Kaldelser i missionen
Beskyttelsesforanstaltning 1


Beskyttelsesforanstaltning 1

Vær åben for åndelige tilskyndelser

Nefi lover os i 2 Nefi 32:5: »Hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre.« Retfærdig brug af din handlefrihed under Helligåndens vejledning vil være den bedste måde at gøre godt, når man anvender teknologi, og det er din bedste beskyttelse mod det onde.

De app, der findes på din mobiltelefon, har filtre, der er designet til at beskytte dig fra upassende indhold. Men selv de stærkeste filtre kan ikke beskytte dig 100 procent hele tiden. Det bedste filter, du har, er din egen vilje og ønske om at træffe retfærdige valg. Ældste David F. Evans har sagt: »Det eneste virkelige effektive filter for livslang anvendelse af teknologi er det individuelle hjerte og sind hos en ung person … Vi har stor tro på, at … tusindvis [missionærer vil] udvikle værdige livslange digitale vaner, som vil velsigne deres liv og familie for evigt« (»Elder David F. Evans Discusses Expanded Missionary Efforts«, mormonnewsroom.org). Missionærer bør tage ansvaret alvorligt om fortsat at stræbe efter at »gør[e] hjertet rent« (L&P 88:74).

Din himmelske Fader har givet dig to meget specielle og store gaver, som vil hjælpe dig: Din handlefrihed og helligåndsgaven. Herren har udtrykt sin vilje: »Så enhver [person], hvad angår lære og princip, må handle med henblik på fremtiden i overensstemmelse med den moralske handlefrihed, som jeg har givet ham [eller hende], så enhver [person] må stå til regnskab for sine egne synder på dommens dag« (L&P 101:78). Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Intet medlem af denne kirke – og det indebærer hver og én af jer – vil nogensinde begå en alvorlig fejltagelse uden først at blive advaret af Helligånden« (»Sådan overlever man i fjendtligt territorium«, Liahona, okt. 2012, s. 35).

Billede
to ældster på fortovet