Årlige transmissioner
Forbered og undervis i Lektioner i livsforberedelse: Drøftelse med lærere


20:50

Forbered og undervis i Lektioner i livsforberedelse: Drøftelse med lærere

Årlig oplæringstransmission for S&I 2025

Torsdag den 23. januar 2025

Bror Jason Willard: Tak, Bror Dyreng, for muligheden for at komme og møde dine lærere. For nogen tid siden introducerede bror Webb disse lektioner i livsforberedelse. Hvilke tanker gjorde I jer, da I første gang hørte om disse lektioner i livsforberedelse?

Søster Hunt.

Søster Hunt: Mine første tanker var, at det var overvældende. Jeg prøver at undervise i skrifterne, og jeg er en ny lærer. Og da lektioner i livsforberedelse så blev tilføjet, tænkte jeg: »Hold da op! Er der nu mere, de vil have mig til at gøre?«

Bror Willard: Rigtig godt. Var der andre, der var overvældede? Er der nogen, der vil indrømme det? Jep. Tak, søster Hunt.

Bror Cavanaugh, hvordan oplevede du det?

Bror Cavanaugh: For mig var det lidt – lidt som en rutsjebane. Forstået sådan, at da jeg hørte om dem og så emnerne, blev jeg meget begejstret. Men da jeg opdagede, at tempoet ville blive forøget, og så hvor ofte, vi skulle undervise i dem, blev jeg nok lidt skuffet. Jeg elsker skrifterne. Jeg ville bare gerne undervise ud fra skrifterne, og nu havde jeg også alle disse lektioner i livsforberedelse. Men da vi så satte os lidt ind i det, indså jeg, at der er meget fra skrifterne i dem, men på en måde der gør dem anvendelige – altså at undervise i skrifterne på en mere anvendelig måde. Men jeg var lidt skuffet til at begynde med.

Bror Willard: Så hvordan har du haft det siden da? Du har undervist i dem i et stykke tid nu. Hvordan har du haft det siden den skuffelse, du følte til at begynde med?

Bror Cavanaugh: Det har ændret sig. Jeg talte med en elev for nogle uger siden om det, og hun nævnte, at det var lektionerne i livsforberedelse, der var hendes yndlingslektioner i seminar, fordi hun følte, at hun faktisk kunne anvende skrifterne mere i sit liv.

Bror Willard: Rigtig godt. Og ældste Bednar forklarer, at vi indimellem underviser sekventielt og indimellem tematisk eller efter emne. Og det kan vi stadig gøre i skrifterne. Det er virkelig godt, bror Cavanaugh. Tak.

Ja, søster Wheeler.

Søster Wheeler: Jeg sidder tilbage med et par følelser. En anden følelse var bare – det var ikke en følelse, så meget som det bare var: »Åh, endnu en ændring.« Der har været mange ændringer. Det her er femte år, jeg underviser, og det har bare været ændringer, ændringer, ændringer. Hvert eneste år er der nye ændringer. Men samtidig syntes jeg, at det var virkelig spændende – jo mere jeg læste om disse lektioner, tænkte jeg, at de ville være en virkelig stor hjælp for mange elever.

Bror Willard: Rigtig godt. Så synes du, at det var en god ændring?

Søster Wheeler: Ja, jeg synes, at det var en god ændring, men det er stadig noget, jeg tror, at vi er i gang med at vænne os til.

Bror Willard: Godt. Det er jeg glad for at høre. Tak. Hvilke oplevelser har I haft, når I har undervist i disse lektioner i livsforberedelse?

Ja, søster Robbins.

Søster Robbins: Jeg bliver ved med at finde emnet om at involvere Herren i vores liv og vores læring. Det er uanset hvilken lektion i livsforberedelse, det er. Det fører altid tilbage til »Sådan kan I involvere Herren i jeres liv«. Hvis det handler om at tage vare på sin økonomi eller at organisere og prioritere, så kan vi lære dem den færdighed at stole på Herren tidligt i deres liv og at involvere ham i alt, der betyder noget for dem, og som dermed også betyder noget for ham.

