Kun digitalt: Unge stemmer

Gud passer på mig

Jeg blev ramt af et meget pludseligt anfald af depression nogle få uger efter, at jeg fik min missionskaldelse. Jeg havde ingen energi, ingen motivation, og det mest skræmmende af det hele var, at jeg var vred. Vred på min familie, venner, Gud og på mig selv. På grund af den måde, jeg havde det på, var jeg ikke i stand til at nå de mål, jeg havde sat for mig selv.

Jeg følte, at Gud lod mig trække det korteste strå. I så stor en del af mit liv havde jeg fundet lykke ved at yde tjeneste for mine venner og familie. Jeg fandt altid på måder, hvorigennem jeg kunne opmuntre dem og gøre deres liv bedre. Desuden havde jeg lige forpligtet mig til at bruge de næste to år af mit liv på at gøre nøjagtigt det. Jeg følte, at mit liv var viet til tjeneste, og alligevel kunne Gud ikke tilskynde bare én person til at tjekke, hvordan jeg havde det? Det virkede faktisk som om, han var ligeglad.

Det var selvfølgelig slet ikke sandt. Gud bekymrede sig mere om mig, end jeg overhovedet kunne fatte. Han gav mig alt det, jeg havde brug for. Han gav mig et sæt stærke vaner, der holdt mig i kontakt med evangeliet, en utrolig familie, der var venlig, kærlig og støttende, men som også pressede mig til at foretage ændringer og forbedre mig selv, og han velsignede mig med et par vidunderlige venner, som (uanset om de vidste det eller ej) gav mig den styrke, jeg havde brug for til at fortsætte.

Selvom jeg ikke rigtig kunne se det, mens jeg var midt i min prøvelse, passede Gud på mig. Da jeg modtog min tempelbegavelse, indså jeg, at Gud har passet på mig fra tidernes begyndelse – bogstaveligt talt! Hver eneste del af planen blev konstrueret sådan, at jeg til sidst kunne føle fylden af celestial glæde. Kronjuvelen i denne plan var offeret af hans enbårne søn, en gave så fuldkommen, at den aldrig kan betales tilbage.

Jeg er Gud så taknemmelig. Jeg er så taknemlig for min Frelser og for det offer, han bragte, så jeg kan blive fri for de smerter, jeg føler i denne verden. Jesus Kristus lever, og han ønsker, at vi også skal leve!

Nathan M. er 18 år og fra Utah i USA

Kan lide at synge, spille skuespil, løbe, cykle og løfte vægte.