grundsætninger, som skal påvirke jeres beslutninger i fremtiden.

Her er 10 grundsætninger, som er hentet fra min egen erfaring med efterlevelse af evangeliet. Jeg håber, at de kan være en hjælp for jer, når I skal afgøre, hvilke principper, der skal lede jeres liv.

grundsætning 1

Det er ikke hindringen, der tæller, men den måde, du håndterer den på.

Forestil jer et øjeblik, at I var togførere. Mens toget drøner hen ad skinnerne, kigger I ud af vinduet. I det fjerne ser I en dynge murbrokker, som spærrer vejen for jer. Hvad gør I? Tilkalder hjælp over radioen? Standser toget og klarer ærterne selv? Skovler kul i maskinen og pløjer gennem forhindringen?

Det er helt grundlæggende, at vi møder hindringer i livet. Timelige hindringer muliggør evig udvikling. Så vi må beslutte os for, hvordan vi vil håndtere de hindringer.

Ligesom togføreren kan vi tilkalde hjælp. Gennem bøn, faste og flittigt studium kan vi opnå hjælp fra vor himmelske Fader. Han vil trøste os, styrke os og oplyse os ved sin hellige Ånd. Ofte giver han os inspireret vejledning gennem forældre eller præstedømmeledere. Til tider jævner han vejen for os ved at fjerne hindringen. Nogle gange skifter han spor, så vi kommer over på nogle andre skinner. Men fra tid til anden er den eneste løsning at standse toget og fjerne murbrokkerne.

Det gælder altid, når vi selv har skabt hindringen – for eksempel ved at gå imod Herrens befalinger. Omvendelse er den eneste måde at fjerne syndens murbrokker på, så vi kan komme videre med vores liv. »Heraf kan I vide, om et menneske omvender sig fra sine synder: Se, han vil bekende dem og aflægge dem« (L&P 58:43).

Endelig er der tidspunkter, hvor vor himmelske Fader giver os besked på at skovle vores åndelige kul af tro og håb på vognen og pløje igennem. Eller – for at bruge en vending fra skriften – »trænge jer frem«.

»Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).

grundsætning 2

Stræb efter jeres mål af hele jeres hjerte, kraft, sind og styrke. I er dømt til fiasko, hvis I efterstræber dem på en vankelmodig måde.

Ofte er vi tøvende og bevæger os ikke fremad med overbevisning. Vi famler os frem, som om vi er bange for mørket. Det er meget bedre at tænde for troens lys og bevæge os fremad med energi og overbevisning.

Hvis vi er på en forkert kurs, opdager vi det hurtigt og kan foretage de nødvendige justeringer. Men hvis vi følger en kurs tøvende og ubeslutsomt, så er det vanskeligt at vide, om den er forkert eller ej, så vi kan nå at rette op på den.

Herren har sagt: »Gid du var enten kold eller varm!« (Åb 3:15).

Vi bør nu beslutte os for at træffe vore beslutninger under bøn og så gå fremad med tro, energi og beslutsomhed.

grundsætning 3

Et stort bål kan opstå af en lille gnist.

Det er normalt, at det slår gnister, når man bevæger sig fremad. Misforståelser, meningsforskelle og forskellige personligheder og metoder kan skabe konflikter. Husk på, at hvis vi ikke er varsomme, kan små ting blive til store ting.

Beslut dig nu for at slukke konfliktens gnister ved at tænke godt om andre. Som Herren har sagt: »Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham« (3 Ne 12:25).

Lad være med at kritisere. Det, du siger om andre, kan nå tilbage til dem (og gør som regel). Se efter det gode i folk og få den godhed frem gennem dit urokkelige venskab, anerkendelse, loyalitet, tillid og kærlighed.

grundsætning 4

Vores største styrke kan blive vores største svaghed.

Du kan være godt uddannet og velforberedt inden for nogle af livets område, men det kan også blive en stor svaghed, hvis du udelukkende stoler på dine egne færdigheder. Hvis du ikke er forsigtig, kan de færdigheder, som du har tilegnet dig, blive meget selviske, hvis de ikke bringes i balance, og de kan blive meget hæmmende.

Hvis du for eksempel ikke kan omgås andre mennesker, fejler du. Du skal benytte den viden, du har opnået, til at styrke Kirken, din familie, dit arbejde, samfundet og dine venskaber.

Vore stærke sider kan blive vore svagheder, når vi glemmer, at vore gaver, talenter og vores intelligens er skænket os af Gud – når som helst vi sætter vores lid til »det naturlige menneske« (Mosi 3:19) og glemmer, at det er Gud, der giver alle livets gaver. Hvis vi vil undgå, at vore stærke sider bliver til svagheder, er det vigtigt, at vi »anerkender hans hånd i alt og … adlyder hans befalinger« (L&P 59:21).

grundsætning 5

Fiasko er alle tiders læremester, hvis vi har tro nok til at lære af det.

