»29. Møder i Kirken«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.
»29. Kaldelser i Kirken«, Kirkens Håndbog.
Billede
mor og datter ved et nadvermøde
29.
Møder i Kirken
29.0
Indledning
Sidste dages hellige mødes for at tilbede, opbygge hinanden samt undervise og lære om evangeliet (se Alma 6:6; Moro 6:5-6). Frelseren lovede: »Hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem« (Matt 18:20). At mødes sammen er en måde, hvorpå vores hjerter kan »knyttes sammen i enighed og i kærlighed« (Mosi 18:21).
Lederskabsmøder hjælper lederne med at rådføre sig med hinanden og koordinere deres indsats for at tjene andre. Men at holde et møde bør aldrig erstatte at tjene og vise omsorg, som Jesus Kristus gjorde. Måder at hjælpe til i Guds arbejde med frelse og ophøjelse kan planlægges på et møde, men det udføres oftest uden for mødet.
29.1
Planlægning og ledelse af møder
Lederne planlægger og leder møderne, »som de bliver ledet af Helligånden, i henhold til Guds befalinger og åbenbaringer« (L&P 20:45; se også Moro 6:9; L&P 46:2). De søger at invitere Åndens indflydelse i deres møder.
Lederne sørger for, at antallet og længden af møderne ikke bliver til byrde for medlemmerne eller deres familie. Møderne bør fx ikke gøre det vanskeligt for familier at være sammen på sabbatten.
Lederne sørger også for, at møderne fokuserer på det, der er vigtigst. For eksempel bør nadvermøderne fokuseres på nadveren og på at opbygge tro på Jesus Kristus. Præsidentskabsmøder og rådsmøder fokuserer på at styrke den enkelte og familier.
Den præsiderende leder kan lede mødet. Han eller hun kan også bede en anden person, fx en rådgiver, om at lede under hans eller hendes ledelse.
Af og til sker der noget ved et møde, som den præsiderende leder føler skal afklares. Fx kan nogen undervise i en forkert doktrin. Hvis det sker, bør den præsiderende leder præcisere uden at bringe nogen i forlegenhed.
29.2
Menighedsmøder
29.2.1
Nadvermøde
29.2.1.1
Planlægning af nadvermødet
Biskoprådet planlægger og leder nadvermødet. De sørger for, at fokus på mødet er på nadveren og at opbygge tro på Jesus Kristus.
Nadvermødet varer en time. Det kan omfatte følgende:
Præludium (se 19.3.2 for retningslinjer). Ærbødig musik før mødet begynder kan indbyde til en ånd af tilbedelse.
Hilsener og velkomst.
Særlig velkomst til præsiderende ledere eller andre ledere, der er på besøg. Præsiderende ledere og besøgende højrådsmedlemmer bør indbydes til at sidde på forhøjningen. Øverste ledere inviteres også til at sidde på forhøjningen, medmindre de er i deres hjemmenighed.
Bekendtgørelser. Disse bør begrænses mest muligt. Det meste kan stå på tryk, udsendes elektronisk eller deles på andre møder.
Opretholdelse og afløsning af funktionærer og lærere (se 30.3 og 30.6).
Præsentation af navne på brødre, der skal ordineret til et embede i Det Aronske Præstedømme (se 18.10.3).
Præsentation af nye medlemmer af menigheden, herunder nyomvendte. Efter et par præsenterende ord beder personen, der leder, menigheden om med en løftet hånd at vise, at de byder medlemmet velkommen i menigheden.
Når børn, der er indskrevne medlemmer, bliver døbt og bekræftet, bliver de anerkendt ved et nadvermøde. De behøver dog ikke at blive præsenteret for at blive budt velkommen i menigheden.
Navngivning og velsignelse af børn (se 18.6). Dette sker normalt på et faste- og vidnesbyrdsmøde (se 29.2.2).
Nadversalme og nadveradministration. Nadveren er mødets hovedfokus. Andre dele af mødet bør ikke forstyrre det. Denne ordinance giver medlemmerne en mulighed for at rette deres tanker mod Frelseren og hans offer for dem. Det bør være et helligt tidspunkt til åndelig fornyelse.
Nadverbordet bør være forberedt, før mødet begynder. Biskoprådet sikrer sig, at nadveren velsignes og omdeles på en ærbødig og velordnet måde. De, der varetager nadveren, repræsenterer Jesus Kristus.
Se mere om at forberede, velsigne og omdele nadveren i 18.9.
Se oplysninger om at administrere nadveren i usædvanlige situationer i 29.2.1.5 og 18.9.1.
Evangeliske budskaber, forsamlingssange eller anden musik. Budskaber og musik skal være i overensstemmelse med nadverens hellige karakter. Se oplysninger om at vælge talere i 29.2.1.4. Se oplysninger om musikvalg til nadvermødet i 19.3.2.
Afslutningssalme og -bøn.
Postludium.
Visuelle hjælpemidler og audiovisuelle materialer bør ikke anvendes ved nadvermøder (se 38.8.3).
29.2.1.2
Præsiderende ved nadvermødet
Biskoppen præsiderer ved møder i menigheden, medmindre et medlem af stavspræsidentskabet, en områdehalvfjerdser i sit område eller en generalautoritet er til stede. Hvis biskoppen og hans rådgivere ikke er i stand til at overvære nadvermødet, udpeger stavspræsidenten, hvem der præsiderer. Normalt udpeger han ældsternes kvorumspræsident. Han kan dog invitere en anden bærer af Det Melkisedekske Præstedømme.