Bror Willard: Det elsker jeg at høre. Så vil I sige, at de er centreret om Kristus efter jeres erfaring?

Søster Robbins: Ingredienserne er der stadig. Vi har det at være centreret om Kristus, vi har fokus på eleverne, og vi har det, at det er baseret på skrifterne. Så alle ingredienserne er der. Og det er det, der er vores udgangspunkt. Man føler sig komfortabel, fordi man kender den ingrediens, og de er der stadigvæk allesammen.

Bror Willard: Tak for det. (til søster Robbins)

Bror Cyril. (til bror Cyril)

Bror Cyril: Jeg synes, at man allerede fra et tidligt tidspunkt kan bringe noget relevans ind i elevernes liv. Man ser på hver enkelt lektion i livsforberedelse. Det er en vidunderlig måde for eleverne at kunne se, hvorfor det er relevant for dem at gennemgå og lære. Det elsker jeg. Det har faktisk styrket min egen selvtillid at undervise i det, fordi man ved, at der er relevans i alt, hvad vi gør, inklusive det at være centreret om Kristus og basere undervisningen på skrifterne.

Bror Wilkinson: Det elsker jeg. Så tanken er, at disse lektioner stadigvæk er det, vi altid har gjort, men de giver sikkert en større følelse af relevans for vores elever. Virkelig godt, bror Cheryl, tak for det. Lad os nu tale om jeres tjeneste i klasseværelset.

For nylig har I lært om tre færdigheder, der vil gøre jeres eget liv som lærer nemmere, når I forbereder disse lektioner i livsforberedelse. Så, I har lært om fokus på formålet med lektionen. I har den fremhævede sandhed, som den findes i Guds ord, og så en aktivitet, hvor eleverne kan demonstrere det, de har lært. Så med disse tre ting in mente, og nu hvor I har øvet jer en lille smule, hvad har så været jeres oplevelse med det? Hvilken forskel har I oplevet, at det har gjort i jeres undervisning, når I har praktiseret disse tre færdigheder?

Ja, søster Wheeler.

Søster Wheeler: Jeg prøver, at … Jeg oplever, at jeg gerne vil bruge mere tid på at tale om forståelsen af emnet, og så ender det med, at der er kortere tid til, at eleverne kan anvende det og øve det. Men når jeg gør brug af dette, når jeg prøver at hjælpe dem til at forstå det hurtigere, altså hvad formålet med lektionen er, og dernæst at finde de fremhævede sandheder, så får vi mere tid til at øve os. Og på den måde har de mere tid til at kunne øve det i klasseværelset, end jeg følte, at jeg gav dem tidligere.

Bror Willard: Så hvis jeg forstår det rigtigt, så afsætter du, ligesom mange af os, ikke særligt meget tid i slutningen af undervisningen til netop at anvende det, vel?

Søster Wheeler: Ja.

Bror Willard: Og dette giver nu en mulighed for at være mere bevidst om den måde, man afsætter tid til, at hver enkelt elev kan have en oplevelse med at demonstrere, at de faktisk følte eller lærte eller ønskede at gøre noget anderledes. Ikke?

Søster Wheeler: Jo. Og så får man mere ud af eleverne, når de får mere tid til at øve det.

Bror Willard: Tak. Det kan jeg virkelig godt lide.

Bror Cyril: For mit vedkommende synes jeg, at de fremhævede sandheder hjælper mig med lettere at kunne at holde min undervisning baseret på skrifterne. Du ved, vi kan nemt tage dem og hjælpe dem med at identificere det gennem hele lektionen. Og også at kunne bruge profeternes ord og væve et princip, som de kan lære den dag, ind i den fremhævede sandhed. Det hjælper os med at være effektive, når vi øver det, fordi vi bruger tid med skrifterne og de levende profeters ord.

Bror Willard: Så det, bror Cavanaugh sagde tidligere om at være bange for, at vi har bevæget os væk fra skrifterne. En af vores bekymringer er jo, at en lærer kan føle, måske fordi de underviser i et mere timeligt emne, at de ikke bruger skrifterne til at undervise i følelsesmæssig robusthed.

Bror Cyril: Ja.

