Håndbøger og kaldelser
11. Unge Kvinder


»11. Unge Kvinder«, Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 2020.

»11. Unge Kvinder«, Kirkens Håndbog.

Billede
ung kvinde udenfor

11.

Unge Kvinder

11.1

Formål og organisation

Organisationen Unge Kvinder hjælper Guds børn med at forberede sig på at vende tilbage til hans nærhed. Når de stræber efter at efterleve deres pagter med Gud, vil unge kvinder blive »udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed« (1 Ne 14:14).

11.1.1

Formål

Organisationen Unge Kvinder hjælper unge kvinder med at indgå og holde hellige pagter for at øge deres omvendelse til Jesus Kristus og hans evangelium.

Formålet med en klasse i Unge Kvinder er at hjælpe unge kvinder til at arbejde sammen for at bidrage til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse. I deres klasser tjener unge kvinder andre, opfylder deres pagtsansvar, opbygger sammenhold og lærer og efterlever læresætninger.

11.1.2

Unge Kvinders tema

Unge Kvinders tema kan hjælpe hver enkelt unge kvinde til at forstå sin guddommelige identitet og blive omvendt til Jesus Kristus. De unge kvinder og deres ledere gentager temaet ved begyndelsen af søndagens møde og andre aktiviteter for Unge Kvinder. Temaet er:

»Jeg er en elsket datter af himmelske forældre med guddommelige egenskaber og en evig skæbne.

Som Jesu Kristi discipel stræber jeg efter at blive som ham. Jeg søger og følger personlig åbenbaring og yder omsorg for andre i hans hellige navn.

Jeg vil stå som Guds vidne til alle tider og i alle ting og på alle steder

Mens jeg stræber efter at blive værdig til ophøjelse, påskønner jeg omvendelsens gave og forsøger at forbedre mig hver dag. Jeg vil med tro styrke mit hjem og min familie, indgå og holde hellige pagter samt modtage det hellige tempels ordinancer og velsignelser.«

11.1.3

Billede
Ikon, retningslinjer for tilpasning
Klasser

Unge kvinder bliver medlemmer af en klasse i Unge Kvinder fra januar i det år, hvor de fylder 12.

Unge kvinders klasser er organiserede efter aldersgrupper. En aldersgruppe er alle unge kvinder, der er født i det samme kalenderår. En klasse kan indeholde mere end én aldersgruppe. Unge kvinder rykker op til en ny klasse fra januar i det år de bliver samme alder, som de andre unge kvinder i den nye klasse.

Biskopråd og voksne ledere i Unge Kvinder beslutter bønsomt, hvordan de organiserer klasser efter alder. De overvejer muligheder for lederskab for de unge kvinder. Hver klasse, uanset dens størrelse, bør have en præsident og, hvor det er muligt, én eller to rådgivere og en sekretær. I enheder, hvor der er nok unge kvinder, bør klasser være store nok til, at klassepræsidentskaber har klassemedlemmer, de kan tjene.

Billede
unge kvinder klasse

Klasserne omtales med det fælles navn »Unge Kvinder«. Hvis en menighed har mere end én klasse, bruges aldersgrupperne for skelne mellem klasserne.

11.2

Deltagelse i Guds arbejde med frelse og ophøjelse

Gud indbyder alle til at komme til Kristus og blive en del af hans værk ved at:

  • Efterleve Jesu Kristi evangelium.

  • Drage omsorg for de trængende.

  • Opfordre alle til at tage imod evangeliet.

  • Forene familier for evigheden.

Klassepræsidentskaber, der støttes af voksne ledere, rådfører sig med hinanden om, hvordan de kan bidrage til at udføre dette arbejde. Se flere oplysninger om Guds arbejde med frelse og ophøjelse ved at studere kapitel 1.

