Sollyset i mine storme

Honey Grace P.

Da min mormor døde, tænkte jeg på at gøre en ende på mit eget liv. Men da jeg stolede på vor himmelske Faders plan for lykke, hjalp det mig til at fortsætte.

Hej! Jeg hedder Honey Grace. Jeg er 17 år gammel. Jeg bor i Iloilo i Filippinerne!

Jeg mistede min mormor

For nylig gik jeg igennem noget virkelig svært. Min far og mor er separeret, og min mor arbejder i udlandet. Jeg voksede op hos min mormor – det var hende, der præsenterede mig for evangeliet og Kirken. Men i år døde hun uventet.

Hun var den sidste person, jeg nogensinde troede ville dø. Nogle gange tænkte jeg, at jeg ville dø før hende, fordi hun var så sund! Hun viste aldrig svaghed og var altid stærk over for mig. Jeg havde aldrig forestillet mig mit liv uden hende.

Forstå planen

Da hun døde, ønskede jeg nogle gange, at jeg også kunne dø. Jeg havde tanker om at gøre en ende på mit eget liv. Men snart efter deltog jeg i en ungdomsaktivitet i staven, hvor vi havde en lektion om frelsesplanen.

Jeg kendte til frelsesplanen, men måske var min forståelse af den lidt uklar på grund af det, der var sket med min mormor. Mens jeg lyttede, tænkte jeg: »Jeg har glemt velsignelserne ved Jesu Kristi offer for mig.«

Jeg indså, at Jesus Kristus døde for at frelse mig. Jeg skulle ikke afslutte mit liv på grund af mine problemer. Planen for lykke giver mig håb om, at jeg kan se min mormor igen en dag, for livet slutter ikke, når vi dør. Jeg må blive ved med at følge Frelseren, så jeg kan se hende igen.

Find styrke i templet

Da min mormor døde, flyttede min kusine ind hos mig og blev min værge. Mine fætre og kusiner er mine bedste venner, men forandringen var stadig virkelig svær. Jeg måtte lære at udføre alle de huslige pligter, som min mormor plejede at tage sig af. Jeg måtte selv sørge for at stå op om morgenen for at komme i skole og tage mig af huset.

Min biskop havde altid talt om selvhjulpenhed, så jeg søgte efter det i Evangelisk Bibliotek. Det hjalp mig med at lære at stå på egne ben.

Jeg er også stadig i kontakt med min far. En dag havde vi et skænderi. Jeg kæmpede virkelig med det, men pludselig var der en mulighed for at tage på en ungdomstempeltur. Mens jeg var i templet, følte jeg fred. Jeg tænkte ikke på problemerne derhjemme. Jeg tænkte ikke på den vrede, jeg følte for min far. Jeg tænkte på det, jeg kunne gøre for at hjælpe ham. Jeg tænkte på at være et godt eksempel. Jeg tænkte på evige ting, på at blive beseglet til mine forældre i templet en dag. Jeg besluttede mig for at sige undskyld til min far, fordi vi var kommet op at skændes.

Stoler på min Frelser

Jeg har lært altid at fokusere på Jesus Kristus og vor himmelske Fader. Jeg får min styrke fra dem, og jeg husker, at de støtter mig.

En forståelse af frelsesplanen, især Frelserens forsoning, hjalp mig til at overvinde mine tanker om selvmord. Det hjælper mig til at føle fred ved at leve. Det giver mig håb om, at jeg kan møde min mormor på den anden side af sløret en dag.

Jesus Kristus er håbet om at kunne fortsætte mit liv, selvom jeg har mange udfordringer. Hans kærlighed til mig er uendelig. Han er sollyset i mit liv. Når det stormer eller regner, er han der. Han er min Frelser. Han er mit hjem. Han er mit liv. Han får mig til at fortsætte. Han er en af grundene til, at jeg elsker at leve.

Forfatteren bor i Iloilo i Filippinerne.