Bror Willard: Men vi kan jo se, at de ikke kan undervise i følelsesmæssig robusthed uden skrifterne og profeternes ord. Ikke? Så den fremhævede sandhed cementerer det hele sammen. Tak for det, bror Cyril. Det er virkelig godt sagt.

Vær så god, bror Alcala.

Bror Alcala: Et af mine yndlingscitater af ældste Packer er, at studiet af Kristi lære vil forandre adfærd, hurtigere end studiet af adfærd vil forandre adfærd. Og jeg synes, at det er fascinerende – jeg er sådan en, der elsker at læse selvhjælpsbøger og lytte til motiverende talere. Men selvom de underviser i noget sandhed, så har de ikke hele sandheden.

Og i disse lektioner i livsforberedelse underviser vi i lektioner, der kan hjælpe dem i deres liv, hvor Jesus Kristus er involveret. Og på grund af det vil de øge deres muligheder for at lykkes med det. De vil forandre sig hurtigere. De vil se flere velsignelser. Og jeg tror – jeg studerer på universitetet. Så disse lektioner i livsforberedelse har velsignet mig meget.

Og jeg tror, at bare det at se hvor meget, det har velsignet mig, så ved jeg med sikkerhed, at det kan være en velsignelse for de elever, vi underviser.

Bror Willard: Det kan jeg virkelig godt lide, bror Alcala. Så du er blevet personligt velsignet, når du har prøvet at hjælpe dine elever med disse lektioner i livsforberedelse, fordi de er anvendelige selv for en, der studerer på universitetet, ikke? Ikke?

Bror Alcala: Ja.

Bror Willard: Det er så godt. Tak for det. Hvad så med formålet med lektionen? Hvad med dette mål? Har det været en hjælp for nogen af jer, når I har prøvet at centrere jeres undervisning om og hjælpe jeres elever med at nå det mål? Og hvordan?

Bror Cavanaugh.

Bror Cavanaugh: En af de ting, jeg har fundet ud af, er, hvis jeg starter min lektion med at skrive det formål på tavlen eller bare sige: »Hør her, denne lektion vil hjælpe jer med et eller andet«, er det nogle af eleverne i klassen, der er lidt mindre sikre, som ikke forstår skrifterne så let som andre, og at have det formål der, giver dem på en måde noget at se efter i skrifterne. Så de ved, hvordan jeg læser dette vers, og det er meningen, at det skal hjælpe mig med det her. Så det er lettere for dem at forstå, hvad de læser, og anvende det i deres liv. Det er i hvert fald det, jeg har set i mit klasseværelse. Jeg ved ikke, hvad I andre har set i jeres?

Bror Willard: Er der andre, der kan se det? Den samme hjælp. Med bare at skrive det først, bror Cavanaugh. Det er virkelig godt sagt. Da jeg underviste min lektion i livsforberedelse for et par uger siden, ville jeg gerne øve dette, og det, der centrerede hele min lektion, var, at jeg kunne sige, at der er et mål, som vi sigter efter, og så hjalp det mig i løbet af lektionen med at sikre mig, at jeg stadig arbejdede hen mod det mål. Så jeg er glad for, at du så det. Tak for det.

Ja, bror Dyreng.

Bror Dyreng: Det opstiller et mål, som vi hele tiden kan vende tilbage til. Og vi ved, at når vi har et mål, og det også bliver elevernes mål, så er der en meget større fornemmelse af formål i vores klasseværelse, og det er meget nemmere at nå det mål, når man ved, hvad målet er til at begynde med.

Bror Willard: Ja. Så, bror Dyreng, lad mig stille dig et spørgsmål: Hvordan ville det se ud, hvis du bare underviste i følelsesmæssig robusthed uden dette mål? Hvis du går ind i den klasse, og du bare underviser i et bestemt emne?

Bror Dyreng: Jeg kan forestille mig en masse vidunderlige drøftelser om mange forskellige ting. Men vi skyder måske forbi målet om at fokusere på det, der vigtigst i forhold til at forbinde – som søster Robbins sagde – alt det, vi underviser i, med Frelseren, Jesus Kristus. Det at forbinde alt det, vi underviser i, til skrifterne og de levende profeters ord og at have det formål, er ligesom et anker for os, der får disse ting til at ske i stedet for bare at have en god samtale med eleverne om et emne.

