2002
Susan Winder Tanner Unge Pigers hovedpræsidentinde
November 2002


Susan Winder Tanner
Unge Pigers hovedpræsidentinde

Susan W. Tanner har tjent både på wardsplan og på stavsplan i Primary, Unge Piger og Hjælpeforeningen og oplever en sammenhæng mellem disse organisationer.

»De små piger lærer ›Jeg er Guds kære barn.‹ Og det leder dem til: ›Vi er vor himmelske Faders døtre. Han elsker os, og vi elsker ham.‹ Så kommer vi til ›Kærligheden ophører aldrig‹ og vi føler, at denne kærlighed omslutter os«, siger hun. »Jeg tror, at der er en fuldkommen enhed mellem hver af disse stadier, og at vi vokser med det yderligere udsyn og denne yderligere evne.«

Som nykaldet hovedpræsidentinde for Unge Piger føler søster Tanner sig forpligtet til at hjælpe de unge piger med at forstå deres plads i vor himmelske Faders plan.

Søster Tanner blev født den 10. januar 1953 i Granger i Utah som datter af Richard W. og Barbara Woodhead Winder og voksede op på en stor gård med malkekvæg. Hun fik senere en grad inden for de humanistiske fag på Brigham Young University, hvor hun mødte John S. Tanner. De blev gift i templet i Salt Lake City den 3. september 1974. Søster Tanner blev hjemmegående og underviste i klaver. Familien Tanner bor i Provo, Utah og har fem børn og tre børnebørn.

Mens hun sammen med sin familie boede i Brasilien, hvor hendes mand underviste på et Fulbright stipendium, fik søster Tannner indsigt i Unge Pigers program. Hendes to ældste døtre lærte Unge Pigers valgsprog på portugisisk. »Jeg ønskede at lære det sammen med dem,« siger hun. »Da jeg begyndte at lære valgsproget udenad, sank budskabet dybt ind mit hjerte. Jeg er datter af vor himmelske Fader, og han elsker mig, Og fordi jeg ved dette, elsker jeg ham og ønsker ved mine gerninger at vise, at jeg elsker ham.

Budskabet står lige der i Unge Pigers valgsprog i den rigtige rækkefølge,« fortsætter hun. »Jeg ønsker blot, at Kirkens unge piger ved, at det kan være grundlaget for deres vidnesbyrd, deres gerninger og deres liv.