Som et barn
Vores natur må ændres til at blive som et barn for at opnå den styrke, som vi må have for at være i sikkerhed i tider med moralske farer.
Guds profeter har forudset den tid, som vi lever i. Apostlen Paulus skrev til Timotheus: »Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider.«1 Alle, som har øjne til at se tidens tegn og øre til at høre profeternes ord, ved, at det virkelig er hårde tider. Faren skyldes de onde kræfter. Disse kræfter er tiltagende. Og derfor bliver det hårdere, ikke lettere, at holde de pagter, som vi skal indgå om at efterleve Jesu Kristi evangelium.
For de af os, der bekymrer os for en sådan fremtid for os selv og dem, som vi elsker – i vores familie, vores kvorum eller klasse – er der håb at finde i det løfte, som Herren har givet os om et sted, hvor vi kan være i sikkerhed for de storme, der vil komme. Her er en beskrivelse af det sted: I har læst om det i skriften. Det er gentagne gange blevet beskrevet af levende profeter. En kærlig far fortalte sine sønner om det på denne måde, da han forsøgte at styrke dem mod fristelsernes storme:
»Og se, mine sønner, husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelig jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde.«2
Det har aldrig været vigtigere, end det er nu, at vide hvordan man bygger på den sikre grundvold. For mig er der intet bedre sted at vende sig end til kong Benjamins sidste prædiken, som er nedskrevet i Mormons Bog. De fleste af os har læst den igen for nylig og har overvejet den mere end én gang. Kong Benjamin kunne se os og vore efterkommere. Han vidste gennem profetiens kraft, hvad vi står overfor. Han kendte gennem egen erfaring til krigens rædsler. Han havde forsvaret sit folk i kamp og sat sin lid til Guds kraft. Han så tydeligt Lucifers frygtelige kraft til at friste og overvinde os.
Han var en stor og hellig mand. Og han vidste, hvordan han skulle indbyde mennesker til at bygge på den sikre klippe lige så vel som nogen anden af Herrens profeter.
Han indledte sin tale med, at vi alle må begynde at hjælpe mennesker til at frigøre sig fra åndelig ulykke. Folk skal tro på, at faren er virkelig for at ønske at finde sikkerhed. De er nødt til at frygte følgerne af at ignorere faren. Han tydeliggjorde de farer, som vi står overfor, fordi vi er frie til at vælge mellem rigtigt og forkert, og fordi vi ikke kan undslippe konsekvenserne af vore egne valg. Han talte direkte og klart, fordi han vidste, hvilken sorg, som ville komme til dem, som måske ikke hørte og gav agt på hans advarsel.
Således beskrev han konsekvenserne, som følger vores valg om enten at følge tilskyndelserne fra Kristi Ånd eller at følge de onde budskaber, som kommer fra Satan, hvis formål er at friste os og fange os i synd:
»For se, der er udtalt et ve over den, der vælger at adlyde den ånd; for hvis han vælger at adlyde ham og forbliver og dør i sine synder, drikker han fordømmelse til sin egen sjæl; for han får som løn en evigtvarende straf, fordi han har overtrådt Guds lov mod bedre vidende.
Hvis dette menneske derfor ikke omvender sig og forbliver og dør som en fjende af Gud, da vækker den guddommelige retfærdigheds krav hans udødelige sjæl til en levende bevidsthed om hans egen skyld, hvilken får ham til at vige tilbage fra Herrens nærhed og fylder hans bryst med skyld og smerte og kval, der er som en uudslukkelig ild, hvis flamme stiger op for evigt og altid.«
Kong Benjamin fortsatte: »O, alle I gamle mænd og også I unge mænd og I små børn, som kan forstå mine ord, for jeg har talt tydeligt til jer, så I kan forstå, jeg beder for, at I vil vågne op til en erindring om den forfærdelige situation for dem, der er faldet i overtrædelse.«3
For mig er styrken i den advarsel det billede, som den former i mit sind, af det tidspunkt, hvor vi alle vil stå foran Frelseren efter dette liv for at blive dømt. Når kong Benjamin taler til mig om at vige tilbage fra Herrens nærhed, får det mig til at frygte. Jeg ser mig selv på dommens dag stå foran den herliggjorte og opstandne Frelser. Af hele mit hjerte ønsker jeg ikke at vige tilbage, men i stedet se op på ham og se ham smile og sige: »Godt, du gode og tro tjener. Gå ind.«4
Kong Benjamin gør det klart for os, hvordan vi kan opnå at høre de ord, hvis vi finder vejen i dette liv til at ændre vores natur gennem Jesu Kristi forsoning. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan bygge på den sikre grundvold og stå fast i retfærdighed under fristelsens storme.
Kong Benjamin beskriver denne forandring med en smuk sammenligning, som er blevet brugt af profeter i århundreder og af Herren selv. Det er denne: at vi kan, og at vi skal blive som et barn – et lille barn.