29.2.1.3
Tiden før mødet
Før mødet begynder, forbereder medlemmerne af menigheden sig åndeligt på nadveren. De kan gøre dette i stille bøn og overvejelse. Lederne sætter et eksempel på ærbødighed.
29.2.1.4
Udvælgelse af talere
Biskoprådet udvælger talere til nadvermødet. Oftest inviterer de medlemmer af menigheden, herunder unge (se 38.8.18). Stavspræsidenten kan udpege højrådsmedlemmer eller medlemmer af præsidentskaber i stavens organisationer til at tale. Stavspræsidenten beslutter hyppigheden af disse udpegelser.
Biskoprådets giver invitationer til at tale ved nadvermødet i god tid før mødet. Talerne bærer vidnesbyrd om Jesus Kristus og underviser i hans evangelium ved hjælp af skrifterne (se L&P 42:12; 52:9). Talerne bør opbygge tro og være i overensstemmelse med nadverens hellige karakter.
Se oplysninger om nykaldede eller nyligt hjemvendte missionærers taler ved nadvermødet i 24.5.2 og 24.8.3.
Biskoprådet planlægger et nadvermøde hvert år til en præsentation med primarybørnene. Se oplysninger om denne præsentation i 12.2.1.2.
Ethvert medlem har brug for de åndelige velsignelser, der kommer af at tage nadveren. Nogle medlemmer er imidlertid ikke i stand til at deltage i nadvermødet, fordi de ikke kan forlade deres hjem, er på et hospital eller på et plejehjem. Biskoppen kan udpege præstedømmebærere til at administrere nadveren for disse medlemmer (se 18.9.1).
I nogle tilfælde kan biskoppen tillade streaming af nadvermødet for dem, der ikke kan deltage. Se flere oplysninger i 29.7.
Når medlemmer er på rejse eller midlertidigt bor væk hjemmefra, bør de om muligt deltage i nadvermødet i en menighed i nærheden. Nadvermøder bør ikke afholdes i forbindelse med familiesammenkomster, ferier eller andre aktiviteter, der ikke er sponsoreret af Kirken.
29.2.2
Faste- og vidnesbyrdsmøde
Ved et faste- og vidnesbyrdsmøde er der ingen tildelte talere eller særlige musiknumre. I stedet bærer den person, der leder mødet, et kort vidnesbyrd. Derefter opfordrer han medlemmerne af menigheden til at bære deres vidnesbyrd. At bære sit vidnesbyrd betyder at man erklærer evangeliets sandheder som inspireret af Helligånden. Vidnesbyrd bør være korte, så mange kan deltage.
Små børn er velkomne til at bære vidnesbyrd ved faste- og vidnesbyrdsmøder. Det kan være bedst for dem at lære at gøre det derhjemme, indtil de kan bære vidnesbyrd uden hjælp fra andre.
Under biskoppens ledelse navngives og velsignes børn normalt ved et faste- og vidnesbyrdsmøde (se 29.2.1.1).
29.2.3
Menighedskonference
Menighedskonferencen er planlagt med henblik på at opfylde lokale behov. Den omfatter et nadvermøde, som er planlagt af stavspræsidenten. Stavspræsidenten præsiderer normalt ved mødet, og et medlem af biskoprådet leder normalt mødet.
På dette møde præsenterer et medlem af stavspræsidentskabet eller højrådet navnene på Kirkens, stavens og menighedens ledere til opretholdelse. Han bruger formularen Funktionærer opretholdt, som er udfyldt af menighedssekretæren. Biskoppen og stavspræsidenten taler normalt ved mødet.
Menigheden afholder almindelige præstedømme- og organisationsmøder som en del af menighedskonferencen. Stavens ledere kan instruere og bistå. De betjener menighedens ledere og medlemmer.
I forbindelse med menighedskonferencen mødes stavspræsidentskabet med biskoprådet. Sammen gennemgår de fremskridt i Guds arbejde med frelse og ophøjelse i menigheden. Dette møde kan afholdes på konferencesøndagen eller på et andet tidspunkt.
29.2.4
Biskoprådsmøde
Biskoppen planlægger og leder biskoprådsmøder. Emner til overvejelse kan omfatte:
Koordinering af Guds arbejde med frelse og ophøjelse i menigheden.
Styrkelse af enkeltpersoner og familier i menigheden – især unge og børn.
Identificering af medlemmer, der kan forberede sig til at modtage ordinancer, herunder præstedømmeordinationer.
Identificering af medlemmer, der skal kaldes til stillinger i menigheden.
Identificering af medlemmer, der kan anbefales til stavspræsidenten til at tjene som missionærer.
Gennemgang af instruktioner fra skrifterne, Kirkens ledere og denne håndbog.
Andre emner kan omfatte menighedens organisationer og programmer, menighedens budget, rapporter om opgaver og planer for kommende møder og aktiviteter.
Billede
menighedsrådsmøde
29.2.5
Menighedsrådsmøder
Biskoppen planlægger, præsiderer over og leder møderne i menighedsrådet. Hvis han er fraværende, kan han udpege en rådgiver til at præsidere og lede. Men rådet træffer ikke større beslutninger uden biskoppen.
