»1 Mosebog 1:1-25: Skabelsen«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte, 2026
»1 Mosebog 1:1-25: Skabelsen«, Det Gamle Testamente – Seminar – Lærerens hæfte
1 Mosebog 1-2; Moses 2-3; Abraham 4-5: Lektion 7
1 Mosebog 1:1-25
Skabelsen
Verdens storhed og skønhed vidner om storslåede skabere, der kan forvandle noget, der er »tomhed og øde« (se 1 Mos 1:2) til jordens undere. Denne lektion kan hjælpe eleverne til at føle kærlighed til og taknemlighed for vor himmelske Fader og Jesus Kristus, når de studerer skabelsen af jorden.
Elevforberedelse: Bed eleverne om at tænke over jordens skønhed og alle Guds skabninger. Bed dem om at medbringe et billede af noget i denne verden, som de nyder, eller være forberedt på at tale om det.
Mulige læringsaktiviteter
Bemærk: Selvom beretningerne om skabelsen af jorden også findes i Moses 2 og Abraham 4, vil denne lektion fokusere på beretningen i 1 Mosebog 1.
Store skabere og skabelsesværker
Som indledning til timen kan du overveje at vise billeder af en smuk bygning, der er et populært rejsemål i jeres område. Du kunne stille spørgsmål som følgende:
-
Hvad tror I, der får folk til at ønske at besøge en bygning som denne?
-
Hvordan tror I, at skaberne af smukke bygninger har det, når folk nyder deres arbejde?
Du kan derefter vise et billede af et smukt landskab i nærheden af jeres område. Bed eleverne om at gøre følgende for at forberede dem til dagens lektion.
Tænk over, hvordan I har det, eller hvilke tanker I får, når I ser jordens skønhed og storhed. Overvej, hvor ofte I tager jer tid til at beundre eller påskønne disse jordiske undere. Når I studerer i dag, så indbyd bønsomt Helligånden til at hjælpe jer til at føle kærlighed og taknemlighed til vor himmelske Fader og Jesus Kristus for skabelsen af denne verden.
Skabelsen
Før du præsenterer følgende studieaktivitet, kan du overveje at bede eleverne om at fortælle, hvad de ved om skabelsen af jorden. Henvis derefter eleverne til følgende sætning fra »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«. Bed eleverne om at skrive denne sandhed i deres studiebog eller som en note i deres skrifter. Du kan også skrive den på tavlen.
I »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« lærer vi:
Under sin Faders ledelse skabte [Jesus Kristus] jorden (»Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd«, ChurchofJesusChrist.org).
1 Mosebog 1 indeholder detaljer om, hvordan Jesus Kristus skabte jorden. Læs beretningen om de første seks skabelsesperioder i 1 Mosebog 1 og se efter, hvad vi lærer om Skaberen og skabelsen.
Når eleverne studerer følgende vers, kan du bede dem om at finde og markere hver »dag« i skabelsen i deres skrifter. En måde at gøre det på er ved at skrive følgende diagram på tavlen og give eleverne tid til at udfylde det. Du kan dele eleverne op i mindre grupper og give hver gruppe et sæt vers at studere i diagrammet.
Det kan være en hjælp at forklare, at ordet »dag« henviser til en skabelsesperiode, ikke et specifikt tidsrum (se Abraham 4, hvor skabelsesperioderne bliver kaldt »tidsperiode«). Bemærk: Skabelsen af mand og kvinde vil blive behandlet mere indgående i lektionerne »1 Mosebog 1:26-27« og »1 Mosebog 1:28-2:25«.
Vær forsigtig med, at denne del af lektionen ikke varer for længe, så eleverne har tid nok til at fokusere på afsnittet med titlen »Frelserens rolle som Skaber«.
|
Dag 1: 1 Mosebog 1:1-5 |
Skilte lyset fra mørket |
|---|---|
|
Dag 2: 1 Mosebog 1:6-8 | |
|
Dag 3: 1 Mosebog 1:9-13 | |
|
Dag 4: 1 Mosebog 1:14-19 | |
|
Dag 5: 1 Mosebog 1:20-23 | |
|
Dag 7: 1 Mosebog 1:24-27 |
-
Hvilke tanker eller følelser havde I om vor himmelske Fader og Jesus Kristus, da I studerede disse vers?