For nogle vil det ikke være let at forstå eller acceptere. De fleste af os ønsker at være stærke. Vi ser måske det at være som et barn som værende svag. De fleste forældre har af og til ønsket, at deres børn var mindre barnlige. Selv apostlen Paulus brugte disse ord, da han indtrængende opfordrede os til at gøre næstekærlighed, Kristi rene kærlighed, til en del af vores liv: »Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.«5
Men kong Benjamin, der i lige så høj grad som andre dødelige forstod, hvad det ville sige at være stærk og modig, gør det klart, at det at være som et barn ikke er at være barnlig. Det er at være som Frelseren, som bad til sin Fader om styrke til at være i stand til at gøre hans vilje, og derpå gjorde det. Vores natur må ændres til at blive som et barn for at opnå den styrke, som vi må have for at være i sikkerhed i tider med moralske farer.
Her er kong Benjamins gribende beskrivelse af, hvad denne forandring til at blive som et barn er, og hvordan den kommer til os:
»For det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for den hellige Ånds tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin far.«6
Vi er sikre på den klippe, som er Frelseren, når vi har givet efter i tro på ham og har fulgt Helligåndens vejledning om at holde budene længe nok og trofast nok til, at forsoningens kraft har forandret vores hjerte. Når vi som følge af den oplevelse er blevet som et barn i vores evne til at elske og adlyde, er vi på den sikre grundvold.
Af kong Benjamin lærer vi, hvad vi kan gøre for at komme til det sikre sted. Men husk: Det vi gør, er midlet og ikke det mål, som vi søger. Det, vi gør, tillader Jesu Kristi forsoning at ændre os til det, vi skal blive. Vores tro på Jesus Kristus får os til at omvende os og holde hans befalinger. Vi adlyder og vi modstår fristelse ved at følge Helligåndens tilskyndelser. Med tiden ændres vores natur. Vi bliver som et lille barn, lydige mod Gud og mere kærlige. Denne forandring vil, hvis vi gør alt, hvad vi kan for at bevare den, kvalificere os til at få de gaver, som kommer gennem Helligånden. Så vil vi være sikre på den eneste sikre klippe.
Ligesom jer har jeg følt, hvad kong Benjamin mente, da han sagde, at vi kunne blive mere som et lille barn for Gud. Jeg har, ligesom jer, bedt for at vide, hvad jeg skulle gøre, når de valg, som jeg stod overfor, ville få evige konsekvenser. Gennem mange år har jeg set et gentaget mønster på tidspunkter, hvor svarene til en sådan bøn har stået allermest klart.
Engang bad jeg for eksempel hele natten for at vide, hvad jeg skulle vælge at gøre om morgenen. Jeg vidste, at intet andet valg kunne have påvirket andres og mit liv i højere grad. Jeg vidste, hvilket valg der virkede rarest for mig. Jeg vidste, hvilket resultat, jeg ønskede. Men jeg kunne ikke se fremtiden. Jeg kunne ikke se, hvilket valg der ville føre til hvilket resultat. Så risikoen for at tage fejl virkede alt for stor for mig.
Jeg bad, men i flere timer virkede det, som om der ikke kom noget svar. Lige før daggry blev jeg overvældet af en følelse. Mere end på noget andet tidspunkt siden jeg var barn, følte jeg mig som et barn. Det var, som om mit hjerte og mit sind voksede meget stille. Der var fred i denne indre stilhed.
Til min egen overraskelse opdagede jeg, at jeg bad: »Himmelske Fader, det er lige meget, hvad jeg vil. Det betyder ikke længere noget for mig, hvad jeg vil. Jeg ønsker blot, at din vilje ske. Det er alt, hvad jeg ønsker. Vil du ikke nok fortælle mig, hvad jeg skal gøre.«
I det øjeblik følte jeg en større indre ro end nogensinde før. Og budskabet kom, og jeg var sikker på, hvem det var fra. Det stod klart, hvad jeg skulle gøre. Jeg fik ikke noget løfte om udfaldet. Jeg fik blot den forsikring om, at jeg var et barn, som havde fået at vide, hvilken sti der førte til hvad end, han ønskede for mig.
Denne og utallige lignende oplevelser lærte mig, at beskrivelser af Helligånden som en stille, sagte røst er rigtig. Det er poetisk, men det er ikke poesi. Kun når mit hjerte har været stille og sagte, og har underkastet sig som et barn, har Ånden været tydelig at høre i mit hjerte og sind.
Kong Benjamin lærte os, hvordan disse øjeblikke kan komme oftere, hvilket der er brug for i de farer, som vi står overfor. Han fortalte os, at der er ting, som vi kan og skal gøre for at indbyde den velsignelse, som det er, når ens hjerte forandres til at blive som et barns.