11.2.1

Efterlevelse af Jesu Kristi evangelium

11.2.1.1

Forældres og lederes rolle

Forældre er ansvarlige for at undervise deres børn i evangeliet og hjælpe dem med at efterleve det (se L&P 68:25-28). Biskoprådet, ledere i Unge Kvinder og klassepræsidentskaber støtter forældre i disse pligter på følgende måde:

  • Opmuntrer til kommunikation mellem de unge kvinder og deres familier.

  • Sikrer at ungdomsaktiviteter støtter og velsigner familier.

  • Hjælper forældre med at forberede deres døtre til tempelbegavelse, fuldtidsmissionærtjeneste (hvis unge kvinder ønsker dette), tempelægteskab samt til at blive mødre.

Ledere bør være særligt opmærksomme på unge, der mangler støtte fra familien til at efterleve evangeliet.

Forældre og ledere stræber efter at være gode eksempler for de unge. De er mentorer for unge i deres bestræbelser på at blive mere som Jesus Kristus. Programmet Børn og unge kan hjælpe med disse bestræbelser (se ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org).

11.2.1.2

Evangelisk læring

Unge Kvinders ledere og klassepræsidentskaber opmuntrer unge kvinder og deres familie til at lære om evangeliet derhjemme. Ledere studerer evangeliet og deler det, de lærer, med de unge kvinder. De inviterer klassemedlemmer til at dele det i kirken, som de lærer derhjemme.

Unge kvinders klasser mødes om søndagen for at styrke tro, opbygge sammenhold, styrke familier og hjem og planlægge at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Klassepræsidentskaber, der støttes af voksne ledere, planlægger søndagsmøder.

Klassemøder afholdes den anden og fjerde søndag i måneden. De varer 50 minutter. Møderne indledes med en bøn. Et medlem af klassepræsidentskabet leder mødet. Hun leder klassen i at fremsige temaet og de rådfører sig med hinanden om opgaver og andre anliggender.

En voksen leder eller et medlem af klassen leder dernæst den evangeliske undervisning. Klassepræsidentskaber rådfører sig med voksne ledere om, hvem der skal undervise. Mødeoplæg kan findes i Kom og følg mig – Det Aronske Præstedømmes kvorummer og Unge Kvinders klasser (se ComeFollowMe.ChurchofJesusChrist.org). Møder bør afsluttes med bøn.

Hvis en menighed har mere end én klasse i Unge Kvinder, mødes de separat. Men de kan mødes sammen, når der er et særligt behov. Unge mænd og unge kvinder kan lejlighedsvis være sammen til en lektion om søndagen, når det er koordineret af biskoprådet og Unge Kvinders præsidentskab.

Unge kvinder opfordres til at deltage i seminar (se 15.1).

11.2.1.3

Tjeneste og aktiviteter

Klassepræsidentskaber, der støttes af voksne ledere, planlægger tjeneste og aktiviteter. Disse bør hjælpe til med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse. Tjeneste og aktiviteter bør opbygge vidnesbyrd, styrke familier, fostre sammenhold i klassen og give muligheder for at velsigne andre. De bør afbalancere de fire områder for personlig udvikling: Åndelig, social, fysisk og intellektuel.

De fleste ungdomsaktiviteter afholdes på et andet tidspunkt end søndag eller mandag aften. De afholdes normalt ugentligt. I nogle områder gør afstand, manglende sikkerhed eller andre faktorer ugentlige aktiviteter upraktiske. I disse områder kan aktiviteter afholdes sjældnere, men de bør generelt afholdes mindst én gang om måneden. Aktiviteter kan planlægges med Eksempel på Tjeneste- og aktivitetsplanlægger, som er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org.

Nogle tjenesteprojekter og aktiviteter bør inkludere både unge mænd og unge kvinder, især for de ældste unge.

Unge kan have gavn af at være sammen i større grupper. Unge i to eller flere menigheder kan lejlighedsvist mødes til tjeneste og aktiviteter. Stave og distrikter kan lejlighedsvist planlægge tjeneste og aktiviteter for unge (se 20.3.2).

