1 Men se, i de sidste dage eller i ikke-jødernes dage – ja, se alle de ikke-jødiske folkeslag og også jøderne, både de, der kommer til dette land, og de, der er i andre lande, ja, i alle jordens lande, se, de skal være berusede af ugudelighed og alle slags vederstyggeligheder –

2 og når den dag kommer, skal de blive hjemsøgt af Hærskarers Herre med torden og med jordskælv og med megen larm og med storm og med uvejr og med den fortærende ilds flamme.

3 Og alle de folkeslag, der kæmper mod Zion, og som plager hende, skal være som en drøm i et nattesyn; ja, det skal være for dem ligesom for en sulten mand, der drømmer, og se, han spiser, men han vågner, og hans sjæl er tom; eller som en tørstig mand, der drømmer, og se, han drikker, men han vågner, og se, han er svag, og hans sjæl er tørstig; ja, således skal den mængde fra alle folkeslagene være, der kæmper mod Zions bjerg.

4 For se, alle I, der begår misgerninger, stands op og tænk, for I skal råbe højt og skrige, ja, I skal være berusede, men ikke af vin, I skal rave, men ikke af stærk drik.

5 For se, Herren har udøst den dybe søvns ånd over jer. For se, I har lukket jeres øjne, og I har forkastet profeterne; og jeres herskere og seerne har han skjult på grund af jeres ugudelighed.

6 Og det skal ske, at Gud Herren skal bringe ordene fra en bog frem til jer, og det skal være ordene fra dem, der er slumret ind.

7 Og se, bogen skal være forseglet; og i bogen skal der være en åbenbaring fra Gud fra verdens begyndelse til dens ende.

8 For se, på grund af det, der er forseglet, skal det, der er forseglet, ikke blive givet på folks ugudeligheds og vederstyggeligheds dag. Derfor skal bogen blive holdt tilbage fra dem.

9 Men bogen skal blive givet til en mand, og han skal give bogens ord, som er ordene fra dem, der har slumret i støvet, og han skal give disse ord til en anden.

10 Men de ord, der er forseglede, skal han ikke give, ej heller skal han give bogen. For bogen skal være forseglet ved Guds kraft, og den åbenbaring, som blev forseglet, skal forblive i bogen, indtil Herren anser tiden for at være inde, så de kan komme frem; for se, de åbenbarer alt fra verdens grundlæggelse til dens ende.

11 Og den dag kommer, da de ord i bogen, som blev forseglet, skal blive læst op fra hustagene; og de skal blive læst op ved Kristi kraft; og alt, hvad der nogen sinde er sket blandt menneskenes børn, og som nogen sinde vil ske, ja, til jordens ende, skal blive åbenbaret for menneskenes børn.

12 For se, på den dag, da bogen skal gives til den mand, som jeg har talt om, skal bogen være skjult for verdens øjne, så ingens øjne skal se den, bortset fra at tre vidner skal se den ved Guds kraft, ud over ham, til hvem bogen skal gives; og de skal vidne om sandheden af bogen og det, der er i den.

13 Og der er ingen andre, som skal se den, bortset fra nogle få efter Guds vilje for at aflægge vidnesbyrd om hans ord for menneskenes børn; for Gud Herren har sagt, at de trofastes ord skal tale, som var det fra de døde.

14 Derfor vil Gud Herren skride til at bringe bogens ord frem; og ved så mange vidners mund, som han finder for godt, vil han stadfæste sit ord, og ve den, der forkaster Guds ord!

15 Men se, det skal ske, at Gud Herren skal sige til ham, til hvem han skal give bogen: Tag disse ord, som ikke er forseglede, og giv dem til en anden, så han kan vise dem til den lærde og sige: Jeg beder dig, læs dette. Og den lærde skal sige: Bring bogen hid, og jeg vil læse den.

16 Og se, for verdens æres skyld og for at få vinding siger de dette og ikke for Guds æres skyld.

17 Og manden skal sige: Jeg kan ikke bringe bogen, for den er forseglet.

18 Da skal den lærde sige: Jeg kan ikke læse den.

19 For se, det skal ske, at Gud Herren atter vil give bogen og dens ord til ham, der ikke er lærd; og den mand, der ikke er lærd, skal sige: Jeg er ikke lærd.

20 Da skal Gud Herren sige til ham: De lærde skal ikke læse dem, for de har forkastet dem, og jeg er i stand til at udføre mit eget værk, derfor skal du læse de ord, som jeg vil give dig.

21 Rør ikke det, der er forseglet, for jeg vil bringe det frem, når jeg anser tiden for at være inde, for jeg vil vise menneskenes børn, at jeg er i stand til at udføre mit eget værk.

22 For se, når du har læst de ord, som jeg har befalet dig, og har skaffet de vidner, som jeg har lovet dig, da skal du forsegle bogen igen og skjule den i mig, så jeg kan bevare de ord, som du ikke har læst, indtil jeg i min egen visdom finder det tjenligt at åbenbare alt for menneskenes børn.

23 For se, jeg er Gud; og jeg er en Gud, der gør mirakler; og jeg vil vise verden, at jeg er den samme i går, i dag og for evigt; og jeg virker ikke blandt menneskenes børn, undtagen i forhold til deres tro.

24 Og det skal atter ske, at Herren skal sige til ham, der skal læse de ord, der skal blive givet ham:

25 Eftersom dette folk henvender sig til mig med munden og ærer mig med læberne, men har fjernet deres hjerte langt bort fra mig, og deres frygt for mig er tillært efter menneskers forskrifter –

26 vil jeg derfor skride til at udføre et forunderligt værk blandt dette folk, ja, et forunderligt værk og et under, for deres vises og lærdes visdom skal forgå, og deres kloges kundskab skal skjules.

27 Og ve dem, der søger dybt for at skjule deres plan for Herren! Og deres gerninger sker i mørket, og de siger: Hvem ser os, og hvem kender os? Og de siger også: Det, at du vender tingene på hovedet, skal visselig regnes som pottemagerens ler. Men se, jeg vil vise dem, siger Hærskarers Herre, at jeg kender alle deres gerninger. For skal gerningen sige om ham, der gjorde den: Han har ikke gjort mig? Eller skal det, der er formet, sige om ham, som formede det: Han har ingen forståelse?

28 Men se, siger Hærskarers Herre: Jeg vil vise menneskenes børn, at det kun varer en meget kort tid endnu, og så skal Libanon blive forvandlet til en frugtbar mark; og den frugtbare mark skal regnes for en skov.

29 Og på den dag skal den døve høre bogens ord, og den blindes øjne skal se ud af dunkelhed og ud af mørke.

30 Og de sagtmodige skal også have vækst, og deres fryd skal være i Herren, og de fattige blandt mennesker skal fryde sig i Israels Hellige.

31 For så vist som Herren lever, skal de se, at den skrækindjagende bliver gjort til intet, og at spotteren bliver fortæret, og at alle, der lurer på ondt, bliver forstødt;

32 og de, der gør et menneske til overtræder på grund af et ord og lægger en fælde for ham, der irettesætter i porten og afviser den retfærdige som noget, der er uden værdi.

33 Derfor, så siger Herren, som forløste Abraham, angående Jakobs hus: Jakob skal ikke blive til skamme nu, ej heller skal hans ansigt blegne nu.

34 Men når han ser sine børn, mine hænders værk, i sin midte, skal de hellige mit navn og hellige Jakobs Hellige og skal frygte Israels Gud.

35 Også de, som fór vild i ånden, skal komme til kundskab, og de, som murrede, skal lære lærdom.