LÆRERNES KVORUM

Dette er den anden i en serie af artikler om præstedømmets kvorummer og deres formål. Her deler Det Præsiderende Biskopråd nogle af deres tanker om lærernes kvorummer.

Hvordan kan kvorummet hjælpe den enkelte med at blive mere åndelig stærk, især i de kritiske år i lærernes kvorum?

Biskop H. David Burton (ovenfor, i midten), præsiderende biskop: Vore unge har behov for at kunne føle Ånden i forbindelse med Kirken. Forestil jer, hvad det vil sige, at en ung mand i ydmyg bøn knæler ned med sine kammerater omkring et bord i et klasseværelse, eller hvor man nu er. Denne skik kan betyde en stor forskel i de unge mænds liv.

Biskop Richard C. Edgley (længst til venstre), førsterådgiver i Det Præsiderende Biskopråd: Tænk på, hvad det betyder, når de knæler ned i bøn for et andet kvorumsmedlem, som er syg eller er faret vild eller har et problem. Det begynder at opbygge det broderskab, som disse drenge bør føle. I disse unge mænds alder har vennerne ofte stor betydning i deres liv. Vi vil gerne have, at de har venner i kvorummet, som de har åndelige oplevelser med, som de kan give og modtage støtte til, og som de kan udvikle et virkeligt broderskab med.

Biskop Burton: Et er at have kvorumsvejlederen ringe for at spørge til et medlems velfærd. Det er noget andet, når hans kvorumspræsident besøger vedkommende eller ringer.

Hvad var nogle af de oprindelige opgaver (se L&P 20:53-55) som lærer i Det Aronske Præstedømme?

Biskop Keith B. McMullin (oven for, til højre), andenrådgiver i Det Præsiderende Biskopråd: Jeg mindes, at min første opgave som hjemmelærer var sammen med en bror fra Skandinavien, som talte gebrokkent engelsk. Han ringede til mig, og jeg forsøgte at forstå, hvad det var, som han sagde. Han inviterede mig hjem. Han var en ældre mand, en meget god sidste dages hellig, og min seniorkammerat. Han bød mig indenfor og sagde med stærk accent: »Jeg synes, at vi skal bede en bøn.« Vi knælede ned og bad. På den tid var familiebøn i mit hjem reserveret til store lejligheder – og var ikke noget, som skete hver dag. Min hjemmelærerkammerat lagde derimod større vægt på bøn, end jeg gjorde. Jeg tænkte for mig selv: »Hjemmeundervisning er vigtig, og bøn er en vigtig del af hjemmeundervisning.« Og selvfølgelig erfarede jeg, hvor vidunderligt og dyrebart det var.

Biskop Burton: Jeg kan huske, hvor bange jeg var, da jeg første gang fik til opgave at gå ud som hjemmelærer. Min kammerat var en mindre aktiv bærer af Det Melkisedekske Præstedømme, men han var en trofast hjemmelærer. Når vi kom ind i medlemmernes hjem, var denne hårdføre, store og temmelig råt-udseende mand så blid og mild, som nogen anden, og han insisterede altid på, at vi knælede ned med vore familier. Han var en enestående mand, som belærte mig – en ung lærer – om, hvordan man skulle være hjemmelærer.

I har talt om de unges vigtige rolle i kvorumslederskab. Hvilken rolle har de voksne ledere i et kvorum?

Biskop Edgley: I må medtage biskoprådet. Det begynder der. Jeg kan godt lide det råd, som præsident Thomas S. Monson, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, har givet: Han sagde, at I taler med jeres rådgiver, som er ansvarlig for diakonerne, og beder denne rådgiver sikre, at hver eneste diakon bliver lærer. I kan tale med den rådgiver, som er ansvarlig for lærerne og bede ham sikre, at hver eneste lærer bliver præst. Som biskop siger I: »Jeg sørger for præsterne. Jeg vil sikre, at hver eneste af dem modtager Det Melkisedekske Præstedømme.« Det kan gøres; det er blevet gjort.

Hvad er nogle af de største udfordringer, som lærerne står over for i dag, og hvordan kan vi hjælpe dem med at stå fast?

Biskop Edgley: En dreng i denne alder ønsker sin uafhængighed. Han prøver sine forældre og prøver sin frihed. Det er en af årsagerne til, at lærernes kvorum må sikre, at hans frihed falder inden for den rette sfære af venner og det rette miljø.

Biskop McMullin: Der er et vindue åbent i en ung mands liv, når han er mellem 12-15 år, hvor han er modtagelig. Unge mennesker i denne alder tænker ofte over patriarkalske velsignelser; de er mere indstillet på at tænke over Mormons Bog. Det er en afgørende periode.

Biskop Burton: Hvis sejlet er hejst, vil kursen være rigtig. Hvis en familie har en lang tradition med at afholde familieaften, eller de studerer evangeliet i hjemmet, og hvis de samles regelmæssigt for at bede sammen i hjemmet – er det en stor fordel. Forældre bør gøre alt, hvad der er muligt, for at opnå disse tre ting. Det er den bedste forsikring, man kan have.