Voksne ledere er med til at sikre, at aktiviteter er sikre (se safety.ChurchofJesusChrist.org; se også 20.7 i denne håndbog). Der bør være mindst to ansvarlige voksne ledere til alle aktiviteter (se 11.6.1).

Se yderligere oplysninger på YoungWomen.ChurchofJesusChrist.org. Se også JustServe.org (HjælpTil), hvor det er tilgængeligt. Disse ressourcer giver forslag til tjeneste og aktiviteter.

Årlige aktiviteter. Udover almindelige ungdomsaktiviteter kan de unge kvinder også deltage i følgende hvert år:

  • Et møde for unge og deres forældre ved begyndelsen af hvert år. Det kan afholdes for unge mænd og unge kvinder hver for sig eller samlet. Det kan afholdes i menigheden eller i staven. Det planlægges og ledes med hjælp fra biskoppens assistenter i præsternes kvorum og præsidentskabet for den ældste klasse i Unge Kvinder. Unge kvinder, der fylder 12 i løbet af året, kan modtage deres anerkendelse for at høre til ved dette møde (se 11.6.3). Se yderligere oplysninger på ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org.

  • En Unge Kvinders lejr (se Unge Kvinders lejrhåndbog). Unge kvinder kan deltage i flere lejre, arrangementer og aktiviteter med overnatning i løbet af året, hvor det kan lade sig gøre.

  • En ungdomskonference i menigheden eller i staven eller et FSY-stævne. Se information om FSY-stævner på FSY.ChurchofJesusChrist.org. Se oplysninger om FSY-kaldelser og -ansvar i menigheder og stave på FSYLeader.ChurchofJesusChrist.org (for USA og Canada) eller FSY Planlægningsvejledning (for alle andre områder).

  • Mindst én aktivitet, der understreger standarderne i Til styrke for de unge. Dette arrangement kan være for både unge mænd og unge kvinder. Forældre kan også inviteres.

Alderskrav. Med deres forældres tilladelse kan unge kvinder deltage i Unge Kvinders lejre med overnatning fra januar det år, de fylder 12. De må deltage i fester, ungdomsstævner og FSY-konferencer fra januar i det år, hvor de fylder 14.

Betaling for aktiviteter. Aktiviteter, heriblandt materialer, betales af menighedens budget. Rejseudgifter og øvrige udgifter bør ikke være overdrevne.

Undtagelsesvist kan ledere bede deltagerne om at hjælpe til med at betale, hvis menighedens budget mangler tilstrækkelige midler til at betale for aktiviteter over flere dage, som fx lejre. Men en ung kvinde bør ikke forhindres i at deltage, hvis hun ikke kan bidrage til at betale. Hvis der stadig er behov for flere penge, kan biskoppen godkende én indsamlingsaktivitet hvert år (se 20.6.5).

Biskoprådet sikrer sig, at budgettet og aktiviteterne for unge kvinder og unge mænd er tilstrækkelige og rimelige. Budgetter for de unge kvinder er baseret på antallet af unge kvinder i menigheden. Budgetter for Det Aronske Præstedømmes kvorummer er baseret på antallet af unge mænd i menigheden.

Billede
unge kvinder har vandkamp

Se flere oplysninger på FSY.ChurchofJesusChrist.org om finansiering af FSY-stævner.

11.2.1.4

Personlig udvikling

I deres bestræbelser på at blive mere som Frelseren, tilskyndes unge til at sætte mål om at udvikle sig åndeligt, socialt, fysisk og intellektuelt (se Luk 2:52). Unge kan søge inspiration til at finde ud af, hvad de skal arbejde med. Med deres forældres hjælp lægger de planer, handler på deres planer og reflekterer over, hvad de lærer. Ledere støtter også efter behov. Men de bør ikke holde styr på de unge kvinders mål eller fremskridt. Forældre og ledere kan foreslå mål, men de lader de unge selv søge inspiration til, hvilke mål de vil forfølge.

