Kom og følg mig
Skjulte skatte
Se, hvad der er lidt under overfladen i skrifterne.
Herren vil beskæmme vores fjender, når han anser tiden for at være inde.
Herren vil beskæmme vores fjender med tiden.
(L&P 71)
At »beskæmme« nogen betyder at forvirre, overraske, besejre, gøre dem forlegne, skræmme eller forfærde dem.
Så da Herren fortalte Joseph Smith, at »hvis nogen opløfter sin røst imod jer, skal han blive beskæmmet, når jeg anser tiden for at være inde« (L&P 71:10; fremhævelse tilføjet), lovede han, at de, der modsætter sig evangeliet, en dag vil opleve de negative konsekvenser af deres valg.
»Når jeg anser tiden for at være inde« betyder, at Herren har sin egen tidsplan. Vi er nødt til at acceptere, at mange mennesker ikke vil blive holdt ansvarlige for deres handlinger med det samme – og at det er okay. Vi skal stole på Herren og hans tidsplan.
Vi bør naturligvis forsvare sandheden. Men når vi gør det, bør vi respektere andres tro og deres ret til at vælge ikke at tage imod evangeliet.
I skal ikke bekymre jer om de mennesker, som har gjort det til deres mission at kritisere og nedbryde Kirken, og som er villige til at lyve og fordreje vores tro. Overlad det til Herren. Han vil beskæmme dem og give dem mulighed for at lære og ændre sig – med tiden.
Ligesom os er dyr evige skabninger, som vor himmelske Fader tager sig af.
Vores dyrevenner blev også skabt af vor himmelske Fader.
(L&P 77)
Det kan virke som en mindre detalje, men der er noget virkelig vidunderligt åbenbaret i Lære og Pagter 77: Dyr har også sjæle!
Det er noget, som mange mennesker altid har troet på – det føles sandt – selvom Bibelen og Mormons Bog ikke ligefrem har skåret det ud i pap. Nu kundgjorde Herren det i utvetydige vendinger.
Ligesom mennesker blev »dyrene« og »krybende dyr« og »luftens fugle« skabt åndeligt først. Deres åndelige legeme ligner, ligesom vores, deres fysiske legeme. Og de vil, ligesom os, nyde »evig lyksalighed« – lykke og glæde i deres opstandne legemer (se L&P 77:2-3).
Vi ved, at vor himmelske Fader skabte dyrene, bad os om at passe på dem og ønsker, at vi behandler dem ordentligt. Ligesom os er de evige skabninger, som vor himmelske Fader tager sig af.
Gør god brug af de velsignelser, I har modtaget.
(L&P 82)
Ideen om, at der med stor magt følger stort ansvar, stammer ikke fra superhelte. Frelseren gav udtryk for det samme, da han sagde til profeten Joseph Smith: »Af ham, til hvem meget er givet, bliver der krævet meget« (L&P 82:3).
Vores talenter, gaver og velsignelser kommer fra Herren. Det er en dårlig idé at tage dem for givet. Hvis Herren har velsignet jer med et skarpt sind og en tørst efter viden, og I alligevel spilder jeres tid i skolen og bare lader jer nøje med halvdårlige karakterer, så har I misbrugt jeres gave. Det samme gælder for en person med atletisk styrke, der bruger sin kraft til at mobbe andre, eller en person velsignet med en god sans for humor, der bruger den til at nedgøre folk (det er der mange af os, der har brug for at arbejde på).
Herren ønsker, at vi skal gøre vores bedste – og det er i øvrigt i forhold til vores egne evner, ikke andres. Afhængigt af hvilken færdighed, vi taler om, kan jeres »bedste« være bedre eller ringere end en andens »bedste«. Og det er helt i orden! Vær taknemmelig for jeres styrker og ydmyg omkring jeres svagheder, og lad Herren hjælpe jer med at nå jeres potentiale.