Kom og følg mig
Skjulte skatte
Fordyb jer i skrifterne. Det er det værd.
Herren minder os kærligt om befalinger, vi har ignoreret.
I Lære og Pagter 95 var Herren lidt skuffet over de hellige. Han havde tidligere befalet dem at bygge et tempel (se L&P 88:119) – men fem måneder senere havde de ikke gjort noget ved det.
Det virker utænkeligt i dag. Vi har stort fokus på at bygge templer! Men Herren havde ikke åbenbaret meget om templer i 1833. De hellige forstod ikke fuldt ud, hvor vigtige de ville blive.
Så hvad gjorde Herren? Han fortalte i detaljer, hvorfor han ønskede, at de skulle bygge et tempel (se L&P 95:8-17). Han uddybede, hvad han tidligere havde sagt, gav ny indsigt og slog vigtigheden af det fast.
Synd medfører revselse, men Herren lover stadig velsignelser.
I 1834 undrede de hellige sig over, hvorfor Herren havde ladet deres fjender chikanere dem og jage dem væk fra det område, de selv ejede. Gennem profeten Joseph Smith gav Herren to svar.
For det første sagde Herren, at han nogle gange lader de ugudelige gøre dårlige ting, »så de [kan] fylde deres syndigheds mål« (L&P 103:3). Alma siger det på denne måde: »Og han tillader, at de kan gøre [dårlige ting] … for at de straffedomme, som han vil udøve over dem i sin vrede, må være retfærdige« (Alma 14:11).
Den anden grund Herren gav de hellige, som årsag til deres problemer, var sikkert lidt sværere at tage imod: »For at de, der kalder sig ved mit navn, må blive revset en kort tid … fordi de ikke helt lyttede til de forskrifter og befalinger, som jeg gav dem« (L&P 103:4).
Dette betyder ikke, at Gud godkendte deres fjenders ugudelige og ulovlige handlinger. Han »inspirerede« ikke pøblen til at angribe de hellige; Han lod dem bruge deres handlefrihed og greb ikke ind for at stoppe dem.
Men Herren lovede stadig, at hvis de hellige ville adlyde, skulle »de aldrig ophøre med at sejre« (L&P 103:7).
Hvorfor er præstedømmet opkaldt efter Melkisedek?
I har måske tænkt over, hvorfor det højere præstedømme er opkaldt efter Melkisedek. Herren forklarede dette gennem profeten Joseph Smith.
»Før hans [Melkisedeks] tid blev det kaldt det hellige præstedømme efter Guds Søns orden. Men for, af respekt eller ærbødighed for det allerhøjeste væsens navn, at undgå en for hyppig gentagelse af hans navn, kaldte de, [altså] kirken i fordums tid, dette præstedømme efter Melkisedek, eller det melkisedekske præstedømme« (L&P 107:3-4).
Tænk over, hvor ofte vi nævner »Det Melkisedekske Præstedømme« ved Kirkens møder og i uformelle samtaler. Forestil jer nu, hvis vi i stedet for »Melkisedek« siger »Guds Søn« hver gang. Det ville begynde at virke respektløst. Det ønskede Herren at forhindre.