Bror Willard: Ja. Har I følt, at disse lektioner i livsforberedelse kan være grundlag for en god drøftelse?

Hvis det, vi har, bare er en god drøftelse, så hjælper vi dem ikke med at blive mere omvendt til Jesus Kristus. Så hjælper vi dem ikke med at kvalificere sig til templets velsignelser. Så hjælper vi dem ikke med at forberede sig selv, deres familie og andre til evigt liv med deres Fader i himlen. Så vi må være påpasselige med at forblive rodfæstet i Guds ord, så disse fremhævede sandheder ikke bare er noget godt, der står på en side, men er kraftfulde sandheder fra vor himmelske Fader, der findes i hans ord, som et mål, vi sigter klart og tydeligt imod, således at alt, hvad vi gør i den lektion, kommer tilbage til det.

Og så kan vi, som søster Wheeler siger, gå videre til læringsaktiviteten i slutningen for at give hver enkelt elev denne mulighed. Det er så godt sagt. Er der nogle andre tanker om disse tre færdigheder?

Søster Wheeler.

Søster Wheeler: Bare en praktisk en. Indimellem skubber livet os ud på et sidespor, og vi har måske ikke så meget tid, som vi troede. Vi ved, at vi kommer til at forberede meget mere, end vi har tid til. Så for mig hjælper dette formål mig til at vide, hvad jeg kan udelade fra min lektion og stadig komme omkring det, vi har brug for for at forstå formålet.

Bror Willard: Det er så godt. Det hjælper dig næsten med at fremskynde din lektion i løbet af lektionen. Fordi tidligere sagde du: »Anvendelse«. Nogle gange efterlader vi for lidt tid til det. Men nu kan vi med formålet, den fremhævede sandhed og aktiviteten selv tage kontrollen over tempoet i den faktiske lektion og sikre os, at der undervises i det vigtige, og at eleverne fanger det, snarere end bare at gå ud af en tangent og tale om den seneste litteratur inden for følelsesmæssig robusthed, eller hvordan man styrer sin økonomi.

Søster Wheeler: Og du kan gøre det på kortere tid, hvis det er nødvendigt, og stadig bære vidnesbyrd om den sandhed.

Bror Willard: Åh, det er så godt. Ja. Så det forkorter ikke bare lektionen, men gør den også mere kondenseret og effektiv. Men den er stadigvæk kraftfuld. Det er virkelig godt. To tanker mere.

Søster Hunt.

Søster Hunt: Jeg skulle lige til at sige, at for mig så er det at forberede disse lektioner nemmere, når jeg kender formålet, den fremhævede sandhed og demonstrationen. Fordi tit kan vi, som du sagde, gå i en million forskellige retninger, hvis vi ikke har et formål. Og så kunne jeg dykke ned i al den forskellige litteratur, der findes. Men fordi jeg har dette formål, og jeg har skrifterne og den fremhævede sandhed, er det lettere for mig at forberede mig. Jeg kan sige, okay, vi skal derhen og derhen og derhen. Og så føler jeg, at eleverne udfylder resten, og det har været virkelig godt.

Bror Willard: Tak for det. (til søster Hunt)

Bror Alcala. (til bror Alcala)

Bror Alcala: Det er næsten halvandet år siden, præsident Nelson ved generalkonference lovede os, at vi i de sidste dage ville opleve de største tilkendegivelser af Herrens kraft. Og jeg tror, at disse lektioner i livsforberedelse hjælper os til at genkende de sandheder, der giver os øjne til tydeligere at se hans hånd og at se hans magt.

Og den sandhed alene giver os den vision, at, ja, Jesus Kristus styrkede ikke kun Nefi, han kan også styrke mig. Jesus Kristus underviste ikke kun Nefi i, hvordan han skulle bygge en båd, han kan også hjælpe mig med at vide, hvordan jeg skal bygge mit liv på ham. Han hjalp ikke kun jereditterne eller nefitterne med at have fremgang, han kan også hjælpe mig med min økonomi.