Menighedsrådet søger at hjælpe alle medlemmer i menigheden med at opbygge åndelig styrke, modtage frelsende ordinancer, holde pagter og blive indviede Jesu Kristi discipel (se Moro 6:4-5). Under menighedsrådsmøderne planlægger og koordinerer rådsmedlemmerne dette arbejde. De afgør sammen, hvordan menighedens medlemmers styrker og evner kan velsigne dem i nød. De søger Helligåndens vejledning, når de forener sig i kærlighed og interesse for menighedens medlemmer.
Organisationsledere i menigheden deltager i menighedsrådsmøder i to egenskaber:
Som medlemmer af menighedsrådet, der bidrager til at velsigne alle menighedens medlemmer.
Som repræsentanter for deres organisation.
Når de mødes, drøfter medlemmerne af menighedsrådet sager, der vil have gavn af en samlet indsats fra hele rådet. Hvert rådsmedlem opfordres til at dele sine tanker og sin inspiration om disse sager.
Menighedsrådsmøder varer typisk ikke længere end en time. De begynder med en bøn og korte rapporter om opgaver fra tidligere møder. Herunder er nævnt punkter, der kan drøftes. Der er ikke tid nok til at drøfte dem alle på hvert møde. Biskoppen prioriterer det, der er mest nødvendigt for at velsigne enkeltpersoner og familier.
Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium. At hjælpe alle medlemmer med at opbygge tro, modtage frelsende ordinancer og holde deres pagter.
Drage omsorg for de trængende. At dele ressourcer og færdigheder for at velsigne enkeltpersoner, familier og lokalsamfundet. At hjælpe menighedens medlemmer til at blive selvhjulpne. (Se kapitel 22).
Opfordre alle til at tage imod evangeliet. At gennemgå fremgangen hos dem, der lærer om evangeliet, såvel som nye og tilbagevendende medlemmer. At drøfte, hvordan vi kan fortælle andre om evangeliet. (Se kapitel 23).
Forene familier for evigheden. At gennemgå udviklingen hos de medlemmer, som forbereder sig til at modtage templets ordinancer. At planlægge, hvordan man kan hjælpe flere medlemmer med at få en tempelanbefaling. At drøfte, hvordan medlemmer kan deltage i tempeltjeneste og slægtsforskning. (Se kapitel 25).
Når medlemmer af menighedsrådet drøfter disse sager, overvejer de behov og styrker hos de medlemmer, de tjener. De kan lære om disse behov og styrker ved præsidentskabsmøder, i drøftelser med medlemmer af deres organisation (herunder omsorgsinterview) og gennem deres egen omsorgsindsats. Desuden har Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR) værktøjer og rapporter, der kan hjælpe lederne med at holde sig orienteret om medlemmernes udvikling. Rådets medlemmer skal behandle alle private eller følsomme oplysninger fortroligt (se 4.4.6).
Menighedsrådet bør kende børnene og de unge i menigheden og deres omstændigheder i hjemmet. De bør især være opmærksomme på dem, der ikke har evangelisk støtte i hjemmet.
Efter en drøftelse kan biskoppen enten beslutte sig for en handlingsplan eller udskyde en beslutning, mens han søger yderligere information og vejledning. Eller han kan henvise sagen til et andet råd, som fx biskoprådet. Se 4.4.3.
Nogle gange kan menighedsrådet beslutte, at en menighedsaktivitet kan imødekomme medlemmernes behov. Menighedsrådet kan føre tilsyn med planlægningen af menighedsaktiviteter. Men det meste af planlægningen udføres før og efter rådsmøder. Se flere oplysninger om aktiviteter i kapitel 20.
Når fuldtidsmissionærer er vendt hjem, kan de blive bedt om at rapportere om deres mission til menighedsrådet (se 24.8.3).
Alle rådsmedlemmer bør for at forstå de principper, der vejleder rådsmøder i Kirken, studere 4.3 og 4.4.
29.2.6
Menighedens ungdomsrådsmøde
Biskoppen kan lede møder i menighedens ungdomsråd. Eller han kan bede en anden person om at gøre det, fx en af hans assistenter i præsternes kvorum eller præsidenten for den ældste klasse i Unge Kvinder. Møder i menighedens ungdomsråd giver de unge mulighed for at lede. Biskoprådet eller andre ledere kan hjælpe dem med at forberede sig til disse møder til præsidentskabsmøder i kvorummet eller klassen.
Før hvert møde gennemgår biskoppen og den person, der leder mødet, de punkter, der skal drøftes. Disse kan omfatte følgende:
Guds arbejde med frelse og ophøjelse.
Behov hos de unge i menigheden og hvordan man imødekommer dem på.
Indsatsen for at nå ud til unge, der er mindre aktive eller nye medlemmer.
Aktiviteter, herunder muligheder for at hjælpe folk i nød. Det meste af planlægningen foregår i præsidentskabsmøder i kvorummet eller klassen (se kapitel 20).
Menigheder bruger en af følgende to-timers planer for søndagsmøder.
Plan 1
60 minutter
Nadvermøde
10 minutter
Overgang til klasser eller møder
50 minutter
Alle søndage: Primary, herunder børnehave (se 12.2.1.2)
Første og tredje søndag i måneden: Søndagsskole (se 13.3)
Anden og fjerde søndag: Møder for præstedømmekvorummer (se 8.2.1.2 og 10.2.1.2), møder i Hjælpeforeningen (se 9.2.1.2) og møder i Unge Kvinder (se 11.2.1.2)
Femte søndag: Møder for unge og voksne. Biskoprådet beslutter det emne, der skal undervises om, og lærerne (sædvanligvis medlemmer af menigheden eller staven). De bestemmer også, om unge og voksne, mænd og kvinder, mødes hver for sig eller sammen.
