»9. Hjælpeforeningen«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.
»9. Hjælpeforeningen«, Kirkens Håndbog.
Billede
kvinder studerer skriften
9.
Hjælpeforeningen
9.1
Formål og organisation
Hjælpeforeningen hjælper Guds børn med at forberede sig til at vende tilbage til hans nærhed. Som vor himmelske Forældres døtre skal medlemmer af Hjælpeforeningen »udlægge skriften«, »formane kirken«, opløfte hjerter og »[holde] fast ved de pagter, [de] har sluttet« (L&P 25:7, 13).
9.1.1
Formål
Hjælpeforeningen er en guddommeligt stiftet organisation for alle voksne kvinder i Kirken. Profeten Joseph Smith underviste om, at Hjælpeforeningens formål er at frelse sjæle og lindre lidelse. Han sagde, at Jesu Kristi Kirke ikke var fuldt ud organiseret, førend søstrene var organiseret.
Medlemmer af Hjælpeforeningen arbejder sammen om at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse. De tjener andre, opfylder deres ansvar ifølge deres pagt, opbygger fællesskab og lærer og efterlever læresætninger.
Hjælpeforeningens motto er »Kærligheden ophører aldrig« (1 Kor 13:8). Dette motto er afbilledet i Hjælpeforeningens logo.
Billede
Hjælpeforeningens logo
9.1.2
Medlemskab af Hjælpeforeningen
Hjælpeforeningen er et livslangt søsterfællesskab. Alle voksne søstre over 18 år i Kirken er medlemmer af Hjælpeforeningen. De er medlemmer, selv om de ikke deltager i Hjælpeforeningens møder.
En ung kvinde kan begynde at komme i Hjælpeforeningen, når hun er 18. Hun rådfører sig med sine forældre og biskoppen om timingen. Inden hun bliver 19 eller flytter hjemmefra (for fx at studere eller tjene på mission), bør hun deltage i Hjælpeforeningen.
Gifte kvinder under 18 er også medlemmer af Hjælpeforeningen.
Få mere information om ugifte forældre under 18 under 38.1.5.
Nogle menigheder har et meget stort antal aktive voksne kvinder. I disse menigheder kan biskoppen og stavspræsidenten godkende at have mere end én hjælpeforening. Hver hjælpeforening har sit eget præsidentskab. Hvis det er muligt, bør hver Hjælpeforening have en blanding af alder og erfaring.
9.2
Deltagelse i Guds arbejde med frelse og ophøjelse
Gud indbyder alle til at komme til Kristus og være med i sit arbejde med frelse og ophøjelse ved at:
Efterleve Jesu Kristi evangelium.
Drage omsorg for de trængende.
Opfordre alle til at tage imod evangeliet.
Forene familier for evigheden.
Ledere i Hjælpeforeningen planlægger søndagsmøder, aktiviteter, omsorg, tjeneste og andre former for samspil for at hjælpe søstre med at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Medlemmer af Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum samarbejder om at udføre dette arbejde.
Se flere oplysninger om Guds arbejde med frelse og ophøjelse ved at studere kapitel 1.
9.2.1
Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium
Ledere i Hjælpeforeningen støtter medlemmer i at efterleve Jesu Kristi evangelium. De understreger udøvelse af tro, omvendelse, øget selvhjulpenhed og indgåelse af pagter med Gud ved at modtage ordinancer. Sådanne ordinancer omfatter tempelbegavelsen. Se 1.2.1.
9.2.1.1
Evangelisk læring i hjemmet
Når medlemmer lærer og efterlever evangeliet i hjemmet, bliver deres omvendelse til vor himmelske Fader og Jesus Kristus dybere. Ledere i Hjælpeforeningen opfordrer søstre til at studere skrifterne og de levende profeters ord både individuelt og med deres familie. Kom og følg mig – Enkeltpersoner og familier og andre ressourcer kan bidrage til deres studium.
