2002
Den vej vi kalder livet
Juli 2002


Den vej vi kalder livet

Dersom I bliver på den rette sti, vil belønningen for enden af livets vej, trods de øjeblikke af modgang I mødte langs vejen, være det hele værd.

Brødre, jeg fryder mig over at være sammen med jer denne aften. Jeg vil også i særlig grad tale til de unge mænd i Det Aronske Præstedømme. Jeg elsker jer og bekymrer mig for jer.

I det nye hæfte, Til styrke for de unge, siger Det Første Præsidentskab til jer: »Vore elskede unge mænd … vi har stor tillid til jer. I er udvalgte ånder, som er kommet frem i denne tid, hvor ansvar og muligheder så vel som fristelser er størst. I er ved begyndelsen af jeres rejse gennem dette jordiske liv. Jeres himmelske Fader ønsker, at jeres liv skal være fyldt med glæde og føre tilbage til hans nærhed. De beslutninger, I træffer nu, vil afgøre meget af det, der vil ske i jeres liv og gennem evigheden« ([pjece, 2001], 2).

Jeg håber, om end i beskeden grad, at I her i aften kan lære noget af min næsten 70 års rejse på den vej, vi kalder livet. Jeres forældre eller bedsteforældre kan allerede have fortalt jer dette: »Jo ældre man bliver, desto hurtigere går tiden.« Det er, som om man det ene øjeblik er 12 år med hele sit liv foran sig, og det næste minut er man næsten 70 med et udvidet livmål foran sig!

Det er svært at tro, at det næsten er 13 år siden, jeg sidst talte til et præstedømmemøde ved en generalkonference. På det tidspunkt fortalte jeg brødrene om en rejse, jeg foretog på cykel med mine sønner, og konkluderede fra den erfaring, hvor vigtigt det er at forberede sig godt på livets rejse.

I dag vil jeg fortælle jer om andre rejser, jeg har været på og fortælle om de lektier, jeg har lært af dem.

For nylig besluttede nogle medlemmer af min familie, at det kunne være sjovt at cykle fra Bozeman i Montana til Jackson Hole i Wyoming i USA. Denne 362 kilometer lange tur skulle tage os tre og en halv dag, og vi skulle krydse kontinentets højderyg tre steder. Vi besluttede os for, at rejsen gennem bjergene i godt vejr ville være en vidunderlig oplevelse, som ville hjælpe os med at påskønne Guds skaberværk.

Efter nøje planlægning og forberedelse tog to af mine sønner, min eneste datter og jeg af sted på den første dag for at cykle til vores overnatningssted i Big Sky Montana. Morgenen var perfekt, og vi forventede en frydefuld tur. Efterhånden som vi cyklede af sted, trak mørke skyer imidlertid op og medbragte regn, som gik over i slud og hagl og gjorde os meget kolde og våde og elendige. Da vi afsluttede dag et på vores rejse og nåede vores overnatningssted, blev jeg mindet om, at livet kan være ligesom den dag. Heldigvis havde vi forberedt os på alle typer af vejrforhold. Havde vi ikke gjort det, ville det have været svært at fuldføre vores rejse denne første dag. På hvert stadie af livets rejse bør vi tage af sted fyldt af håb og optimisme, men vi bør ikke desto mindre være forberedt på at møde modstand eller modgang på visse steder.

De vaner, I danner i jeres ungdom, kan følge jer resten af jeres jordiske liv. Ved at træffe de rette valg nu vil I være i stand til at gå på den sti, der vil gøre jer i stand til udholde de kolde og mørke tider senere.

Hvis I for eksempel har den vane at bruge et beskidt sprog, så vil det jo længere I bruger det være sværere at ændre eller holde op med det. Hellere nu vælge en anden vej, en som fører til renhed i tanke, ord og handling, så man kan nyde Helligåndens følgeskab. Forestil jer, hvor svært det er at være på mission og samtidigt have et dårligt sprog, som dukker op i ens sind, når man har brug for at have Ånden som sin konstante ledsager. Hvis det at bruge et beskidt sprog er et problem for dig, så er tiden inde nu til at ændre det.

På dag to af vores tur var vi på vej mod West Yellowstone. Alting var som det skulle være – cyklerne kørte som smurt, vore ben var udhvilede, mens vi kørte frem mod vores andet bestemmelsessted. Da var det, at jeg indså, at hvis vi ikke er omhyggelige, når alt går godt for os, kan det være en fristelse at glemme vor himmelske Fader og give os selv æren for vores lykkelige tilstand. Gør ikke den fejltagelse.