Plan 2
50 minutter
Alle søndage: Primary, herunder børnehave (se 12.2.1.2)
Første og tredje søndag i måneden: Søndagsskole (se 13.3)
Anden og fjerde søndag: Møder for præstedømmekvorummer (se 8.2.1.2 og 10.2.1.2), møder i Hjælpeforeningen (se 9.2.1.2) og møder i Unge Kvinder (se 11.2.1.2)
Femte søndag: Møder for unge og voksne. Biskoprådet beslutter det emne, der skal undervises om, og lærerne (sædvanligvis medlemmer af menigheden eller staven). De bestemmer også, om unge og voksne, mænd og kvinder, mødes hver for sig eller sammen.
10 minutter
Overgang til nadvermødet
60 minutter
Nadvermøde
Når to menigheder mødes i samme bygning, og den ene eller begge har meget få børn eller unge, kan det være ønskeligt, at børnene eller de unge deltager i søndagsundervisning sammen. Menighedernes søndagsmøder kan overlappe hinanden som vist nedenfor.
Denne plan kan også overvejes, hvis de to menigheder taler forskellige sprog, men børnene og de unge taler det samme sprog.
Brug af denne plan kræver stavspræsidentens godkendelse. Hvis han godkender det, mødes biskoppen i hver menighed med organisationsledere for at få deres råd om at iværksætte det.
De to biskopråd mødes også for at beslutte, hvilke medlemmer fra hver menighed der skal kaldes til at virke i kvorummer og organisationer. Hver biskop er fortsat præsident for sit kvorum af præster, men de to biskopper kan skiftes til at præsidere ved søndagens kvorumsmøder. Biskopperne fra begge menigheder deltager i de kombinerede møder i menighedens ungdomsråd. Efter iværksættelsen af planen fortsætter lederne med at mødes regelmæssigt for at koordinere deres indsats.
29.3
Stavsmøder
29.3.1
Stavskonference
Stavskonferencer fastsættes af præsidenten for De Tolv Apostles Kvorum. Normalt præsiderer stavspræsidenten ved den ene konference hvert år, og en udpeget områdehalvfjerdser eller generalautoritet præsiderer ved den anden.
Den præsiderende leder leder al planlægning af konferencen. Han godkender deltagerne og valg af musik på forhånd. Se oplysninger om musik til stavskonferencer i 19.3.4.
Når en områdehalvfjerdser eller en generalautoritet præsiderer, kan han bede stavspræsidenten om at foreslå nogle emner, der kan behandles ved konferencen. Når stavspræsidenten præsiderer, udvælger han og hans rådgivere emnerne. Stavspræsidentskabet kan drøfte mulige emner med stavsrådet. Når stavspræsidentskabet foretager disse valg, overvejer det de emner, som Det Første Præsidentskab har fremhævet for nylig.
Når stavspræsidenten arrangerer stavskonferencen, kan han bede præstedømmekvorummer og andre organisationer, enkeltpersoner og familier om at hjælpe. De kan fx få til opgave at sætte stole op, sørge for dørvogtere og gøre rent i bygningen.
Hver stavskonference omfatter normalt følgende møder:
Et møde mellem områdehalvfjerdseren eller generalautoriteten (hvis en er udpeget) og stavspræsidentskabet. Stavssekretæren og -assistenten deltager også.
Et stavspræstedømmelederskabsmøde (se 29.3.3). Den præsiderende leder bestemmer, om dette møde skal afholdes lørdag eller søndag. Et medlem af stavspræsidentskabet leder.
Et møde lørdag aften for alle stavens medlemmer på 18 år og derover. Afhængigt af lokale forhold kan dette møde afholdes om søndagen, hvis det er godkendt af den præsiderende leder. Et medlem af stavspræsidentskabet leder.
Et hovedmøde, der afholdes om søndagen, for alle medlemmer og andre, som gerne vil deltage. Stavspræsidenten leder og taler ved dette møde. Der kan afholdes flere hovedmøder, hvis der ikke er siddepladser til alle ved et møde. Børn overværer dette møde sammen med deres familie, ikke ved et særskilt møde.
Konferencemøder kan om nødvendigt transmitteres til kirkebygninger eller andre steder i staven. Nogle medlemmer har måske brug for at få konferencen streamet til deres hjem. Se mere om at streame møder i 29.7.
Talerne ved hovedmødet bør ikke bruge visuelle hjælpemidler eller audiovisuelle materialer (se 38.8.3).
Hvis generalautoriteter, tempelpræsidenten og tempelpræsidentinden, missionspræsidenten og ledsager eller stavspatriarken er til stede, bør de sidde på forhøjningen. Det samme gælder for rådgivere i tempel- og missionspræsidentskaber (og deres ægtefæller), hvis de deltager i stedet for tempel- eller missionspræsidenten.
Ved en stavskonference hvert år præsenterer et medlem af stavspræsidentskabet generalautoriteter samt område- og stavsledere til opretholdelse. Han bruger formularen Funktionærer opretholdt, som er udfyldt af stavssekretæren. Dette sker normalt på årets første stavskonference.