Hjemmeaftener er et vigtigt redskab til at lære om evangeliet i hjemmet. De afholdes normalt ugentligt, søndag eller mandag aften eller på et andet tidspunkt. De kan omfatte bøn, studium af evangeliet, vidnesbyrd, sang og sjove aktiviteter.
9.2.1.2
Evangelisk læring til Hjælpeforeningens møder
Hjælpeforeningen mødes om søndagen med følgende formål:
Styrke tro.
Opbygge fællesskab.
Styrke hjem og familie.
Planlægge at hjælpe Gud med at udføre hans arbejde med frelse og ophøjelse.
Møder afholdes den anden og fjerde søndag i måneden. De varer 50 minutter. Hjælpeforeningspræsidentskabet planlægger disse møder. Et medlem af præsidentskabet leder mødet.
Mødet indledes med bøn. Et medlem af præsidentskabet præsenterer derefter anliggender. Søstre kan for eksempel rådføre sig med hinanden om aspekter af at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Der bør derefter gives tilstrækkeligt med tid til evangelisk belæring og drøftelse.
Hjælpeforeningens møder fokuserer på emner fra én eller flere taler fra den nyeste generalkonference. Hjælpeforeningspræsidentskabet vælger bønsomt taler til drøftelse baseret på søstrenes behov. Der kan synges salmer for at højne en lektion. Møder bør afsluttes med bøn.
Hjælpeforeningspræsidentskabet kan planlægge aktiviteter. Disse aktiviteter styrker søstre og giver dem muligheder for at tjene sammen. De fleste aktiviteter afholdes på et andet tidspunkt end søndag eller mandag aften.
Hjælpeforeningspræsidenten fører tilsyn med disse aktiviteter. Hun kan bede en rådgiver eller en anden søster om at planlægge og udføre dem (se 9.3.4). Præsidentskaber drøfter aktiviteter med biskoppen som en del af deres planlægning.
9.2.2
Omsorg for de trængende
Som Jesu Kristi følgere har søstre et ansvar for at række ud i kærlighed til de trængende. Individuelt og som Hjælpeforening søger de måder at tjene andre på i menigheden og lokalsamfundet. Hvor JustServe.org (HjælpTil) er tilgængeligt, foreslår det muligheder for samfundstjeneste.
Få flere oplysninger om, hvordan medlemmer af Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum kan tage sig af de trængende i 22.6.2.
Billede
kvinde leverer madvarer
9.2.2.1
Omsorg
Omsorg er at tage sig af andre, som Frelseren ville. Søstre får omsorgsopgaver fra hjælpeforeningspræsidentskabet. Se flere oplysninger i kapitel 21.
9.2.2.2
Kortvarige behov
Omsorgssøstre forsøger at forstå og handle på behov hos dem, de tjener. Medlemmer kan have brug for kortvarig hjælp i tider med sygdom, fødsler, dødsfald, arbejdsløshed eller andre omstændigheder.
Når der er behov for det, beder omsorgssøstre hjælpeforeningspræsidentskabet om hjælp. Præsidentskabet kan anbefale at kalde en tjenestekoordinator til at organisere denne indsats (se 9.3.4).
Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum koordinerer deres indsats for at adressere kortvarige behov (se 22.3.2). Biskoppen kan give fasteofferhjælp, hvis der er behov for det.
Nogle steder har biskopper mulighed for at give trængende medlemmer en biskops bestilling af mad og andre basale fornødenheder. Biskoppen giver som regel hjælpeforeningspræsidenten til opgave at mødes med medlemmer og udfylde bestillingsformularen. Dog kan han også give ældsternes kvorumspræsident opgaven. En rådgiver i Hjælpeforeningen eller ældsternes kvorumspræsidentskab kan blive givet opgaven, hvis præsidenten ikke er til rådighed. Den tildelte leder indsender den udfyldte formular til godkendelse hos biskoppen.