Profeten Joseph Smith har erklæret: »Lykke er formålet og hensigten med vort liv og vil blive det endelige resultat, dersom vi vandrer ad den vej, der fører dertil, og denne vej eller sti er dyd, oprigtighed, trofasthed, hellighed og efterlevelse af alle Guds bud og befalinger« (Profeten Joseph Smiths lærdomme, s. 306-307).

Mormons bog er fyldt af eksempler på beretninger om dem, som blev velsignet af Herren, og så begyndte at prale af deres egne bedrifter. Endelig forlod de i deres stolthed den rette vej og mistede alt, hvad de havde, fordi de faldt fra sandheden. Sørg for, at I ikke bliver som de gamle nephiter. Husk altid på det sande ophav til jeres velsignelser.

På dag tre af vores rejse lærte jeg, at selv om vi har nogle op-ad-bakke-udfordringer i vores liv – er det vores indstilling, der vil afgøre, hvordan vi møder dem. På den dag krydsede vi kontinentets højderyg tre gange med en stigning fra 1463 meter til 2530 meter. At bestige stejle bjerge på cykel kræver møje for at nå op i det høje. Det er det samme med livet. Ved at sætte lødige mål og fastholde blikket på dem, vil man lære selvdisciplin og opnå store ting. Ja – der var tider, hvor det at bestige det stejle bjerg krævede alt det, jeg havde i mig, men jeg gav ikke op, fordi mine øjne var fikseret på mit mål.

Unge mænd i Det Aronske Præstedømme, jeg beder jer indtrængende om at sætte mål som f.eks. at fuldføre seminar, tjene på en ærefuld mission, bestå en højere eksamen og være værdig til et tempelægteskab. I jeres alder kan det synes at være høje mål, men hvis I begynder at klatre nu, vil I være så meget bedre forberedt på at nå dem.

For to år siden havde ældste Richard G. Scott fra De Tolvs Apostles Kvorum og jeg muligheden for at tage på kanotur i Queticovildnisset i Ontario i Canada, hvor vi bar vores udstyr fra sø til sø. Da vi nåede halvvejs over en af de store søer, blev vejret meget dårligt, og det engang så rolige vand blev oprørt og farligt og kastede vores lille kano frem og tilbage.

Vi skulle træffe en beslutning. Skulle vi prøve at nå vores planlagte mål, eller skulle vi tage til den nærmeste ø og vente på, at uvejret drev over? Svaret synes åbenlyst nu, men på det tidspunkt var det en svær beslutning at træffe. Ved at fortsætte kunne vi nå vores planlagte lejrplads. Ved at udskyde vores rejse ville vi ankomme meget sent og skulle måske rejse i mørke. Mens vi overvejede mulighederne, fik vi den indskydelse at søge den nærmeste ø hurtigt. Idet vi gjorde det, bølgede et uvejr meget værre end forudset om os. Havde vi valgt at fortsætte sejladsen i kano, ville vi have bragt vores liv i stor fare.

Her i jordelivet er vi nødt til at træffe nogle alvorlige beslutninger. Udkommet af disse kan have varig effekt på vores åndelige fremtid. Jeg opmuntrer jer til altid at være værdige til at søge Ånden til at hjælpe jer med at vælge det rette.

I Mormons Bog fortæller Nephi os: »Og da er I på den lige og snævre sti, som fører til evigt liv; ja, da er I gået ind gennem porten, da har I handlet i overensstemmelse med Faderens og Sønnens bud, og da har I modtaget den Helligånd« (2 Nephi 31:18).

Da vores familie fuldførte den 362 kilometer lange cykeltur lærte vi, at uanset hvor vanskeligt det kan blive på denne vej, vi kalder livet, venter der stor glæde til dem, der holder budene og holder ud indtil enden.

I unge mænd i Det Aronske Præstedømme har ansvar for at forblive fast fokuseret på jeres evige mål. Ja, livets rejse kan omfatte mange op- og nedture. Ja, der vil være dage, hvor I føler, det går hårdt for sig. Men dersom I bliver på den rette sti, vil belønningen ved slutningen af livets rejse trods de øjeblikke med modgang, I mødte på vejen, være det hele værd.

Igen i hæftet, Til styrke for de unge skriver Det Første Præsidentskab: »Måtte I holde jeres sind og kroppe rene fra verdens synd så I kan udføre det storslåede arbejde, som ligger foran jer. Vi beder om, at I vil være værdige til at videreføre de ansvar for at opbygge Guds rige og forberede verden på Frelserens andet komme« (Til styrke for de unge, s. 3).

Mine unge venner, indse venligst vigtigheden af at være vis ved at følge rådene fra vore profeter, og lykken vil være jeres på livets rejse.

Om dette bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.