Til styrke for de unge
Er det snyd at kopiere fra internettet eller bruge kunstig intelligens til skolearbejde?
Til styrke for de unge, juli 2025


Lige til sagen

Er det snyd at kopiere fra internettet eller bruge kunstig intelligens til skolearbejde?

billede af en ung kvinde med digitale redigeringsværktøjer på

Det korte svar er ja.

Teknologi gør, at vi har information lige ved hånden. Det er et fantastisk redskab til forskning og læring. Men spørgsmålet om kopiering fra internettet eller brug af kunstig intelligens til skolearbejde har ikke så meget at gøre med, hvad der er nemt. Det handler mere om, hvad formålet med jeres uddannelse i virkeligheden er.

»Vor himmelske Fader ønsker, at hans døtre og sønner altid lærer … Uddannelse … er en del af jeres evige mål [om] at blive mere som vor himmelske Fader« (Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, 2022, s. 31). Denne form for uddannelse handler om at udvikle jeres sind og jeres viden. Det handler ikke om, hvad I kan slippe af sted med for at opfylde minimumskravene.

Og om det er snyd? Hvis jeres skole eller lærer siger, at I ikke skal kopiere fra internettet eller bruge kunstig intelligens, så lad være. Hvis jeres lærer beder jer om at skrive noget, så skriver I det. Hvis I ikke er sikre på, hvad der er tilladt i en given opgave, så spørg jeres lærer.

»At leve retskaffent betyder, at man elsker sandhed af hele sit hjerte – mere end man elsker … bekvemmelighed« (Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg, s. 31).