Hvis stavsfunktionærer bliver kaldet eller opretholdt mellem stavskonferencerne, bliver de præsenteret til opretholdelse eller modtager tak ved den næste stavskonference. Ellers det kan ske i hver menighed til et nadvermøde. Se 30.3 og 30.6.
Brødre, der anbefales at blive ordineret til ældste eller højpræster, præsenteres til opretholdelse ved en stavskonference. Hvis en bror skal ordineres inden den næste stavskonference, kan han blive opretholdt ved sin menigheds nadvermøde. Hans navn vil derefter blive forelagt til godkendelse ved en stavskonference (se 18.10.3).
29.3.2
Stavens præstedømmemøde
Stavspræsidentskabet planlægger og leder stavens præstedømmemøder. De udvælger i bøn emner og talere.
29.3.3
Stavens præstedømmelederskabsmøde
Stavspræsidentskabet planlægger og leder stavens præstedømmelederskabsmøder. Strukturen af disse møder er fleksibel. Alle deltagere kan være sammen under hele mødet. Alternativt kan de efter en generel instruktion dele sig op i mindre grupper for at få specifik instruktion baseret på deres kaldelse og opgaver.
Stavspræsidentskabet og andre stavsledere forestår normalt undervisningen. Menighedsledere, herunder kvindelige ledere, kan også lejlighedsvis inviteres til at undervise.
29.3.4
Lederskabsmøder i staven
Stavens organisationspræsidentskaber planlægger og afholder stavens lederskabsmøder. Strukturen af disse møder er fleksibel. Alle ledere kan være sammen under hele mødet. Alternativt kan de efter en generel instruktion dele sig op i mindre grupper for at få specifik undervisning baseret på deres kaldelse og opgaver.
Organisationsledere, medlemmer af stavspræsidentskabet eller andre stavsledere underviser generelt. Ledere for menighedsorganisationer kan også lejlighedsvis inviteres til at undervise.
Stavens præsidentskab for Unge Mænd afholder ikke stavslederskabsmøder. Instruktioner til dem, der tjener med kvorummer i Det Aronske Præstedømme gives på stavens præstedømmelederskabsmøde (se 29.3.3).
29.3.5
Højpræsternes kvorumsmøde i staven
Stavspræsidentskabet planlægger og leder højpræsternes kvorumsmøder i staven. Møde for alle ordinerede højpræster i staven afholdes ikke længere.
29.3.6
Stavspræsidentskabsmøde
Stavspræsidenten planlægger og leder stavspræsidentskabsmøder. Punkter til overvejelse kan omfatte:
Guds arbejde med frelse og ophøjelse i staven.
Styrkelse af enkeltpersoner og familier i staven.
Behov og styrker i menigheder, ældsternes kvorum og andre organisationer i staven.
Biskoppernes anbefalinger af mænd til at blive ordineret som ældste.
Medlemmer, der skal kaldes til stavsstillinger og nogle menighedsstillinger, som beskrevet i 30.8.
Biskoppernes anbefalinger af medlemmer til missionstjeneste.
Instruktioner fra skrifterne, Kirkens ledere og denne håndbog.
Andre punkter kan omfatte stavens aktiviteter og programmer, stavens budget, rapporter om opgaver og planer for kommende møder.
29.3.7
Højrådsmøde
Stavspræsidentskabet planlægger og leder højrådsmøderne. Disse møder kan omfatte:
At modtage instruktion fra stavspræsidentskabet om læresætninger og opgaver.
At rådføre sig om at styrke enkeltpersoner og familier i staven. Hjælpekilder for ledere og sekretærer (LCR) har værktøjer og rapporter, der kan hjælpe lederne med at holde sig orienteret om medlemmernes udvikling.
At planlægge, hvordan de kan bidrage til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse i staven.
At rapportere om opgaver.
At rådføre sig med stavspræsidentskabet og opretholde deres beslutninger om at ordinere brødre som ældster og højpræster.
At rådføre sig med stavspræsidentskabet og opretholde deres beslutninger om kaldelser.
At hjælpe med at planlægge stavens præstedømmelederskabsmøder (se 29.3.3).
At høre rapporter fra hjemvendte missionærer (se 24.8.3).
Nogle gange kan et kort højrådsmøde ligge lige før et stavsrådsmøde (se 29.3.8). Dette kan være med til at reducere det antal gange, hvor lederne skal deltage i møder.
Alle rådsmedlemmer bør for at forstå de principper, der vejleder rådsmøder i Kirken, studere 4.3 og 4.4.
Se oplysninger om deltagere, der deltager i mødet ved hjælp af teknologi, i 29.7.
29.3.8
Stavsrådsmøde
Stavspræsidenten planlægger og leder stavsrådsmøderne. På disse møder kan rådsmedlemmerne:
Modtage instruktion fra stavspræsidentskabet om læresætninger og deres opgaver.
Rådføre sig med hinanden om at styrke enkeltpersoner og familier i staven. LCR har værktøjer og rapporter, der kan hjælpe lederne med at holde sig orienteret om medlemmernes udvikling.
Drøfte den overordnede vision for Guds arbejde med frelse og ophøjelse i staven.
Drøfte timelige behov hos stavens medlemmer, og hvordan man kan hjælpe dem med at blive selvhjulpne. Identificere de ressourcer, der er til rådighed i samfundet og i staven. Det kan fx være lokale skoler og BYU-Pathway Worldwide. (Se 22.12 og 22.13).