Som koordineret af biskoppen hjælper præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum medlemmer med langvarige behov og selvhjulpenhed. De underviser i principper om timelig og åndelig selvhjulpenhed. Se kapitel 22 og »Selvhjulpenhed« i appen Evangelisk Bibliotek.
Hvis en person eller familie har brug for hjælp, rådfører præsidenterne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum, som koordineret af biskoppen, sig med hinanden om, hvordan de skal hjælpe (se 22.4).
Hjælpeforeningspræsidenten, ældsternes kvorumspræsident eller en anden leder hjælper personen eller familien med at udfærdige en Selvhjulpenhedsplan. Omsorgssøstre eller -brødre kan også hjælpe med planen. Ofte har andre medlemmer af Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum færdigheder eller erfaring, der kan være en hjælp. Alle, der hjælper, behandler oplysninger fortroligt. Se flere oplysninger i 22.3.3 og 22.8.
9.2.2.4
Når medlemmer af menigheden dør
Når et medlem af menigheden dør, tilbyder præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum trøst og hjælp. Efter biskoppens vejledning kan de hjælpe med begravelsen.
Afdøde medlemmer, der har modtaget deres begavelse, begraves eller kremeres i deres tempeltøj, hvis det er muligt. En kvindes legeme kan iklædes af hendes mand eller af et kvindeligt familiemedlem, som har modtaget begavelsen. Hvis et familiemedlem ikke er til rådighed eller foretrækker ikke at foretage iklædningen, kan biskoppen bede hjælpeforeningspræsidenten om at bede en kvinde, der har modtaget begavelsen, om at iklæde den afdøde eller føre tilsyn med iklædningen. Se yderligere oplysninger i 38.5.8.
Præsidentskaberne i Hjælpeforeningen og ældsternes kvorum, omsorgsbrødre og -søstre og andre trøster og hjælper fortsat efter begravelsen.
9.2.3
Opfordre alle til at tage imod evangeliet
Medlemmer af Hjælpeforeningen har et ansvar for at invitere alle til at modtage velsignelserne i Jesu Kristi evangelium (se Mosi 18:9). De gør dette ved at dele evangeliet, styrke nye medlemmer og række ud til dem, der er mindre aktive.
Ved præsidentskabs- og hjælpeforeningsmøder drøfter hjælpeforeningspræsidentskabet, hvordan søstrene kan invitere alle til at modtage evangeliets velsignelser.
Hjælpeforeningspræsidenten udpeger et medlem af præsidentskabet til at hjælpe med til at lede medlemsmissionering i menigheden. Hun samarbejder med det udpegede medlem fra ældsternes kvorumspræsidentskab om at koordinere denne indsats (se 23.5.1).
Det udpegede medlem af hjælpeforeningspræsidentskabet deltager i koordinationsmøder for at koordinere at indbyde alle til at modtage evangeliets velsignelser. Missionslederen, der kan være medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab, leder de ugentlige koordinationsmøder. Formålet med disse møder er at koordinere at invitere alle til at modtage evangeliets velsignelser. De omfatter også lokalmissionærer, en assistent i præsternes kvorum, et medlem af præsidentskabet i Unge Kvinders ældste klasse og fuldtidsmissionærer.
9.2.4
Forene familier for evigheden
Medlemmer af Hjælpeforeningen støtter medlemmer i at forene familier for evigt. Dette omfatter:
Indgåelse af pagter med Gud ved at modtage ordinancer, heriblandt tempelbegavelsen.
Udførelse af tempeltjeneste og slægtshistorie (se 1.2.4).
Ved præsidentskabs- og hjælpeforeningsmøder drøfter Hjælpeforeningen, hvordan søstrene kan deltage i denne indsats. Præsidentskabsmedlemmer planlægger også, hvordan de kan hjælpe medlemmerne til at få en større forståelse af og ønske om at modtage hellige ordinancer og indgå pagter med Gud i templet. De opfordrer søstre til at tilbede regelmæssigt i templet, hvor det er muligt.