Så jeg tror, at fokus på disse lektioner i livsforberedelse hjælper os til at se, at sandhed aldrig forandrer sig. Og Jesus Kristus er den samme i går, i dag og for evigt.

Bror Willard: Bror Alcala, tror du, at disse lektioner i livsforberedelse kan være tegn på en af de større tilkendegivelser af Herrens kraft i de sidste dage?

Bror Alcala Ja, for jeg har set det i mit eget liv.

Bror Willard: Det har jeg også. Tak, fordi du delte det vidnesbyrd med os. Vores sidste spørgsmål i dag er, hvilke råd vil I give lærere rundt om i verden, som lige er ved at begynde på disse lektioner i livsforberedelse? I har fået noget erfaring med disse lektioner nu. Hvad vil I sige til lærerne rundt omkring i verden?

Vær så god, bror Simmons.

Bror Simmons: Jeg vil sige, at en sandhed, der efterleves, er en sandhed, der læres, for både læreren og eleven. Så det er nødvendigt for læreren at efterleve den. Altså, man vil jo – ens undervisning bliver mere kraftfuld, hvis man efterlever, det man underviser i. Og hvis man så kan hjælpe sine elever med at efterleve det, de bliver undervist i, er det rigtig kraftfuldt.

Bror Willard: Wow. Så hvis jeg forstår det ret, så giver det, at du faktisk efterlever disse lektioner og principper, dig større kraft til at undervise eleverne?

Bror Simmons: Ja. Jeg havde en oplevelse, hvor jeg var ved at gøre mig klar til at undervise lektionen i åndelig selvhjulpenhed, og jeg tænkte egentlig, at jeg ikke selv var særligt åndeligt selvhjulpen. Men jeg havde så muligheden for at arbejde på det, og der var en ting, jeg ændrede i mit liv, der gjorde mig mere åndeligt selvhjulpen. Den ting arbejder jeg stadigvæk på. Og jeg tror, at det hjalp mig til at undervise med større kraft.

Bror Willard: Det er virkelig sejt. Tak for det. Virkelig.

Ja, søster Robbins.

Søster Robbins: Læseplanen er så god, at en af mine yndlingsting er at se efter spørgsmålene, se efter spørgsmålene i lektionen. Og nogle gange kan jeg, ord for ord, skrive dem op på tavlen eller bare spørge eleverne, og så genererer det en samtale, der bringer os tilbage til formålet, tilbage til sandheden. Og det er virkelig – læseplanen indeholder meget, så vi ikke behøver gøre det hårde arbejde i forhold til at vide, hvordan vi stiller eleverne gode spørgsmål, så de kan efterleve sandheden. Så jeg elsker virkelig disse spørgsmål. Det vil være mit råd at se efter disse spørgsmål og bruge dem.

Bror Willard: Så I har disse tre fokuspunkter i lektionen. Men I har også spørgsmål, der flettes ind mellem dem. Føler du, at disse spørgsmål virkelig hjælper dig?

Søster Robbins: De hjælper rigtig meget.

Bror Willard: Tak for det.

Bror Cyril: Jeg tror ikke, at en ny lærer behøver at være særligt kompetent eller god til disse lektioner i livsforberedelse. Man skal bare, som søster Robbins sagde, holde sig til læseplanen og kunne vidne om Frelseren, og så skal det nok gå fint. Man skal ikke være ekspert i følelser eller mentalt helbred, og man behøver ikke at vide alt om at håndtere angst. Hold jer til læseplanen. De unge vil vide det, de har brug for at vide, for at kunne forlade sig på Frelseren for at komme igennem de udfordringer, de har.

Bror Willard: Bror Cyril, jeg er glad for, at du sagde det, fordi der er mange lærere rundt omkring, der føler sig overvældede – som søster Hunt sagde i begyndelsen – og de føler, at de skal være eksperter, ellers kan de ikke undervise i det. Men jeg elsker det, bror Simmons sagde: Hvis I bare prøver at efterleve disse principper i jeres eget liv, så vil Helligånden komme og bære vidnesbyrd gennem jer for jeres elever og velsigne generationer. Fordi I prøver at følge denne smukke læseplan og være i stand til at velsigne deres liv som en amatør og ikke som en professionel.

