Seminar
Johannes’ Åbenbaring 20:11-15


Johannes’ Åbenbaring 20:11-15

Den endelige dom

Billede
Resurrected Christ with arms outstretched stands above a throng of people of all races and times, some prone, some standing. The people on the right side of Christ are in the attitude of worship. The people on the left side of Christ are in anguish. Scenes of ruin are in the foreground and background. The Washington D.C. temple is pictured in the upper left corner.

Har I nogensinde tænkt over, hvordan den endelige dom vil være? Apostlen Johannes profeterede om den store dag. Denne lektion har til hensigt at hjælpe jer til bedre at forstå den endelige dom og forberede jer på at få en vidunderlig oplevelse, når I skal stå foran Jesus Kristus på den dag.

Observer elevernes følelser. Vær opmærksom på elever, der kan føle sig bekymrede, når der bliver talt om visse evangeliske sandheder. Find i løbet af lektionen måder, hvorpå du kan forsikre dem om vor himmelske Faders og Jesu Kristi kærlighed og medfølelse.

Elevforberedelse: Bed eleverne om at læse Johannes’ Åbenbaring 20:12 og komme til klassen med de spørgsmål, de har om den endelige dom.

Mulige læringsaktiviteter

Den endelige dom

Overvej at vise billedet i begyndelsen af lektionen.

  • Hvad forestiller du dig, at forskellige mennesker vil føle ved den endelige dom? Hvorfor?

  • Hvad tror du, der afgør, om nogen er forberedt til den dag?

  • Hvordan tilbyder Jesus Kristus at hjælpe os til at forberede os til den dag?

Skriv i din studiebog, hvad du håber på at tænke og føle, når du står foran Gud for at blive dømt. Hvor velforberedt føler du dig?Vor himmelske Fader og Jesus Kristus elsker os og ønsker, at vi bliver fyldt med fred og glæde på dommens dag. De taler til os gennem skrifterne og gennem nutidige kirkeledere for at lære os, hvordan dommen vil være, og hvordan man forbereder sig til den.

Efter Johannes havde set et syn om tusindårsriget (se Åb 20:1-3) og de retfærdiges opstandelse (se Åb 20:4-6), så han den endelige dom. Læs Johannes’ Åbenbaring 20:11-12 og se efter, hvad Gud åbenbarede for apostlen Johannes om den endelige dom.

  • Hvilke sandheder lærte du af Johannes om den endelige dom?

En sandhed, vi kan lære af dette skriftsted, er, at Gud vil dømme os efter vores gerninger ifølge det, der er skrevet i bøgerne.

Spørgsmål om den endelige dom

Notér i din studiebog de spørgsmål, du har om dette skriftsted eller andre ting ved den endelige dom, du gerne vil forstå bedre.

Overvej at opfordre eleverne til at dele nogle af deres spørgsmål med klassen.

Brug nogle minutter på at søge efter svar på dine spørgsmål. Du kan vælge at søge efter nøgleord i Guide til skrifterne. Eller du kan søge på ChurchofJesusChrist.org/study?lang=dan eller i appen Evangelisk bibliotek. Følgende er nogle spørgsmål og forslag til hjælpekilder, som du kan inkludere i dit studium:

Mens eleverne studerer, kan du gå rundt i lokalet og se, om nogen har brug for hjælp. Hvis det er nyttigt, kan du i stilhed studere sammen med en elev eller to et øjeblik og dele nyttige udtalelser, der findes i afsnittet »Kommentar og baggrundsinformation« i lektionen.

Tilskynd eleverne til at skrive det, de lærer, ned i deres studiebog eller i deres skrifter i nærheden af Johannes’ Åbenbaring 20:12 . De kan også i deres skrifter skrive de spørgsmål og hjælpekilder, der er med til at besvare disse spørgsmål.

Til afveksling kan de følgende fire spørgsmål vises i forskellige dele af lokalet med de foreslåede hjælpekilder angivet under hvert spørgsmål. Eleverne kan derefter samles om det spørgsmål, de vælger, og studere det sammen med deres kammerater. Alternativt kan hvert af de fire spørgsmål skrives på en konvolut med hjælpekilderne skrevet på et stykke papir indeni. Disse konvolutter kan placeres forrest i lokalet. Eleverne kan vælge en konvolut med et spørgsmål, de er nysgerrige omkring, studere det ved at bruge de foreslåede hjælpekilder indeni og derefter returnere konvolutten og vælge en anden. (Det kan være nødvendigt at forberede flere kuverter til hvert spørgsmål).

1. Hvilke bøger så Johannes Herren bruge til at dømme?

Guide til Skrifterne , »Livets bog«

Lære og Pagter 128:6-7

3 Nefi 27:24-26

2. Hvem vil helt præcist være vores dommer, og hvorfor er han den bedste til at dømme os?

Johannes 5:22

3 Nefi 27:14-15

1 Samuel 16:7

3. Hvad vil vi blive dømt ud fra?

Lære og Pagter 137:9

Mosija 4:30

4. Hvordan kan jeg blive forberedt på den endelige dom?

3 Nefi 27:16-20

Johannes’ Åbenbaring 20:13, 15 ; 22:11-12

Lad deltagerne fortælle klassen, hvad de har lært i klassen. Nogle af følgende spørgsmål kan bruges til at indlede en drøftelse.

  • Hvad lærte du om den endelige dom?

  • Hvordan kan en forståelse og tro på denne lære påvirke vores handlinger?