Præsidentskabet opfordrer søstre til at lære om deres slægtshistorie. De hjælper nye og tilbagevendende medlemmer, nye medlemmer af Hjælpeforeningen og nykaldede missionærer med at finde og forberede forfædres navne til tempelordinancer.
Hjælpeforeningspræsidenten giver et medlem af præsidentskabet til opgave at hjælpe med til at lede tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden. Hun samarbejder med det udpegede medlem fra ældsternes kvorumspræsidentskab om at koordinere denne indsats (se 25.2.2).
Det udpegede medlem af hjælpeforeningspræsidentskabet deltager i koordinationsmøder for at koordinere tempeltjeneste og slægtshistorie. Disse møder afholdes regelmæssigt. Menighedens leder for tempeltjeneste og slægtshistorie, som kan være et medlem af ældsternes kvorumspræsidentskab, leder koordinationsmøder for tempeltjeneste og slægtshistorie (se 25.2.7). De omfatter også en assistent i præsternes kvorum, et medlem af præsidentskabet i Unge Kvinders ældste klasse og tempel og slægtshistorie-konsulenter.
9.3
Ledere i Hjælpeforeningen
9.3.1
Biskop
Biskoppen mødes med hjælpeforeningspræsidenten mindst månedligt. De drøfter Guds arbejde med frelse og ophøjelse, heriblandt omsorgssøstrenes tjeneste. De taler også om (1) fremskridt og behov hos søstre i menigheden og (2) Hjælpeforeningens møder, undervisning og aktiviteter.
9.3.2
Hjælpeforeningspræsidentskab
9.3.2.1
Kaldelse af et hjælpeforeningspræsidentskab
Biskoppen kalder en kvinde til at tjene som menighedens hjælpeforeningspræsident. Hvis enheden er stor nok, anbefaler hun ham én eller to kvinder til at tjene som sine rådgivere. Biskoprådet overvejer hendes anbefalinger og foretager kaldelserne.
Et medlem af biskoprådet præsenterer medlemmer af præsidentskabet ved et nadvermøde til opretholdelse. Biskoppen indsætter hjælpeforeningspræsidenten. Ethvert medlem af biskoprådet kan indsætte hendes rådgivere.
Nogle små enheder har måske ikke en præsident for Unge Kvinder eller Primary. I disse enheder kan hjælpeforeningspræsidenten hjælpe forældre med at planlægge undervisning af unge og børn.
9.3.2.2
Ansvar
Hjælpeforeningspræsidenten har følgende ansvarsopgaver. Hendes rådgivere assisterer hende.
Sidder i menighedsrådet. Hun tjener som (1) et medlem af rådet, der adresserer behov i menigheden og finder løsninger, og (2) som en repræsentant for Hjælpeforeningen (se 29.2.5).
Leder Hjælpeforeningens indsats for at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se kapitel 1).
Organiserer og fører tilsyn med omsorgssøstrenes tjeneste. Koordinerer omsorgsopgaver med ældsternes kvorumspræsidentskab, og de mødes mindst kvartalsvist. Søger biskoppens godkendelse til omsorgsopgaver. Holder omsorgsinterview mindst kvartalsvist. Se kapitel 21.
Sidder under biskoppens vejledning i råd med voksne medlemmer af menigheden. Kun biskoppen rådgiver menighedens medlemmer i sager om værdighed, misbrug og godkendelse til at bruge fasteoffermidler. Se Rådgivningsressourcer.
Sammen med ældsternes kvorumspræsidentskab hjælper hun med til at lede menigheden i indsatsen for at indbyde alle til at modtage evangeliets velsignelser (se 8.2.3 og 9.2.3).
Sammen med ældsternes kvorumspræsidentskab hjælper hun med til at lede tempeltjeneste og slægtshistorie i menigheden (se 8.2.4 og 9.2.4).