Lægge og ajourføre en enkel plan for, hvad staven kan gøre i katastrofesituationer (se 22.9.1.3).
Planlægge, hvordan stavens medlemmer kan yde tjeneste i samfundet (se 22.9.1). Hvor det er tilgængeligt, er der forslag til samfundstjeneste på JustServe.org (HjælpTil).
Rapportere om stavens organisationer, aktiviteter og programmer.
Nogle gange kan et stavsrådsmøde følge umiddelbart efter et kort højrådsmøde (se 29.3.7). Dette kan være med til at reducere det antal gange, hvor lederne skal deltage i møder.
Alle rådsmedlemmer bør for at forstå de principper, der vejleder rådsmøder i Kirken, studere 4.3 og 4.4.
Se oplysninger om deltagere, der deltager ved hjælp af teknologi i mødet, i 29.7.
Stavens lederskabskomité for voksne støtter menighedernes præsidentskaber i ældsternes kvorum og i Hjælpeforeningen i deres arbejde. Komitemedlemmerne lægger særlig vægt på menigheders indsats for at yde omsorg, dele evangeliet, styrke nye og tilbagevendende medlemmer og deltage i tempeltjeneste og slægtshistorie.
Desuden koordinerer denne komité stavens indsats i forbindelse med velfærd og selvhjulpenhed, herunder JustServe.org (HjælpTil) (hvor det er tilgængeligt) og BYU-Pathway Worldwide (se 22.13).
Stavspræsidentskabet planlægger og leder møderne i stavens lederskabskomité for voksne. Disse møder kan være en forlængelse af stavsrådsmøder. For eksempel kan lederskabskomiteen for voksne ved slutningen af nogle stavsrådsmøder mødes for at fortsætte en drøftelse om specifikke sager.
Stavens lederskabskomité for unge støtter biskopråd, Unge Kvinders præsidentskaber og vejledere og vejledere i Det Aronske Præstedømmes kvorum i deres arbejde med de unge. Voksne ledere i komiteen lægger særlig vægt på at engagere de unge i Guds arbejde med frelse og ophøjelse.
Stavens lederskabskomité for unge har følgende yderligere ansvar:
Planlægger tjeneste og aktiviteter. Det kan omfatte ungdomskonferencer, fester, foredrag, tjenesteprojekter og multistavsarrangementer. (Se forslag til tjeneste på JustServe.org (HjælpTil), hvor den findes). Unge bør stå i spidsen for planlægning og gennemførelse af disse aktiviteter. Stavsaktiviteter bør ikke være så hyppige, at de er en belastning for menighederne. Disse aktiviteter bør supplere menighedernes aktiviteter, ikke konkurrere med dem. Menighedsledere bør underrettes om stavsaktiviteter i god tid i forvejen.
Et medlem af stavspræsidentskabet fører tilsyn med møderne i stavens lederskabskomité for unge. Han kan lede, eller han kan udpege en anden til at gøre det, herunder unge. Disse møder kan være en forlængelse af stavsrådsmøder. For eksempel kan lederskabskomiteen for unge mødes efter nogle stavsrådsmøder for at fortsætte en drøftelse om specifikke sager.
29.3.11
Møde i biskoppernes råd i staven
Sager til drøftelse kan omfatte:
At hjælpe unge med at udvikle sig åndeligt.
At anvende fasteoffer til at tage sig af dem i nød. At hjælpe medlemmer med at opbygge selvhjulpenhed (se kapitel 22, især 22.11). At udveksle oplysninger om de ressourcer, der er til rådighed i lokalsamfundet.
At hjælpe medlemmer med at omvende sig og opleve en forandring af hjertet (se kapitel 32).
Stavspræsidenten leder dette møde. Han hjælper biskopper til at lære og varetage deres hovedansvar (se 7.1). Han opfordrer også biskopper til at sidde i råd om undervisning fra Kirkens ledere.
Dette møde træder ikke i stedet for stavspræsidentens regelmæssige interview med hver enkelt biskop (se 6.2.1.2).
Alle rådsmedlemmer bør for at forstå de principper, der vejleder rådsmøder i Kirken, studere 4.3 og 4.4.
Billede
biskoprådsmøde
29.3.12
Andre stavsmøder
Møder i stavens komité for enlige voksne og stavens komité for unge voksne er beskrevet i 14.1.1.2.
29.4
Møder i det koordinerende råd
Områdehalvfjerdseren leder møderne og faciliterer drøftelsen. Alle, der deltager, rådfører sig med hinanden som jævnbyrdige deltagere (se L&P 88:122).
På disse møder gør deltagerne følgende:
Søger åbenbaring om, hvordan man bedst iværksætter Det Første Præsidentskabs, De Tolv Apostles Kvorums og områdepræsidentskabets lærdomme og vejledning.
Koordinerer Guds arbejde med frelse og ophøjelse.
Rådfører sig med hinanden om medlemmernes timelige og åndelige velfærd, og hvordan man kan hjælpe dem til at blive Jesu Kristi sande tilhængere.
Instruerer og opløfter hinanden.
Koordinerer multistavsanliggender.
