Skrifterne
Nefis Anden Bog 1


Nefis Anden Bog

En beretning om Lehis død. Nefis brødre sætter sig op imod ham. Herren formaner Nefi til at drage ud i ødemarken. Hans vandringer i ødemarken og så videre.

Kapitel 1

Lehi profeterer om et frihedens land – Hans efterkommere vil blive spredt og slået, hvis de forkaster Israels Hellige – Han formaner sine sønner til at iføre sig retfærdighedens rustning. Omkring 588-570 f.Kr.

1 Og se, det skete, at efter at jeg, Nefi, var færdig med at undervise mine brødre, talte også vor afar, Lehi, meget til dem og forklarede igen for dem, hvilke store ting Herren havde gjort for dem ved at føre dem ud af Jerusalems land.

2 Og han talte til dem om deres aoprør på vandene og om Guds barmhjertighed ved at skåne deres liv, så de ikke blev opslugt i havet.

3 Og han talte også til dem om det forjættede land, som de havde fået – hvor barmhjertig Herren havde været ved at formane os til at flygte ud af Jerusalems land.

4 For se, sagde han, jeg har set et asyn, som gør, at jeg ved, at bJerusalem er ødelagt; og var vi blevet i Jerusalem, var vi også comkommet.

5 Men, sagde han, til trods for vore trængsler har vi fået et aforjættet land, et land, der er bmere udsøgt end alle andre lande, et land, som Gud Herren har sluttet pagt med mig om skulle være et land til arvelod for mine efterkommere. Ja, Herren har med en cpagt skænket dette land til mig og til mine børn for evigt og også til alle dem, som ved Herrens hånd skulle blive ført ud af andre lande.

6 Derfor profeterer jeg, Lehi, i overensstemmelse med tilskyndelsen fra den Ånd, som er i mig, at aingen skal komme til dette land, medmindre de bliver bragt ved Herrens hånd.

7 Derfor er dette aland helliget ham, som han vil bringe. Og dersom de vil tjene ham i overensstemmelse med de befalinger, som han har givet, skal det være et bfrihedens land for dem; derfor vil de aldrig blive ført ned i fangenskab; hvis det sker, er det på grund af ugudelighed; for hvis ugudeligheden bliver fremherskende, skal landet være cforbandet på grund af dem, men for de retfærdige skal det være velsignet for evigt.

8 Og se, det er visdom, at andre folkeslag endnu en tid skal holdes i uvidenhed om dette land; for se, mange folkeslag ville oversvømme landet, så der ikke ville være plads til en arvelod.

9 Og se, jeg, Lehi, har fået et løfte om, at for så avidt som de, som Gud Herren vil føre ud af Jerusalems land, holder hans befalinger, skal de have bfremgang på dette lands overflade; og de skal blive holdt skjult for alle andre folkeslag, så de kan tage dette land i besiddelse for sig selv. Og dersom de cholder hans befalinger, skal de blive velsignet på dette lands overflade, og der skal ikke være nogen til at forulempe dem eller til at berøve dem deres arveland; og de skal bo trygt for evigt.

10 Men se, når den tid kommer, da de vil synke ned i vantro, efter at de har modtaget så store velsignelser af Herrens hånd – efter at have fået kundskab om skabelsen af jorden og af alle mennesker og have fået kendskab til Herrens store og forunderlige gerninger fra verdens skabelse; efter at have fået overdraget magt til at gøre alt ved tro; efter at have fået alle befalingerne fra begyndelsen og ved hans grænseløse godhed være blevet ført til dette udsøgte forjættede land – se, jeg siger, at hvis den dag kommer, da de vil forkaste Israels Hellige, den sande aMessias, deres forløser og deres Gud, se, da skal straffedommene fra ham, som er retfærdig, hvile på dem.

11 Ja, han vil bringe aandre folkeslag til dem, og han vil give dem magt, og han vil tage deres ejendomslande fra dem, og han vil lade dem blive bspredt og slået.

12 Ja, som slægtled følger slægtled skal der være ablodsudgydelser og svære hjemsøgelser blandt dem; derfor ønsker jeg, mine sønner, at I vil huske, ja, jeg ønsker, at I vil lytte til mine ord.

13 O, gid I ville vågne op, vågne op af en dyb søvn, ja, af ahelvedes søvn og ryste de forfærdelige blænker af, som I er bundet med, som er de lænker, der binder menneskenes børn, så de som fanger bliver ført bort ned i elendighedens og jammerens evige ckløft.

14 Vågn op! Og rejs jer af støvet, og hør ordene fra en skælvende aforælder, hvis lemmer I snart skal lægge ned i den kolde og tavse bgrav, hvorfra ingen vejfarende kan vende tilbage; nogle få dage til, så går jeg cal kødets gang.