Bror Cyril: Ja. Og jeg tror, at det er godt for de unge at vide, at vi ikke er eksperter. Vi leder dem i retning mod Frelseren, fordi han er eksperten.

Bror Willard: Han er eksperten! Åh, bror Cheryl, det kan jeg virkelig godt lide. Så tak, fordi du sagde det. Er der noget andet, I ønsker at dele med vores lærere rundt om i verden?

Søster Wheeler.

Søster Wheeler: Jeg tror, at hvis vi nogensinde – nogle af os tænker, hvordan bliver det her centreret om Kristus? Som for eksempel økonomisk planlægning. Og jeg tror, at vi altid kan føre det tilbage til frelsesplanen og huske, at formålet er, at vi bliver ligesom vor himmelske Fader, at få et liv som hans, og bare spørge os selv, hvordan hjælper det med at opfylde dette formål?

Bror Willard: Åh, wauw.

Søster Wheeler: Det gør det ekstremt kristuscentreret.

Bror Willard: Rigtig godt. Så ikke bare centreret om Kristus, men frelsesplanen, for hvilken han er midtpunktet. Og så se, hvordan det vil hjælpe vores elever med at udvikle sig og blive mere som vor himmelske Fader. Det er virkelig godt. Tak, søster Wheeler.

Bror Dyreng.

Bror Dyreng: Mit råd ville være bare at springe ud i det og have tro. Spring ud i det og yd en indsats. Og jeg har lagt mærke til, at når jeg har øvet disse færdigheder, har det hjulpet mig med at ændre min indstilling, når jeg forbereder mig, fra »hvad vil jeg gøre?«, til »hvad vil jeg hjælpe mine elever til at gøre for at blive mere omvendt til Frelseren?«. Og lige netop den forandring har gjort en kæmpe forskel. Og det har været en enorm velsignelse, når jeg har undervist og interageret med mine elever.

Bror Willard: Så, bror Dyreng, for noget tid siden, da I havde oplæring, lovede du dine lærere noget. Har du set dette løfte udfolde sig i deres undervisning og i din egen?

Bror Dyreng: Absolut. Når vi har haft mulighed for at overvære hinanden undervise, og selv at undervise i disse lektioner, vil jeg gentage det, bror Alcala sagde, da han citerede præsident Nelson, at disse mirakler udfolder sig nu, at elevernes vidnesbyrd bliver styrket på alle mulige områder i deres liv, og at det alt sammen kan spores tilbage til Frelseren, Jesus Kristus. Det har været en enorm, fantastisk velsignelse.

Bror Willard: Tak.

Bror Dyreng: Det var så lidt.

Bror Willard: Tak til enhver af jer for at undervise. Tak, fordi I elsker Guds børn nok til at ønske at velsigne deres liv. I gør en forskel. Faktisk vil jeg gerne takke vores lærere over hele verden for alt det gode, de gør hver især. I arbejder så flittigt for at velsigne den opvoksende generation. Vi elsker jer. Det er ikke nemt. Vi ønsker, at I skal vide, at jeres bestræbelser ikke er spildt. Intet af det, I gør i et hvilket som helst klasseværelse for at velsigne Guds børn, vil nogensinde gå til spilde. Tak for det. Når I overvejer titlen »Lektion om livsforberedelse«, så forestil jer den som titlen på en lektion om livsforberedelse: Hvad hvis vi tilføjede et ord, og det var »lektion om forberedelse til evigt liv«? Husker I for år tilbage, da præsident J. Reuben Clark fortalte jer, at jeres område ikke kun er for tid, men også for evighed.

Disse tematiske lektioner er vigtige, men deres evige liv er rigtig vigtige, og det kan kun blive en realitet gennem Guds søn, Jesus Kristus. Jeg ved, at han lever. Jeg ved, at han elsker jer og jeres elever mere, end ord nogensinde kunne udtrykke. Han vil hjælpe os. Han vil hjælpe jer. Jeg ved det. I Jesu Kristi navn. Amen.