29.5
Begravelser og andre møder for afdøde
Når et kirkemedlem dør, kan biskoppen tilbyde at afholde en bisættelse for at hjælpe med til at trøste de levende og hylde den afdøde på respektfuld vis. Ceremonier for mennesker, der dør, varierer meget rundt om i verden afhængigt af religion, kultur, tradition og lokale lovkrav. De følgende instruktioner kan hjælpe biskopperne med at planlægge bisættelser for afdøde med fokus på evangeliet, samtidig med at de respekterer forskellige traditioner.
29.5.1
Generelle principper
Døden er en væsentlig del af vor himmelske Faders frelsesplan (se Alma 12:24-27). På grund af Jesus Kristus vil alle opstå. Et vigtigt formål med en bisættelse for afdøde er at vidne om frelsesplanen, især om Frelserens forsoning og opstandelse. Disse bisættelser bør være værdige, åndelige oplevelser.
Kirkens medlemmer bør udvise respekt for andre religioners praksis i forbindelse med dødsfald. De bør dog ikke deltage i ritualer eller traditioner, der er i strid med buddene eller Kirkens standarder. Kirkeledere bør ikke medtage ritualer fra andre religioner til Kirkens bisættelser for afdøde medlemmer.
Medlemmerne frarådes praksis eller traditioner, der bliver en byrde for de levende. Sådanne praksisser kan omfatte overdrevne rejser, udførlige offentlige bekendtgørelser, betalinger til familien, langvarige fester og overdrevne jubilæumsfester.
Kirkens medlemmer, der deltager i bisættelser for den afdøde, bør ikke tage imod betaling.
Kirkens ledere og medlemmer overholder de lokale love om, hvad man skal gøre, når en person dør.
29.5.2
Tilbyd hjælp til familien
Som Jesu Kristi disciple sørger kirkeledere og -medlemmer »med dem, der sørger … og … trøste[r] dem, der står i behov for trøst« (Mosi 18:9). Når et medlem dør, besøger biskoppen familien for at yde trøst. Han kan anmode sine rådgivere om at ledsage sig. Han informerer også præsidenterne for ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen.
Biskoppen tilbyder hjælp fra menighedens medlemmer, herunder ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen. Menighedens medlemmer kan fx:
Underrette venner og slægtninge.
Hjælpe med at forberede en nekrolog.
Hjælpe med at planlægge bisættelsen eller en anden højtidelighed.
Hjælpe med at arrangere begravelses- og kirkegårdsarrangementer, hvis det er relevant.
Nogle gange afholdes der en visning af den afdødes lig i en kirkebygning før bisættelsen. Ledere bør åbne kirkebygningen for bedemanden mindst én time før den planlagte lit de parade finder sted.
Efter lit de parade kan der bedes en familiebøn, hvis familien ønsker det. Kisten skal lukkes før bisættelsen.
29.5.4
Bisættelser (hvor det er almindeligt)
Hvis der foretages bisættelse af et medlem i en af Kirkens bygninger, leder biskoppen ceremonien. Hvis ceremonien foregår i hjemmet, i et kapel eller ved graven, kan familien bede biskoppen om at lede den. En af biskoppens rådgivere kan lede ceremonien, hvis biskoppen ikke kan deltage. Se oplysninger om møder i en kirkebygning for en person, der ikke er medlem af Kirken, i 29.5.6.
En bisættelse, der ledes af biskoppen, hvad enten den foregår i en af Kirkens bygninger eller et andet sted, er et kirkemøde og en religiøs ceremoni. Det bør være en åndelig begivenhed. Biskoppen opfordrer deltagerne til at bevare en ærbødig og værdig ånd.
Når biskoppen leder en bisættelse, fører han eller en af hans rådgivere tilsyn med planlægningen. Han tager hensyn til familiens ønsker og sørger for, at bisættelsen bliver enkel og værdig med musik og korte taler med fokus på evangeliet. Den trøst, som Jesus Kristus tilbyder på grund af sin forsoning og opstandelse, bør understreges. Familiemedlemmer er ikke forpligtet til at tale eller på anden måde deltage i bisættelsen.
Bisættelser er også en mulighed for at hædre den afdøde. En sådan hyldest bør dog ikke dominere bisættelsen. En særlig familiesammenkomst, der er adskilt fra bisættelsen, er normalt en bedre ramme, hvis familien ønsker mere tid til at dele hyldest eller minder.
Videopræsentationer bør ikke være en del af en bisættelse, der afholdes i en kirkesal.
Bisættelser bør begynde til tiden. Generelt bør de ikke vare mere end 1½ time, af hensyn til de fremmødte.
Hvis et medlem af stavspræsidentskabet, en områdehalvfjerdser i sit område eller en generalautoritet deltager i bisættelsen, præsiderer han. Personen, der leder mødet, bør på forhånd rådføre sig med ham og byde ham velkommen ved bisættelsen. Den præsiderende leder bør inviteres til at komme med nogle afsluttende bemærkninger, hvis han ønsker det.
Der foregår normalt ikke bisættelser på søndage.
I nogle tilfælde kan biskopper aftale med bedemanden, at han sørger for en enkel bisættelse og begravelse og kun lige får sine udgifter dækket, hvis dette betales fra fasteoffermidler.
Se oplysninger om missionærer, der vender hjem for at deltage i en begravelse i 24.6.2.7. Se retningslinjer om at streame bisættelser i 29.7.
29.5.5
Begravelse eller ligbrænding
Afdøde medlemmer, der har modtaget sin begavelse, bør om muligt begraves eller kremeres i deres tempeltøj. Se oplysninger om tempelbegravelsestøj og iklædning af afdøde i 38.5.8.