Frelseren har sagt: »I verden har I trængsler.« Men fordi han har overvundet verden, kan vi være »frimodige« (Joh 16:33) – vi kan overvinde vore fiaskoer. Derfor bør vi tage imod muligheden for at lære af vore fejltagelser, se på, hvor vi kunne gøre det bedre og så planlægge at forbedre os.

Når vi gør det, opdager vi, at vores tilbagegang og skuffelser, kun skal vare »et kort øjeblik« og »være til gavn for« os (L&P 122:4, 7). Når vi udøver tro, kan vi tage Herrens løfte alvorligt, når han siger: »Søg flittigt, bed altid og hav tro, så skal alting virke sammen til gavn for jer« (L&P 90:24).

grundsætning 6

Det er ikke den måde, du begynder løbet på, eller din placering under løbet, men den måde, du krydser målstregen på, der betyder noget.

John Stephen Akhwari, en maratonløber fra Tanzania, deltog ved OL i sommeren 1968. Selv om han undervejs led under udmattelse, kramper i benene, væskemangel og svimmelhed, så fik en indre stemme ham til at fortsætte, og det gjorde han så. Udmattet og vaklende kom John Stephen ind på stadion som sidste mand. Da Akhwari blev spurgt, hvorfor han fuldførte et løb, som han ikke havde chance for at vinde, svarede han: »Mit land har ikke sendt mig de 11.000 km hertil for at indlede et løb – de sendte mig 11.000 km hertil for at fuldføre det.«

I dette liv er vi ikke bare sendt ned på denne klode for at leve et liv som dødelige. Vi kom hertil med en mission og et formål, og det er at holde ud til enden.

Tænk på lignelsen om vingårdsarbejderne. De tjente alle sammen herren, og alle fik de den samme løn. Det betød ikke noget, at nogle af dem var kommet senere end de andre, det der betød noget var, at de kom (se Matt 20:1-16).

Hvis du har begået nogle fejltrin i din ungdom, så lad dig ikke overvælde af mismod. Herrens domme er ikke et åndeligt karakterblad, hvor tidligere synder og fejltrin er med til at give det endelige gennemsnit. Han har lovet os, at »den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« (L&P 58:42).

Hvis du ikke er der, hvor du gerne vil være, så beslut dig i dag for at nå derhen.

Vores livseksamen bliver vurderet ud fra, hvor godt vi lever op til de pagter, vi har indgået i forbindelse med vore frelsende ordinancer – dåb, Helligåndsgaven, tvætninger, salvelser, begavelsen og besegling.

Du kan komme over målstregen sammen med alle andre.

»Gå fremad og ikke tilbage. Fat mod … og videre, videre frem til sejr!« (L&P 128:22).

grundsætning 7

»Hvis I ønsker at blive rige, så spar op af det, I får. Enhver tåbe kan tjene penge, men det kræver et klogt menneske at spare op og bruge dem til sin egen fordel.«1

Det er til vores fordel at fremme den ægte livsglæde. Profeten Joseph Smith har sagt, at denne »lykke er hensigten og formålet med vores eksistens«.2 Desværre lever vi i en tid med griskhed – en umættelig, trælbindende hunger efter materielle goder.

Husk, at det materielle forgår. Og det, der forgår, kan ikke skabe evige glæde.

Så se fremad. Vælg det langsigtede perspektiv. Vær tålmodig. Betal din tiende og dine offerydelser. Og spar penge op. Lad være at prøve straks at få det, som det tog dine forældre mange års tålmodig opsparing at få.

Lykkelige er de mennesker, der forstår at sætte næring efter tæring og nyde det.

grundsætning 8

Man kan ikke lære Herrens vilje at kende uden at udøve sin handlefrihed og tage ansvar for sine beslutninger.

Alt for ofte tror vi, at vi med ringe eller ingen indsats kan få Helligånden til at besvare vore spørgsmål. Ligesom Oliver Cowdery gør vi os ikke nogen tanke ud over at spørge (se L&P 9:7). Og til tider beder vi desværre ikke engang.

Men det er ikke Herrens hensigt. Han har befalet os at »gennemtænke det i [vores] sind; [og] dernæst … spørge [ham], om det er rigtigt« (L&P 9:8; fremhævelse tilføjet).

Når vi for eksempel skal vælge en evig livsledsager, fremlægger vi ikke en liste med navne for Herren og beder ham om at træffe beslutningen. I stedet udøver vi vores handlefrihed ved at gå ud med forskellige. Vi lærer den andens indre holdninger og ydre adfærd at kende. Og så træffer vi en beslutning og fremlægger den for Herren.