Eleverne kan have spørgsmål om nogle af detaljerne i skabelsen. Hjælp dem til at forstå, at beretningerne om skabelsen ikke er beregnet til at give en bogstavelig, videnskabelig forklaring på de specifikke processer, tidsperioder eller begivenheder, der er omfattet. Det kan være nyttigt at læse Lære og Pagter 101:32-34 og forvisse eleverne om, at Frelseren vil åbenbare alt til sin tid.
Frelserens rolle som Skaber
Giv eleverne mulighed for at øge deres påskønnelse af Jesus Kristus som Skaber. En måde at gøre det på kan være at tegne et billede på tavlen af jorden og vise følgende skriftstedshenvisninger, som eleverne kan studere. Du kan bede dem om at studere nogle af eller alle versene og komme op til tavlen for at skrive meningsfulde vendinger, de har fundet, rundt om billedet af jorden.
Når eleverne studerer disse vers, så bed dem om at lægge mærke til, hvordan Ånden kan vidne for dem om Frelserens rolle som Skaber.
Vælg et eller flere af følgende vers at studere og se efter lærdomme, der kan øge jeres forståelse og påskønnelse af Jesus Kristus som Skaber.
Bed eleverne om at dele deres indsigter. En måde at gøre det på er ved at vise følgende spørgsmål, som eleverne kan drøfte.
-
Hvilke ord eller vendinger i de vers, I studerede, var betydningsfulde? Hvorfor?
-
Hvad hjælper disse vers jer til at lære eller føle i forhold til vor himmelske Fader og Jesus Kristus?
Bed eleverne om at tænke over, hvordan Frelserens rolle som Skaber har påvirket deres liv. Som en del af denne tid til refleksion kan du overveje at vise »We Lived with God« (4:00), som findes på ChurchofJesusChrist.org.
Du kan også bruge beretningen fra præsident Boyd K. Packer i »Yderligere ressourcer«.
Udtryk taknemmelighed for Skaberen
Denne del af lektionen er beregnet til at hjælpe eleverne til at udtrykke deres kærlighed til og taknemlighed for Jesus Kristus på grund af hans rolle som Skaber. For at hjælpe dem med dette kan du overveje at bruge en eller flere af følgende aktiviteter. Du kan vise de muligheder, du vælger, og bede eleverne om at vælge en, som de vil færdiggøre.
-
Skriv et digt eller et indlæg i jeres noter, der udtrykker taknemmelighed for Jesus Kristus og hans skaberværk.
-
Tegn et billede, der repræsenterer jeres følelser for Frelseren og hans skaberværk.
-
Vælg en salme, der handler om Frelseren og hans skaberværk. Studer teksten til musikken. I kan søge i »Jesus Kristus – Skaber« i afsnittet Emne i Anvendelse af salmebogen. I kan skrive endnu et vers til salmen, der afspejler jeres følelser for vor himmelske Fader, Jesus Kristus og skabelsen.
Efter tilstrækkelig tid beder du eleverne om at dele, hvad de har lært under aktiviteten.
Se efter muligheder for at bruge hellig musik til at indbyde til Åndens indflydelse. Inspirerende musik kan skabe en følelse af ærbødighed og hjælpe eleverne til at føle kraften i de sandheder, de lærer. Hvis eleverne valgte betydningsfulde salmer for at udtrykke deres kærlighed til og taknemlighed for Jesus Kristus, kan klassen synge en eller flere af dem sammen, og de kan dele de vers, de skrev.
(Du kan finde yderligere læreroplæring om brug af inspirerende musik i »Skab rammer og muligheder for, at eleverne kan blive undervist af Helligånden« i Lærerudviklingsfærdigheder).
Du kan også bede eleverne om at læse det digt eller det indlæg i deres noter, som de skrev. Du kan vise de billeder, som eleverne har lavet, og bede dem om at fortælle, hvad de skildrede, og hvorfor. Overvej at afslutte lektionen med at fortælle om dine følelser for Frelserens rolle i skabelsen.