Unge opfordres til at udføre mindst to mål på hvert af de fire områder hvert år. De kan bruge Personlig udvikling: Vejledning for unge eller appen Efterlev evangeliet til at sætte og nedskrive mål.

Se yderligere oplysninger på ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org.

11.2.2

Omsorg for de trængende

Unge kvinder bør regelmæssigt have mulighed for at tjene andre i og med deres familie, til ungdomsaktiviteter og på egen hånd. Forslag til tjeneste kan findes på ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org. Hvor det er tilgængeligt, giver JustServe.org (HjælpTil) forslag til muligheder for at tjene i lokalsamfundet.

11.2.2.1

Omsorg

Omsorg er at tage sig af andre, som Frelseren ville. Unge kvinder kan modtage omsorgsopgaver fra januar i det år, hvor de fylder 14. Se flere oplysninger i kapitel 21.

11.2.3

Opfordre alle til at modtage evangeliet

Unge kvinder inviterer alle til at modtage evangeliet, idet de »stå[r] som Guds vidner til alle tider og i alle ting og på alle steder« (Mosi 18:9). Nogle af de måder, de kan gøre det på, er nævnt nedenfor:

  • Udvise et godt eksempel som en Jesu Kristi discipel.

  • Bære deres vidnesbyrd for venner og familiemedlemmer.

  • Drage omsorg for mindre aktive medlemmer i deres klasser.

  • Invitere venner til at komme med i kirke eller deltage i ungdomsaktiviteter.

  • Tilskynde venner til at deltage i programmet Børn og unge. Ledere arbejder tæt sammen med disse unges forældre om at hjælpe dem til at forstå programmet og afgøre, hvordan de og deres børn gerne vil deltage.

  • Opfordre venner til at blive undervist af missionærerne.

Forældre og ledere kan hjælpe unge kvinder med at forberede sig på at dele evangeliet igennem hele deres liv. Nogle af de måder, de kan gøre det på, er nævnt nedenfor:

  • Opfordre unge kvinder til at få et personligt vidnesbyrd om vor himmelske Faders plan for lykke, Jesu Kristi forsoning og genoprettelsen af hans evangelium.

  • Give mulighed for at tjene i Kirken.

  • Sørge for mulighed for at undervise i evangeliet ved klassemøder og andre lejligheder.

Hvis unge kvinder ønsker at tjene på en fuldtidsmission, hjælper forældre og ledere dem med at forberede sig. Dette indebærer at undervise dem om velsignelserne og forventningerne til fuldtidsmissionering.

Som en del af denne forberedelse kan biskoprådet eller stavspræsidentskabet organisere en missionærforberedelsesklasse. De vigtigste ressourcer til denne klasse er skrifterne, Missionærstandarder for Jesu Kristi disciple og Forkynd mit evangelium. Denne klasse afholdes ikke under almindelige søndagsmøder.

Missionary.ChurchofJesusChrist.org indeholder yderligere ressourcer, der kan hjælpe unge kvinder, der ønsker at forberede sig til at tjene som missionærer. Se yderligere oplysninger i kapitel 23 og 24.

11.2.4

Forene familier for evigheden

Unge kvinder kan bidrage til at forene familier for evigheden på mange måder. Nogle af disse måder er nævnt nedenfor:

  • Ære sine forældre og være et eksempel på kristuslignende livsførelse i deres hjem.

  • Forberede sig på at få sin egen evige familie.

  • Har en gyldig tempelanbefaling.

  • Forberede sig til at modtage tempelordinancer, heriblandt evigt ægteskab.

  • Lære om deres slægt og forfædre (se Min slægt: Beretninger, der bringer os sammen).

  • Finde forfædre, der har brug for tempelordinancer (se FamilySearch.org).

  • Deltage i dåb og bekræftelse for afdøde, så ofte som omstændighederne tillader det.

