»Vurder jeres læring, del 2: Esajas 1-2; 6; 9; 11-12; 29; 49; 53; 58; 61; Salmerne 23-24; Daniel 1-3; 6; Malakias 3«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»Vurder jeres læring, del 2: Esajas 1-2; 6; 9; 11-12; 29; 49; 53; 58; 61; Salmerne 23-24; Daniel 1-3; 6; Malakias 3«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
Tillæg
Vurder jeres læring, del 2
Esajas 1-2; 6; 9; 11-12; 29; 49; 53; 58; 61; Salmerne 23-24; Daniel 1-3; 6; Malakias 3
Når vi tager os tid til at anerkende vækst og åndelig udvikling, kan det styrke vores forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus og motivere os til at blive på pagtsstien. Denne lektion kan være en hjælp til at evaluere jeres åndelige vækst på baggrund af jeres studium af Esajas 1-2; 6; 9; 11-12; 29; 49; 53; 58; 61; Salmerne 23-24; Daniel 1-3; 6; Malakias 3. Søg efter muligheder for at dele nogle af jeres svar med venner eller med familiemedlemmer.
Bemærk: Før I færdiggør denne evaluering, så sørg for at læse de påkrævede læseopgaver, hvis I ikke allerede har gjort det: Esajas 1-2; 6; 9; 11-12; 29; 49; 53; 58; 61; Salmerne 23-24; Daniel 1-3; 6; Malakias 3.
En procent bedre
I mere end et århundrede havde Storbritanniens cykellandshold haft det svært og kun vundet nogle få medaljer i olympiske konkurrencer. Men i 2003 fandt holdets træner frem til nogle såkaldte en-procents-forbedringer, de kunne implementere på ellers oversete områder, der kunne forbedre holdet. Som følge heraf har britiske cykelryttere vundet Tour de France seks gange siden 2003. De vandt også flest guldmedaljer i cykling ved sommer-OL i 2020 (se Michael A. Dunn, »En procent bedre«, Liahona, nov. 2021).
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret:
Små, vedvarende, gradvist voksende forbedringer er de trin, Herren ønsker, vi skal tage. (»Skyldfrie hænder og et rent hjerte«, Liahona, nov. 2007, s. 82)
I kan skrive jeres svar på følgende spørgsmål i en studiebog eller dele dem med en ven eller et familiemedlem:
-
Hvilke åndelige indtryk har I modtaget fra Helligånden for nylig? Hvordan har I handlet på dem?
-
Hvilke små åndelige forbedringer har I foretaget i forhold til jeres rolle som en Jesu Kristi discipel?
-
På hvilke områder kan I stadig have brug for at lave små åndelige forbedringer?
Forklar Jesu Kristi titler og roller
Når vi studerer Herrens ord i Det Gamle Testamente, lærer vi mere om hans titler og roller. Brug dette diagram til at gøre følgende:
-
Skriv »Jesus Kristus« i cirklen i midten.
-
I de andre cirkler skriv da nogle af Jesu Kristi titler og roller, som I har fundet i Det Gamle Testamente, samt versene, hvor I fandt dem. I kan tilføje flere cirkler for hver titel, I finder. Det kan være nyttigt at gennemgå Esajas 9:6-7; 53:3-5. (I kan finde yderligere titler og roller i Esajas 7:14; 33:22; 40:28; 43:3; 48:17; Jeremias 17:13; Ezekiel 34:11-13. I kan også søge efter Kristi navne på ChurchofJesusChrist.org).
I takt med at I reflekterer over, hvad Jesu Kristi titler og roller lærer os om ham, så vælg en titel eller rolle, der gjorde indtryk på jer. Fokuser på den titel eller rolle i jeres besvarelse af følgende spørgsmål:
-
Hvad lærer denne titel eller rolle jer om Jesus Kristus?
-
Hvilke omstændigheder i jeres liv kan I hjælpe på ved, at I husker på en af Jesu Kristi titler eller roller?
-
Hvordan ser I Frelseren leve op til denne titel eller rolle i jeres eller andres liv i dag?
Forklar profetierne fra Det Gamle Testamente om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium i de sidste dage
Forestil jer, at I har en ven, der er interesseret i at lære mere om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I vil gerne vise jeres ven, at Bibelen lærer os om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Overvej, hvad I kunne dele med jeres ven. Gennemgå derefter følgende mesterlæreskriftsteder. Find et aspekt vedrørende genoprettelsen, der blev profeteret om i Det Gamle Testamente, som I kan dele med jeres ven.
Esajas 29:13-14
Ezekiel 37:15-17
Daniel 2:44-45
-
Hvordan vil I forklare denne profeti fra Det Gamle Testamente for jeres ven?
-
Hvad lærer denne profeti jer om Herren og hans kirke?
Skriv jeres svar ned i jeres studiebog eller øv jer i, hvordan I vil forklare profetien til en ven, et familiemedlem eller jeres lærer.
Få et større ønske om at overvinde synd gennem Jesu Kristi forsoning
I Esajas 1:18 brugte Herren billedsprog til at hjælpe os med at forstå, hvad Frelseren kan gøre med vores liv, når vi overvinder synd gennem hans forsoning. Forestil jer, at I er blevet bedt om at holde en tale på tre til fem minutter om at overvinde synd gennem Jesu Kristi forsoning. Lav en kort skitse over, hvordan jeres tale kunne se ud, indeholdende følgende:
-
Hvad I har lært fra Det Gamle Testamente. Det kan f.eks. omfatte Esajas 1:18 og Esajas 53:3-5.
-
Hvad Ånden har lært jer om Frelseren og omvendelse.
-
Jeres følelser for Jesus Kristus og hans offer, der gør det muligt at blive renset for vores synder.