Koordinerer Hjælpeforeningens indsats for at styrke unge voksne søstre i menigheden både enlige og gifte. En rådgiver kan få til opgave at tjene sammen med unge voksne (se 14.1.2.2).
Mødes med hvert medlem af Hjælpeforeningen individuelt mindst årligt. Drøfter søsterens og hendes families velbefindende.
Underviser søstre i deres ansvar ifølge deres pagt.
Fører tilsyn med og hjælper med at forbedre undervisningen i Hjælpeforeningen (se kapitel 17).
Planlægger og leder Hjælpeforeningens møder.
Fører tilsyn med aktiviteter i Hjælpeforeningen (se 9.2.1.3).
Hjælper unge kvinder med at forberede sig til at deltage i Hjælpeforeningen (se 9.4).
Fører tilsyn med Hjælpeforeningens optegnelser, rapporter og økonomi (se LCR.ChurchofJesusChrist.org). En sekretær kan hjælpe (se 9.3.3).
Stavens hjælpeforeningspræsidentskab underviser menighedens hjælpeforeningspræsidentskab i disse ansvar. Det kan de gøre under stavens lederskabsmøder, Hjælpeforeningens præsidentskabsmøder og personlige besøg hos hjælpeforeningspræsidenter (se 29.3.4).
Gennem sin tjeneste støtter hjælpeforeningspræsidenten biskoppen i hans fokus på de unge og på hans unikke ansvarsopgaver.
Billede
menighedsrådsmøde
9.3.2.3
Præsidentskabsmøde
Hjælpeforeningspræsidentskabet og sekretæren mødes regelmæssigt. Præsidenten leder disse møder. Dagsordenen kan indeholde følgende punkter:
Planlægger, hvordan man styrker søstrene og deres familie.
Planlægger, hvordan de bør hjælpe til med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse.
Koordinerer missionering og tempeltjeneste og slægtshistorie.
Handler på råd og opgaver fra biskoppen.
Handler på opgaver fra menighedsrådsmøder.
Overvejer bønsomt omsorgsopgaver.
Gennemgår oplysninger fra omsorgsinterview. Planlægger måder at finde styrker på og hjælpe til med at imødekomme behov. (Se kapitel 21).
Overvejer søstre til at tjene i kaldelser og opgaver i Hjælpeforeningen.
Planlægger Hjælpeforeningens møder og aktiviteter.
9.3.3
Sekretær
Hjælpeforeningspræsidentskabet kan anbefale en søster til at tjene som hjælpeforeningssekretær. Et medlem af biskoprådet kalder hende, præsenterer hende til opretholdelse ved et nadvermøde og indsætter hende.
Sekretærens ansvar kan omfatte følgende:
Forberede dagsorden til præsidentskabsmøder og møder i Hjælpeforeningen.
Forberede og indsende kvartalsrapporter om tilstedeværelse og antallet af afholdte omsorgsinterview.
Forberede årlige budgetter og holde styr på udgifter.
9.3.4
Yderligere kaldelser
Følgende yderligere kaldelser kan være til hjælp. Biskoppen og hjælpeforeningspræsidenten taler om, hvorvidt de er nødvendige.
Lærere til Hjælpeforeningens møder om søndagen.
En tjenestekoordinator, der hjælper med at planlægge og udføre tjeneste for personer med behov (se 9.2.2.2). Assistenter og komitemedlemmer kan også kaldes.
En aktivitetskoordinator, der hjælper med at planlægge og udføre aktiviteter i Hjælpeforeningen (se 9.2.1.3). Assistenter og komitemedlemmer kan også kaldes.
Assisterende sekretærer til at hjælpe sekretæren i Hjælpeforeningen.
Omsorgssekretærer til at organisere omsorgsinterview og forberede kvartalsrapporter.