  • Deltage i indeksering (se FamilySearch.org/indexing).

  • Tjene som tempel og slægtshistorie-konsulenter, når kaldet af biskoprådet (se 25.2.4).

11.3

Unge Kvinders ledelse i menigheden

11.3.1

Biskopråd

Biskoppens vigtigste ansvar er at tage sig af de unge kvinder og unge mænd i sin menighed. Han og hans rådgivere lærer deres navne at kende og sætter sig ind i deres situation derhjemme. De mødes med hver ung kvinde mindst to gange om året (se 31.3.1).

Biskoppen har ansvaret for Unge Kvinders organisation i menigheden. Han mødes jævnligt med Unge Kvinders præsident. Han rapporterer om Unge Kvinders anliggender ved biskoprådsmøderne.

Biskoppen og hans rådgivere deltager regelmæssigt i Unge Kvinders møder, tjeneste og aktiviteter. Hvis der er flere klasser i Unge Kvinder, kan biskoppen tildele sig selv og sine rådgivere at arbejde med specifikke klasser.

11.3.2

Det voksne præsidentskab for Unge Kvinder

Biskoppen kalder og indsætter en voksen kvinde til at tjene som Unge Kvinders præsident i menigheden. Hvis enheden er stor nok, anbefaler hun én eller to kvinder til at blive kaldet som hendes rådgivere (se kapitel 30). Biskoprådet overvejer hendes anbefalinger og foretager kaldelserne.

I en lille enhed kan Unge Kvinders præsident være den eneste voksne leder i Unge Kvinders organisation. I dette tilfælde arbejder hun sammen med forældre for at organisere undervisning og aktiviteter for de unge kvinder. Hun sikrer sig også, at mindst to ansvarlige voksne er til stede ved alle møder og aktiviteter. Når det er muligt, bør der kaldes rådgivere og en sekretær.

Hvis en gren ikke har en Unge Kvinders præsident, kan hjælpeforeningspræsidenten organisere undervisningen af de unge kvinder, indtil der kaldes en præsident for Unge Kvinder.

Billede
kvinde og ung kvinde taler sammen

Unge Kvinders præsident har følgende ansvarsopgaver. Hendes rådgivere assisterer hende.

  • Sidder i menighedsrådet. Hun tjener som (1) medlem af menighedsrådet, der adresserer behov i menigheden og finder løsninger og (2) som repræsentant for Unge Kvinder (se 29.2.5).

  • Tjener som medlem af menighedens ungdomsråd (se 29.2.6).

  • Drager omsorg for hver enkelt ung kvinde.

  • Anbefaler biskoprådet søstre, der kan tjene i Unge Kvinder.

  • Underviser andre ledere i Unge Kvinder og klassepræsidentskaber om deres ansvar.

  • Rådfører sig med unge kvinder om udfordringer, der ikke kræver biskoppen eller involverer misbrug eller mishandling (se 32.3, 31.3.1 og 38.6.2).

  • Er mentor for klassepræsidentskaber i deres lederansvar. Der føres tilsyn med hver klasse af et specifikt medlem af Unge Kvinders præsidentskab.

  • Støtter unge kvinder, der tjener som makker til en voksen søster i omsorgsindsatsen (se 21.2.2).

  • Holder regelmæssigt Unge Kvinders præsidentskabsmøde og mødes med biskoppen.

  • Fører tilsyn med optegnelser, rapporter, budget og økonomi i Unge Kvinders organisation.

11.3.3

Billede
Ikon, retningslinjer for tilpasning
Sekretær

Hvis en enhed er stor nok, anbefaler Unge Kvinders præsident til biskoppen en voksen søster, der kan tjene som Unge Kvinders sekretær. Hun kan have følgende ansvarsopgaver:

  • Hjælpe Unge Kvinders præsidentskab med at udarbejde dagsordener til præsidentskabsmøderne. Hun deltager i disse møder, tager notater og holder styr på opgaver.

