2022
Bliv i redningsbåden
April 2022


»Bliv i redningsbåden«, Til styrke for de unge, apr. 2022.

Bliv i redningsbåden

Når verden kæntrer, ligesom Titanic gjorde, begynder nogle mennesker at lede efter en redningsbåd. Jesus Kristus og hans kirke er redningsbåden.

Billede
dreng svømmer til redningsbåd med synkende skib i baggrunden

Illustrationer: Melissa Manwill

»Det stinker at være ung i denne tid,« sagde en teenager til mig. »Det føles som om, at verden falder fra hinanden.«

»Vi står helt sikkert med nogle udfordringer,« svarede jeg. »Men tænk over det sådan her: Verden er Titanic, og Kirken er redningsbåden! Det er faktisk ingen dårlig tid for jer at være ung i! I er i redningsbåden – det perfekte sted at række ud og hjælpe andre.«

Da Titanic påbegyndte sin jomfrurejse i 1912, sagde folk, at det var et skib, der ikke kunne synke. Men da det ramte et isbjerg midt i Det Nordlige Atlanterhavet, begyndte det at synke. Kaptajnen bad alle om at komme hen til redningsbådene, men de var overbevist om, at de var på et skib, der ikke kunne synke. De fleste passagerer så ingen grund til at gå i redningsbådene – før Titanic tippede farligt til den ene side. Så ville alle med på en redningsbåd. 1

Men på det tidspunkt var det for sent.

Billede
ung kvinde med maske på

I 2019 erklærede nogle mennesker: »Intet kan stoppe verdensøkonomien. Arbejdsløsheden er lavere end nogensinde over hele kloden.« Så kom der en virus, vi ikke engang kan se, og den tippede verden. Ikke alene blev millioner af mennesker syge, og mange døde, mange mistede også deres job og der var frygt var overalt. Under pandemien indså mange mennesker, hvordan Jesus Kristus og hans kirke er en redningsbåd.

Tro på Gud

En nylig international undersøgelse viste, at flere unge erklærer sig for ateister end nogensinde før. Disse personer tror ikke, at tro på Gud gør en forskel, når det gælder om at være en god, moralsk og etisk person. 2

Her er udfordringen: Gud har givet os frihed til at tro på ham eller ej, men det er ikke korrekt at sige, at det ikke gør en forskel. Vores tro på Gud påvirker, hvordan vi ser os selv, og hvordan vi ser og behandler andre. Undersøgelser viser, at troende i tider med problemer og kriser klarer sig langt bedre igennem end ikke-troende. 3

Værdsæt organiseret religion

Mange tror på Gud, men ikke organiseret religion. De siger: »Jeg er åndelig, ikke religiøs.« Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt, at åndelighed kunne være alt, vi havde brug for, hvis vi boede alene på bjergtoppene, men vi bor i familier, lokalsamfund og samfund. 4 Det er let at sidde alene på en bjergtop og sige: »Jeg elsker alle.« Uden nogen andre omkring sig behøver man aldrig at omsætte den åndelige tro til praksis. Vi har brug for religionens normer og standarder for at bringe idealer som »elske alle« helt ned til virkeligheden i det øjeblik, når nogen gør sig uelskelig. Det er det, Jesu Kristi Kirke hjælper os med at gøre.

Nogle mennesker siger, at de ikke ser noget behov for organiseret religion, og alligevel kræver de organiserede skoler, byer, butikker og hospitaler. De ser fordelene ved at komme på hospitalet, hvor arbejdet og medarbejderne er organiseret, og der er regler og forventninger til alle. Vi ser de samme fordele i en organiseret kirke.

Hjælp andre med at finde redningsbåden

Billede
Jesus Kristus helbreder pige

Når verden kæntrer, ligesom Titanic gjorde, begynder nogle mennesker at lede efter en redningsbåd. Jesus Kristus og hans kirke er redningsbåden. Det er en god tid at være ung i, for I kan gøre en forskel! I står i en vidunderlig position til at hjælpe andre med at finde det, de har manglet, før det er for sent. Gå ikke tilbage til Titanic. Bliv i redningsbåden, hvor I kan finde sikkerhed, styrke og mulighed for at hjælpe andre med at komme med.

Noter

  1. Se Susan Wels, Titanic: Legacy of the World’s Greatest Ocean Liner, 1997.

  2. Se Christine Tamir og andre, »The Global God Divide«, Pew Research Center, 20. juli 2020, pewresearch.org.

  3. Se Jacqueline Ruth Mickley og andre, »God and the Search for Meaning among Hospice Caregivers«, Hospice Journal, årgang 13, nr. 4, 1998, s. 1-17, doi.org

  4. Se Jeffrey R. Holland, »Religion: Bound by Loving Ties«, foredrag på Brigham Young University, 16. aug. 2016, s. 2, speeches.byu.edu.