De har alle at gøre med det, som kræves for at opbygge større tro på Jesus Kristus og således kvalificere os til Helligåndens hjælp. Kong Benjamin gav os grunden til dette:
»Og endvidere siger jeg til dig, at der ikke skal gives noget andet navn eller nogen anden vej eller noget andet middel, hvorved frelse kan blive menneskenes børn til del, undtagen i og ved Kristi, Herren den Almægtiges, navn.«7
Vi har brug for at have tro på ham og at elske ham. Vi skal vide, at han lever, og hvem han er. Når vi gør det, vil vi elske ham. Kong Benjamin foreslog, hvordan vi kan lære ham at kende med disse ord, som I ofte har hørt:
»For hvorledes kender en mand den herre, som han ikke har tjent, og som er fremmed for ham og er langt borte fra hans hjertes tanker og hensigter?«8
Vi kommer til at elske dem, som vi tjener. Hvis vi vælger at begynde at tjene Mesteren med blot et glimt af tro, vil vi begynde at kende ham. Vi kommer til at kende hans formål med de mennesker, som vi tjener for ham. Selv når de ikke tager imod vores tilbud om at tjene dem, føler vi hans værdsættelse, hvis vi bliver ved.
Når vi bliver ved, mærker vi et behov for Helligåndens indflydelse, fordi vores opgave synes større end det, som vores evner rækker til. Vores ydmyge bøn til vor himmelske Fader vil blive besvaret. Et af Helligåndens store formål er at vidne om, at Jesus er Kristus. Når vi indtrængende beder om hjælp i hans tjeneste, kommer Helligånden til os og bekræfter vores tro. Vores tro på Frelseren vil vokse. Og når vi fortsat tjener ham, kommer vi til at elske ham. Et kald til at tjene er et kald til at komme til at elske den Mester, som vi tjener. Det er et kald til at få vores natur forandret.
Det kræver beslutsomhed, anstrengelse og tro at bevare den velsignelse, som forandringen i hjertet er. Kong Benjamin underviste i hvert fald i noget af det, det kræver. Han sagde, at vi, for at opnå forladelse for vore synder fra dag til dag, skal bespise de sultne, klæde de nøgne, besøge de syge og hjælpe mennesker både åndeligt og timeligt.9 Han advarede os imod at lade stridigheder komme ind i vores hjerte.10 Han lod det stå klart, at den mægtige forandring, som kommer, når forsoningen virker i os, kan formindskes, hvis vi ikke er på vagt over for synd. Herren sagde som en advarsel: »Lad derfor kirken tage sig i agt og altid bede, så de ikke falder i fristelse; ja, og lad endog dem, der er helliggjorte, også tage sig i agt.«11
Gaven kan gå tabt på grund af synd. Kong Benjamin lærte os, at vi er ansvarlige for den fast besluttede indsats, som er nødvendig for at stå imod fristelse. Han advarede sit folk mod bestemte fristelser. Men efter at have givet dem disse advarsler, pålagde han dem også en forpligtelse. Hver gang vi beder om ikke at give efter for fristelse eller om at blive befriet fra det onde, er vi ansvarlige for os selv. Her er de ord, han talte, som ikke er hans, men fra Gud:
»Og til slut, jeg kan ikke fortælle jer alt det, hvori I kan begå synd; for der er forskellige veje og måder, ja, så mange, at jeg ikke kan tælle dem.
Men så meget kan jeg sige jer, at hvis I ikke vogter jer selv og jeres tanker og jeres ord og jeres handlinger og iagttager Guds befalinger og vedbliver i troen på det, I har hørt angående Herrens komme, helt til jeres livs ende, må I fortabes. Og se, o menneske, husk dette, og gå ikke fortabt.«12
Med Helligåndens hjælp kan vi vogte os selv. Vi kan bede om at genkende og afvise de første tanker om synd. Vi kan bede om at genkende en advarsel om ikke at udtale ord, som ville såre eller friste en anden. Og vi kan, når det er nødvendigt, bede om ydmyghed og tro til at omvende os.
Der er helt sikkert nogle, som hører mig nu, som sidder med denne tanke: »Men fristelserne er for store for mig. Jeg har stået imod så længe, som jeg kan. For mig er befalingerne for svære. Standarden er for høj.«
Det er ikke tilfældet. Frelseren er vores talsmand hos Faderen. Han kender vore svagheder. Han ved, hvordan han skal bistå dem, som bliver fristet.13
Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer, at Frelseren lever, og at han er den sikre grundvold. Jeg ved, at vi ved at handle i tro på ham kan blive rensede og forandrede og blive rene og stærke som et lille barn. Jeg bærer mit vidnesbyrd for jer om, at Helligånden kan føre os til sandhed og bort fra synd.
Joseph Smith så vor himmelske Fader og hans elskede Søn. Mormons Bog er Guds ord og et vidnesbyrd om, at Jesus Kristus er vores Frelser. Dette er den sande kirke. Jeg ved, at vi kan vælge det evige livs lovede glæde, uanset hvor hårde tiderne måtte være.
I Jesu Kristi navn. Amen.