Hvis det er muligt, ledsager et medlem af biskoprådet følget til kirkegården. Hvis graven skal indvies, rådfører han sig med familien og beder en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme om at foretage indvielsen. Instruktionerne står i 18.16. Hvis familien foretrækker det, kan en bøn ved graven opsendes i stedet for.
Se oplysninger om indvielse af steder, hvor asken fra et brændt medlems aske opbevares i 18.16.2. Se andre oplysninger om kremering i 38.7.2.
29.5.6
Møder for dem, der ikke er medlemmer af Kirken
Biskoppen kan tilbyde benyttelse af en kirkebygning til bisættelse for en person, der ikke er medlem af Kirken. Hvis den afdøde tilhørte en anden kirke, kan bisættelsen normalt afholdes på den måde, som den pågældende kirke foreskriver. Hvis familien ønsker det, kan ceremonien ledes af en præst fra personens kirke, hvis det foregår værdigt og på passende måde. Men andre kirkers eller organisationers ritualer må ikke udføres i en af Kirkens bygninger.
29.6
Bønner ved kirkemøder
Bønnerne ved kirkemøder bør være korte, enkle og tilskyndet af Ånden. Ethvert døbt kirkemedlem kan bede en indledende eller afsluttende bøn. Børn, der ikke er døbt, kan bede i Primary. Lederne bør undgå altid at bede en mand og en hustru om at bede til det samme møde.
Medlemmerne bør bede med ord, der udtrykker kærlighed og respekt for vor himmelske Fader. På engelsk bør medlemmerne benytte stedordene Thee, Thy, Thine og Thou, når de henvender sig til ham.
29.7
Streaming af møder og afholdelse af virtuelle møder
Når det er muligt, bør Kirkens medlemmer stræbe efter at deltage personligt i møderne. Nogle gange er det dog ikke muligt. Streaming og afholdelse af virtuelle møder gør det muligt at nå ud til dem, der ellers ikke ville være i stand til at deltage. Disse personer kan omfatte (men er ikke begrænset til) dem, der:
Bor i fjerntliggende områder eller har begrænset mulighed for at rejse.
Har fysiske, mentale eller følelsesmæssige helbredsudfordringer.
Er immunkompromitteret eller befinder sig på en plejeinstitution eller et hospital.
Er kritiske medarbejdere eller andre, som er forpligtet til at arbejde på sabbatten.
Passer en person, der ikke kan forlade hjemmet og ikke kan være alene.
Har brug for tegnsprogstolkning.
Har allergier, der bringer deres helbred i fare under et møde.
Til gavn for disse medlemmer og andre kan biskoppen undtagelsesvis tillade en livestream af nadvermøder, bisættelser og bryllupper, der afholdes i kirkebygningen. Streaming gør det muligt for andre at se og høre et møde ved hjælp af teknologi, men ikke at deltage direkte.
En direkte streaming af et nadvermøde bør ikke omfatte administrationen af nadveren. Streamingen bør sættes på pause under nadveren og genstartes bagefter. Alternativt kan biskoppen flytte administrationen af nadveren til slutningen af mødet, efter at livestreamingen er afsluttet. Mødet afsluttes derefter med en salme og en bøn.
Biskoppen kan bemyndige en præst eller en bærer af Det Melkisedekske Præstedømme til at administrere nadveren personligt til dem, der ikke kan deltage i mødet (se 18.9.1).
Til nogle møder kan biskoppen eller stavspræsidenten give medlemmer, som ikke kan deltage personligt, tilladelse til at deltage virtuelt. Disse møder kan omfatte:
Lederskabsmøder som præsidentskabs- eller rådsmøder.
Møder i kvorummet, Hjælpeforeningen og Unge Kvinder.
Søndagsskoleklasser.
Primaryklasser og sangperioden.
I modsætning til streaming er virtuelle møder interaktive. De, der deltager ved hjælp af teknologi, kan bidrage ved at stille spørgsmål, komme med kommentarer og deltage på andre måder.
Stavspræsidenten kan give tilladelse til at livestreame stavskonferencen til andre steder i staven, herunder til medlemmernes hjem, hvis det er nødvendigt. Han kan også give stavsledere tilladelse til at deltage virtuelt i lederskabsmøder, når de ikke kan deltage personligt (fx af de grunde, der er nævnt tidligere i dette afsnit).
Streaming og virtuelle møder er ikke beregnet til at gøre det bekvemt for dem, der med rimelighed kan deltage personligt. Biskoppen tillader fx ikke streaming af nadvermødet for medlemmer af menigheden, der er på rejse og kunne besøge en anden menighed.
Tekniske specialister i menigheden og i staven kan hjælpe lederne med at oprette streaming og virtuelle møder (se 33.10). Disse personer kan også hjælpe medlemmerne med at få adgang til disse møder.
Streaming og virtuelle møder bør ikke distrahere fra Ånden. Generelt bør der kun bruges én enhed til at optage mødet. Både apparatet og den person, der bruger det, bør ikke være iøjnefaldende.
Optagelser af menigheds- og stavsmøder til streaming bør være slettet i løbet af en dag efter mødet.
29.8
Fotografier og videooptagelser af møder
For at bevare helligheden ved kirkemøder bør ingen fotografere eller optage nadvermøder eller stavskonferencer.
Se oplysninger om streaming af optagelser af møder i 29.7.