15 Men se, Herren har aforløst min sjæl fra helvede; jeg har set hans herlighed, og jeg er i evighed omsluttet af hans bkærligheds carme.

16 Og jeg ønsker af jer, at I skal huske at iagttage Herrens alovbud og retsregler. Se, det har været min sjæls ængstelse fra begyndelsen.

17 Mit hjerte har været tynget af sorg fra tid til anden, for jeg har frygtet, at Herren jeres Gud på grund af jeres hjertes hårdhed skulle lade sin avredes fylde komme over jer, så I skulle blive bfordømt og udryddet for evigt;

18 eller at der skulle komme en forbandelse over jer i et tidsrum af amange slægtled, og at I skulle blive hjemsøgt med sværd og med hungersnød og blive hadet og ført af sted i overensstemmelse med bDjævelens fangenskab.

19 O, mine sønner, måtte dette ikke komme over jer, men måtte I blive et af Herren udsøgt og abegunstiget folk. Men se, hans vilje ske, for hans bveje er retfærdighed for evigt.

20 Og han har sagt: aFor så vidt som I holder mine bbefalinger, skal I have cfremgang i landet, men for så vidt som I ikke vil holde mine befalinger, skal I blive forstødt fra min nærhed.

21 Og se, for at min sjæl må glæde sig over jer, og for at mit hjerte må forlade denne verden med glæde på grund af jer, for at jeg ikke skal blive lagt i graven af bedrøvelse og sorg, så rejs jer af støvet, mine sønner, og vær amænd, og vær beslutsomme med bét sind og med ét hjerte, forenede i alt, så I ikke skal komme ned i fangenskab;

22 så I ikke skal blive forbandet med en hård forbandelse, og også så I ikke skal pådrage jer en aretfærdig Guds mishag til fordærvelse, ja, den evige fordærvelse af både sjælen og legemet.

23 Vågn op, mine sønner! Ifør jer retfærdighedens arustning. Ryst de lænker af, som I er bundet med, og kom ud af dunkelhed, og rejs jer af støvet.

24 Sæt jer ikke mere op imod jeres bror, hvis syner har været herlige, og som har holdt befalingerne fra det tidspunkt, da vi forlod Jerusalem, og som har været et redskab i Guds hånd til at føre os over til det forjættede land; for var det ikke for ham, var vi omkommet af asult i ørkenen; alligevel forsøgte I at bberøve ham livet, ja, og han har lidt megen sorg på grund af jer.

25 Og jeg frygter og bæver overordentlig meget på grund af jer, for at han atter skal komme til at lide; for se, I har beskyldt ham for, at han stræbte efter magt og myndighed over jer, men jeg ved, at han ikke har stræbt efter magt eller amyndighed over jer, men han har stræbt efter at herliggøre Gud og efter jeres eget evige velfærd.

26 Og I har murret, fordi han har været ligefrem over for jer. I siger, at han har brugt askarphed; I siger, at han har været vred på jer, men se, hans skarphed var skarpheden i Guds ords kraft, der var i ham; og det, som I kalder vrede, var sandheden i overensstemmelse med den, som er i Gud, og som han ikke kunne holde tilbage, idet han ligefremt gav jer jeres syndighed til kende.

27 Og det måtte nødvendigvis være sådan, at aGuds kraft måtte være med ham, så han endog kunne befale jer, så I måtte adlyde. Men se, det var ikke ham, men det var bHerrens Ånd, som var i ham, som cåbnede hans mund til mæle, så han ikke kunne lukke den.

28 Og se, min søn Laman og også Lemuel og Sam og også mine sønner, som er Ismaels sønner, se, hvis I vil lytte til Nefis røst, skal I ikke fortabes. Og hvis I vil lytte til ham, efterlader jeg jer en avelsignelse, ja, endog min første velsignelse.

29 Men hvis I ikke vil lytte til ham, tager jeg min aførste velsignelse bort, ja, endog min velsignelse, og den skal hvile på ham.

30 Og nu, Zoram, taler jeg til dig. Se, du er aLabans tjener; alligevel er du blevet ført ud af Jerusalems land, og jeg ved, at du er min søn Nefi en sand ven for evigt.

31 Og se, fordi du har været trofast, skal dine efterkommere blive velsignet asammen med hans efterkommere, så de længe må bo i velstand på dette lands overflade; og intet undtagen ugudelighed blandt dem skal hindre eller forstyrre deres velstand på dette lands overflade for evigt.

32 Hvis I derfor holder Herrens befalinger, har Herren helliget dette land til sikkerhed for dine efterkommere sammen med min søns efterkommere.