Hvis der er behov for disse eller andre kaldelser, anbefaler hjælpeforeningspræsidentskabet søstre til at tjene. De giver disse anbefalinger til biskoprådet. Hvis biskoprådet godkender det, kalder et medlem af biskoprådet dem. Han præsenterer dem til opretholdelse ved et nadvermøde og indsætter dem.
Hvis der er behov for det, kan hjælpeforeningspræsidentskabet give søstre til opgave at støtte Hjælpeforeningens indsats på andre måder. Søstre med kortvarige opgaver behøver ikke at blive kaldet og indsat.
Billede
Hjælpeforeningsklasse
9.4
Hjælper unge kvinder med at forberede sig til at deltage i Hjælpeforeningen
Hjælpeforeningspræsidentskabet arbejder sammen med unge kvinder, deres forældre og ledere i Unge Kvinder for at hjælpe de unge kvinder til at forberede sig på at deltage i Hjælpeforeningen.
Ledere giver også vedblivende mulighed for, at unge kvinder og søstre i Hjælpeforeningen kan udvikle gode forhold til andre. At tjene sammen som omsorgssøstre er én værdifuld måde at skabe forhold på.
Ledere hjælper unge kvinder til at forstå deres ansvar ifølge deres pagt. Hvis det ville være godt at få en ung kvinde til at yde omsorg for en bestemt søster, kan hun få til opgave at være omsorgssøster, når hun er villig, i stand til det og moden nok. Hun kan blive tildelt en sådan opgave fra begyndelsen af det år, hun fylder 14. Unge kvinder tjener som makkere med hjælpeforeningssøstre (se 21.2.2).
Når unge voksne begynder at komme i Hjælpeforeningen, giver hjælpeforeningspræsidenten dem mulighed for at tjene og bruge deres styrker. Præsidentskabet hjælper dem også med at forberede sig til at indgå og holde hellige tempelpagter (se 27.1.1).
9.5
Hjælpeforeningens ledere i staven
Stavspræsidenten kalder og indsætter en kvinde til at tjene som hjælpeforeningspræsident i staven. Hvis en stav er stor nok, anbefaler hun én eller to kvinder til at tjene som rådgivere og en anden til at tjene som sekretær. Disse kvinder kaldes og indsættes af et medlem af stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem. Se oplysninger om stavens hjælpeforeningspræsidentskabs og sekretærens pligter i 6.7.1 og 6.7.3.
Stavspræsidenten mødes jævnligt (mindst månedligt) med stavens hjælpeforeningspræsident eller -præsidentskab. De rådfører sig med hinanden om Guds arbejde med frelse og ophøjelse. De taler også om (1) fremskridt og behov hos søstre i staven og (2) Hjælpeforeningens møder, undervisning og aktiviteter.
Stavens hjælpeforeningspræsidentskab underviser menighedernes hjælpeforeningspræsidentskab i deres ansvar for omsorg, missionering og tempeltjeneste og slægtshistorie. De gør dette under stavspræsidentens ledelse. Højrådsmedlemmer gives til opgave at hjælpe. Se 23.1 og 25.2.
Hvis staven har en komité for unge voksne, tjener et medlem af stavens hjælpeforeningspræsidentskab i den. Det samme gælder, hvis staven har en komité for enlige voksne. (Se 14.1.1.2).
Billede
to smilende kvinder
9.6
Yderligere retningslinjer
9.6.1
Medlemmer med handicap
Hjælpeforeningspræsidentskabet viser medlemmer med handicap særlig opmærksomhed. Find yderligere oplysninger om hjælp til disse medlemmer på disability.ChurchofJesusChrist.org; se også 38.8.27 i denne håndbog.
9.6.2
Læsefærdighed
Hvis der er behov for det, arbejder hjælpeforeningspræsidentskabet, biskoppen, ældsternes kvorumspræsidentskab og menighedsrådet sammen om at hjælpe medlemmer med at lære at læse og skrive.