  • Underviser klassesekretærer og hjælper dem med at registrere tilstedeværelse.

  • Brug LCR til at arbejde sammen med hjælpeforeningssekretæren om at registrere tilstedeværelse for voksne søstre, der tjener i Unge Kvinder.

  • Hun hjælper Unge Kvinders præsidentskab med at lægge et årligt budget og redegøre for udgifter.

11.3.4

Klassepræsidentskab og klassesekretær

11.3.4.1

Kaldelse, opretholdelse og indsættelse

Hver klasse i Unge Kvinder bør have et klassepræsidentskab. Unge Kvinders præsidentskab kan anbefale unge kvinder til at tjene som klassepræsidenter. Medlemmer af biskoprådet rådfører sig bønsomt med hinanden for at finde frem til, hvem der skal kaldes.

Et medlem af biskoprådet kalder en ung kvinde til at tjene som klassepræsident. Når der er nok unge kvinder til at tjene, overvejer hun bønsomt, hvilke medlemmer af klassen hun skal anbefale som rådgivere og sekretær. Biskoprådet overvejer hendes anbefalinger og foretager kaldelserne.

Før et medlem af biskoprådet kalder en ung kvinde til at tjene i én af disse kaldelser, beder han den unge kvindes forældre om tilladelse.

Efter at have foretaget kaldelsen præsenterer et medlem af biskoprådet den unge kvinde for hendes klasse, så hun kan blive opretholdt. Biskoppen eller en udpeget rådgiver indsætter den unge kvinde.

Et medlem af biskoprådet bekendtgør disse kaldelser ved et nadvermøde. Han præsenterer dem ikke til opretholdelse.

Kort tid efter klassepræsidentskaber er indsat, bør et medlem af biskoprådet orientere dem om deres pligter. Se »Orientering om kvorumspræsidentskaber i Det Aronske Præstedømme og klassepræsidentskaber i Unge Kvinder« på YoungWomen.ChurchofJesusChrist.org; se også kapitel 4 i denne håndbog.

11.3.4.2

Ansvar

Klassepræsidenter tjener som en del af menighedens ungdomsråd (se 11.3.4.4). Klassepræsidentskaber har også følgende ansvar:

  • Leder klassens indsats for at deltage i Guds arbejde med frelse og ophøjelse (se kapitel 1).

  • Lærer hver enkelt ung kvinde at kende og tjener dem, heriblandt dem, som ikke deltager i klassemøder. Er opmærksomme på deres behov og omstændigheder.

  • Deltager i menighedens indsats for at fortælle andre om evangeliet og styrke nye og tilbagevendende medlemmer. Et medlem af præsidentskabet i Unge Kvinders ældste klasse deltager i koordinationsmøder (se 23.5.7).

  • Deltager i menighedens tempel- og slægtshistorieindsats. Et medlem af præsidentskabet i Unge Kvinders ældste klasse deltager i koordinationsmøder (se 25.2.7).

  • Planlægger og leder klassemøder om søndagen (se 11.2.1.2).

  • Planlægger og udfører tjeneste og aktiviteter i klassen (se 11.2.1.3).

  • Afholder regelmæssigt klassepræsidentskabsmøder (se 11.3.4.3).

Når der er kaldet klassesekretærer, er det dem, der forbereder dagsordener til møder, tager referat og holder styr på tilstedeværelse.

Medlemmer af biskoprådet underviser regelmæssigt klassepræsidentskaber om deres ansvar (se 11.3.2). Klassevejledere og specialister bør aktivt hjælpe til (se 11.3.5 og 11.3.6).

11.3.4.3

Klassepræsidentskabsmøde

Unge Kvinders klassepræsidentskaber mødes regelmæssigt. Klassepræsidenten leder disse møder. De voksne ledere i Unge Kvinder, der har fået til opgave at støtte klassepræsidentskabet, deltager også. På disse møder rådfører ledere sig med hinanden og søger åbenbaring om Herrens vilje for deres klasse. Dagsordenen kan indeholde drøftelse af følgende punkter:

  • Hjælpe til at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse

  • Tjene klassemedlemmer med særligt fokus på at støtte nye medlemmer og at række ud til mindre aktive medlemmer.