På den måde bliver vi ansvarlige for vore beslutninger og modne nok til under bøn at løse de udfordringer, som opstår.

grundsætning 9

Jo mere tingene ændrer sig, desto mere forbliver de som de altid har været.

I 1975 talte jeg til studerende på Brigham Young University. Jeg løftede min venstre hånd og sagde: »Vi er her.« Så bevægede jeg min højre hånd væk fra min venstre og sagde: »Og verden bevæger sig længere og længere væk.« Den gang forestillede jeg mig at verdens veje var flere hundrede kilometer fra evangeliets veje. Så henviste jeg igen til min venstre hånd og sagde: »Men Kirken er stadigvæk her.«

Det er næsten 32 år siden. I dag er verden en hel del længere væk. Set fra mit synspunkt vil jeg sige, at den er flere tusinde kilometer væk – måske endnu længere – men igen har Kirken ikke rykket sig.

Som medlem af Kirken bør du forvente at være anderledes end din omgangskreds i verden. Du bør forvente at afstanden vil øges. Men bliv ikke fortvivlet. De, der har øjne til at se, vil erkende, at du er som et lys, der skinner på bjerget, og de vil trænge gennem de sidste dages mørke for at være sammen med dig og bade sig i dit lys.

grundsætning 10

Guds tempel er det største universitet.

Kundskaben om Jesu Kristi gengivne evangeliums sandheder er den mest værdifulde kundskab, du nogensinde kan besidde.

Tag til templet. Begavelsen er det evige pensum. Der belæres vi om, hvor vi kom fra, og hvorfor vi er her på jorden, og vi modtager det løfte, at vi kan opnå evigt liv i det celestiale rige, hvis vi adlyder budene og pagterne.

Med de ti grundsætninger i tankerne vil jeg bære personligt vidnesbyrd for jer og give jer et løfte. Når I stræber efter at blive en fremgangsrig søn eller datter af Gud, behøver I aldrig at gå på kompromis med det, der hører riget til. Når det gælder jeres personlige mission, vil I aldrig blive straffet for at efterleve evangeliet. Men hvis I går på kompromis med Guds evige principper for at opnå verdslige fordele, vil I miste evige velsignelser, som rettelig tilkommer jer.

Som ung mand i New York voksede jeg op som en af to eller tre medlemmer af Kirken på min skole, der havde flere tusinde elever. Ved et 50 års jubilæum for nylig mindedes mine tidligere klassekammerater, at jeg havde levet i overensstemmelse med mine værdier og min tro. Da indså jeg, at blot en enkelt overtrædelse af visdomsordet eller mine moralske værdier ville have betydet, at jeg ikke ville have kunnet sige: »Det er, hvad jeg tror på« og stadig blive troet af mine venner.

Vi kan kun forkynde evangeliet for andre, hvis vi selv efterlever det. I min tid på college, i militæret som adjudant og kamppilot, på universitetet og i min professionelle karriere i salg og marketing, som afdelingsleder og som vicedirektør i firmaets hovedsæde har jeg aldrig været tvunget til at gå på kompromis med mine værdier eller min tro.

Var det let?

Det ved jeg ikke. Jeg søgte ikke det lette.

Var det svært?

Jeg søgte heller ikke det svære. Sådan var det bare.

Var der mænd og kvinder, som til tider udfordrede min tro?

Bestemt.

Respekterede og ærede de min beslutning om at efterleve evangeliet, når jeg holdt fast ved min tro?

I hvert eneste tilfælde.

Hvis I husker på, hvem I er og handler derefter; hvis I vil vende ærefuldt hjem fra hver eneste kaldelse, pligt og opgave; hvis I vil være tro mod Frelserens navn og være værdige til hans evige velsignelser, vil I altid have Helligåndens lys med jer til at lede jer, vise vej og styrke jer. Så vil I aldrig være i tvivl om, hvad I skal sige eller gøre. Det skal gives jer.

Den måde I lever på, det, I repræsenterer, den måde, som I behandler jeres omgangs-kreds på, og den måde, som I ærer og agter jeres livsledsager og familie på, er med til at sprede vor Frelser Jesu Kristi indflydelse. For der findes ingen større kristen tjeneste end at blive som ham, følge hans Ånds vejledning og gøre hans vilje.

Som årene går, vil I finde flere grundsætninger, der afspejler jeres egen erfaring med efterlevelse af evangeliet. Lær dem og lev efter dem.

Må Herren velsigne jer og bevare jer, så I kan have et godt liv, blive det, I ønsker at blive og opfylde jeres drømme nu og siden vende ærefuldt tilbage til evighederne.

Fra en tale den 14. august 2003 på Brigham Young University.

Noter

  1. Brigham Young, i Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 229:

  2. History of the Church, 5:134.