  • Hvilke af Frelserens karaktertræk hjælper dig til at stole på ham som din dommer? Hvordan kan han hjælpe dig med at forberede dig til den endelige dom?

Din livets bog

Læs Johannes’ Åbenbaring 20:12 igen, og overvej at markere vendingen »livets bog«. På en måde er livets bog en optegnelse over hver persons liv.

Overvej at skrive et eksempel på tavlen ved følgende aktivitet, som eleverne kan støtte sig til.

Hvis eleverne bruger løse stykker papir i stedet for deres studiebog, kan de folde papiret på midten, så det ligner en bog. De kan så på forsiden skrive »Min livets bog«.

Skriv titlen »Min livets bog« øverst på en blank side i din studiebog, og del derefter siden op i to kolonner. Skriv »Det er jeg glad for, at jeg gjorde« i venstre kolonne, og lav en liste i den kolonne over specifikke ting, som du er taknemmelig for at have i livets bog. Det kan fx være:

  • Ordinancer, du har modtaget.

  • Gode gerninger, du har gjort.

  • Dine retfærdige ønsker.

  • Udviklingen af dit forhold til Jesus Kristus.

Forestil dig, hvor godt det vil føles den dag, hvor Frelseren sammen med dig gennemgår optegnelsen over din retfærdighed!

Skriv nu »Jeg vil gerne« i højre kolonne på siden. Nedskriv eller reflektér blot over retskafne gerninger og ordinancer, som du gerne vil føje til din bog før dommen. Medtag også valg og holdninger, som du gerne vil slette fra livets bog gennem Jesu Kristi forsoning.

Frelseren har gjort det muligt at tilpasse det, der står skrevet om dig i livets bog. Læs i Lære og Pagter 58:42-43 om de løfter, han gav dem, der oprigtigt omvender sig.

  • Hvordan påvirker disse løfter dine følelser i forhold til den endelige dom og vores dommer?

Præsident Dieter F. Uchtdorf, tidligere medlem af Det Første Præsidentskab, har sagt:

Billede
Official portrait of Elder Dieter F. Uchtdorf of the Quorum of the Twelve Apostles, 2006. Called as Second Counselor in the First Presidency, 3 February 2008. Made official portrait in 2008 replacing portrait taken in 2004.

Dommens dag bliver en nådens og kærlighedens dag – en dag, hvor knuste hjerter heles, hvor sorgens tårer erstattes med tårer af taknemlighed, hvor alt bliver rettet op.

Ja, der vil være dyb sorg på grund af synd. Ja, vi vil fortryde og ærgre os over vores fejltrin, vores tåbelighed og vores stædighed, som har gjort, at vi vil gå glip af en mere strålende fremtid.

Men jeg har tillid til, at vi ikke blot vil være tilfredse med Guds dom, vi vil også blive forbavset og overvældet over hans uendelige nåde, barmhjertighed, gavmildhed og kærlighed til os, hans børn.

(Dieter F. Uchtdorf, »O, hvor stor er ikke vor Guds plan!«, Liahona, nov. 2016, s. 21)

Tænk over, hvad du føler dig inspireret til at gøre for at forberede dig til at stå foran Frelseren på dommens dag.

Bær vidnesbyrd om, at den endelige dom vil være en fantastisk oplevelse for alle, der omvender sig fra deres synder og bliver ved med at prøve at øge deres tro på Frelseren.

Kommentar og baggrundsinformation

Supplerende læringsaktiviteter

Jesus Kristus er den fuldkomne dommer

Hjælp eleverne til at forstå, at den enkeltes endelige dom må overlades til Jesus Kristus, ved at bede klassen om at finde på nogle få detaljer om en fiktiv persons liv. Detaljerne kan omfatte kirkekaldelser, hvor godt personen klarede sig i skolen, personlighed og nogle af personens styrker og svagheder.

Spørg derefter eleverne, om de ville føle sig trygge ved at skulle beslutte, hvilket herlighedsrige denne fiktive person skulle tildeles. Spørg, hvad de ellers ville have brug for at vide for at kunne fælde en fuldkommen dom.

Bed eleverne om at drøfte, hvad Frelseren ved om os, der gør det muligt for ham at fælde en fuldkommen dom over vores liv. Spørg, hvorfor de er taknemmelige for at vide, at han vil være deres personlige dommer.

Satan vil blive bundet i tusindårsriget

Overvej at vise en kæde eller et billede af en kæde. Bed eleverne om at læse Johannes’ Åbenbaring 20:1-3 og søge efter svar på følgende spørgsmål:

  • Hvem er bundet af en kæde i disse vers?

  • Hvor længe vil han være bundet?

  • Hvad vil han ikke længere være i stand til at gøre?

Bed eleverne om at læse 1 Nefi 22:26 for at se en af årsagerne til, at Satan vil blive bundet.

Præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) sagde, at »når Satan bliver bundet i et enkelt hjem – når Satan bliver bundet i et enkelt liv – er tusindårsriget allerede begyndt i dette hjem, i dette liv« (The Teachings of Spencer W. Kimball, red. Edward L. Kimball, 1982, s. 172).

Bed eleverne om at læse Alma 48:11-13, 17 for at se et eksempel på en retfærdig mand, der allerede havde »bundet« Satan og hans indflydelse på sit liv.

Bed eleverne om at tænke over, hvordan de kan vende sig til Herren og mindske Satans indflydelse i deres liv.