Kaldelser i missionen
Indledning


Indledning

I løbet af historien har Gud anvendt guddommelige redskaber for at fremme sit formål. Urim og Tummim hjalp for eksempel til i oversættelsen af Guds ord, og Liahona vejledte Lehi og hans familie, da de rejste mod det forjættede land. Om guddommelige redskaber i vores tid har præsident Spencer W. Kimball sagt: »Jeg tror, at Herren er ivrig efter at lægge de opdagelser i vores hænder, som vi som lægfolk knap nok har fået et glimt af« (»When the World Will Be Converted«, Ensign, okt. 1974, s. 10). Siden præsident Kimballs tale er mange teknologiske redskaber blevet åbenbaret for at fremme Herrens formål, og du er nu i stand til at anvende disse redskaber i dit arbejde. Ældste L. Tom Perry har bekendtgjort: »Nu har missionærerne fået lov til at bruge internettet i deres forkyndende arbejde … Missionærerne [kan] bruge pc’er i kirken og andre af Kirkens bygninger« (»Missionering i den digitale tidsalder«, det verdensomspændende lederskabsmøde, juni 2013; lds.org/broadcasts).

Billede
Lehi og hans familie med Liahona

Denne teknologi, som du nu modtager, har til hensigt at hjælpe dig i din tjeneste for Herren, idet han fremskynder sit værk. Selvom denne teknologi skal anvendes til at gøre godt, bestræber Satan sig på at anvende denne teknologi til at fremme det ugudelige og stoppe Herrens værk. Det er vigtigt, at du lærer at anvende disse redskaber til det formål, som de blev skabt til – at fremme arbejdet med frelse. Dette hæfte indeholder beskyttelsesforanstaltninger, der vil hjælpe dig med at anvende disse redskaber på en passende måde for at opfylde dit formål med missionering og for at fremme Guds formål med »at tilvejebringe udødelighed og evigt liv for mennesket« (Moses 1:39). Disse beskyttelsesforanstaltninger vil også åbne døren til inspirerede måde at anvende teknologien på, som vil styrke din tro på Jesus Kristus og troen hos dem, du tjener. De virker som låsen på en dør til templet og forhindrer uhellige ting i at komme ind i dit sind. Paulus har sagt: »Ved I ikke, at I er Guds tempel, og at Guds ånd bor i jer?«(1 Kor 3:16). Disse beskyttelsesforanstaltninger vil beskytte dig og hjælpe dig med at undgå skadelige oplysninger og oplevelser, der støder Ånden, deriblandt upassende indhold såsom pornografi. De vil også hjælpe dig med at undgå at spilde tiden på aktiviteter som spil, nyheder, sport, videoer og upassende brug af de sociale medier. Anvendelse af disse principper vil øge din kapacitet til at hjælpe andre og velsigne dig hele dit liv.

Lær at følge beskyttelsesforanstaltningerne instinktivt. De vil hjælpe dig, når du stræber efter at blive mere kristuslignende. »Frelseren har vist os vejen. Han var det fuldkomne forbillede, og han giver os befaling om at blive, som han er (se 3 Ne 27:27)« (Forkynd mit evangelium: Vejledning til missionering, 2007, s. 115). De valg, du træffer om, hvordan du anvender teknologien, bør hjælpe dig til at blive mere som Frelseren. Stol på nåden – hjælpen eller styrke givet gennem Kristi forsoning – når du forsøger at blive et effektivt redskab i Herrens hænder.

Individuelt, sammen med din kammerat og sammen med andre missionærer vil du lære og forpligte dig til at følge disse beskyttelsesforanstaltninger. Du vil også lære en proces, som kan hjælpe dig, når du føler dig sårbar og påvirkelig. Genlæs ofte denne oplysning. Studér, overvej og anvend disse principper, indtil de bliver en normal del af den måde, du tænker og handler på.

Billede
Udsmykket dørhåndtag ved templet i Salt Lake

»Jesu Kristi evangelium er en plan, efter hvilken vi kan blive de Guds børn, det er meningen, vi skal blive. Denne uplettede og fuldkomne tilstand bliver følgen, når vi konsekvent indgår og holder pagter, ordinancer og handlinger, samler en skat af rette valg og fortsætter med at omvende os« (Dallin H. Oaks, »En udfordring til at blive«, Liahona, jan. 2001, s. 41).