  • Række ud til folk af en anden tro og overbevisning.

  • Planlægge klassemøder, tjeneste og aktiviteter

  • Lederskabsundervisning fra voksne ledere i Unge Kvinder eller fra et medlem af klassepræsidentskabet

Et Eksempel på dagsorden til præsidentskabsmøde er tilgængelig på ChurchofJesusChrist.org.

11.3.4.4

Menighedens ungdomsråd

Formålet med menighedens ungdomsråd er at hjælpe de unge med at bringe andre til Jesus Kristus og at hjælpe med at udføre Guds arbejde med frelse og ophøjelse.

Biskoppen præsiderer over menighedens ungdomsråd. Rådets medlemmer består af:

  • Biskoprådet.

  • Én af biskoppens assistenter i præsternes kvorum, lærernes kvorumspræsident og diakonernes kvorumspræsident.

  • Unge Kvinders klassepræsidenter (eller hele klassepræsidentskabet, hvis der kun er én klasse i Unge Kvinder i menigheden).

  • Unge Kvinders præsident

Menighedens ungdomsråd diskuterer måder at hjælpe andre med at opbygge vidnesbyrd, modtage frelsende ordinancer, holde pagter og blive Jesu Kristi disciple (se Moro 6:4-5). De rådfører sig med hinanden omkring de unge kvinders og unge mænds behov i menigheden. De kan tale om aktiviteter, der vil imødekomme disse behov. Men detaljeret planlægning af aktiviteter bør finde sted ved kvorums- og klassepræsidentskabsmøder.

Se flere oplysninger om menighedens ungdomsråd i 29.2.6.

11.3.5

Billede
Ikon, retningslinjer for tilpasning
Vejledere

Unge Kvinders præsidentskab kan anbefale, at biskoprådet kalder vejledere i Unge Kvinder. Hver vejleder arbejder med unge kvinder i en bestemt aldersgruppe.

Vejledere har følgende ansvarsopgaver:

  • Hjælper Unge Kvinders præsidentskab med deres ansvar.

  • Støtter og vejleder klassepræsidentskaber, idet de lærer og udfører deres ansvar.

  • Underviser i lektioner om søndagen efter behov. Hjælper unge kvinder, der er blevet bedt om at undervise i en lektion, til at forberede sig og undervise effektivt.

  • Deltager i klasseaktiviteter.

  • Deltager i Unge Kvinders præsidentskabsmøder, når de er inviteret.

Der bør være mindst to ansvarlige voksne kvinder til stede ved alle møder og aktiviteter i klasserne. Vejledere skal gennemføre kurset på ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org (se 11.6.1).

Billede
ung pige syr

11.3.6

Billede
ikon, valgfrie ressourcer
Specialister

Hvor det er nødvendigt, kan Unge Kvinders præsidentskab anbefale, at biskoprådet kalder specialister til at hjælpe med en bestemt begivenhed, såsom en lejr, en ungdomskonference eller sport.

Alle specialister tjener under ledelse af Unge Kvinders præsidentskab i menigheden.

Specialister skal gennemføre kurset på ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org (se 11.6.1).

11.4

Hjælp unge kvinder med at forberede sig til at komme i Hjælpeforeningen

En ung kvinde kan komme i Hjælpeforeningen, når hun er 18. Alle unge kvinder bør deltage fuldt ud i Hjælpeforeningen, når de er 19 år. I nogle tilfælde kan en ung kvinde komme i Hjælpeforeningen før sin 18 års fødselsdag. Hver ung kvinde rådfører sig med sine forældre og biskoppen for at afgøre, hvad der er bedst for hende for at styrke hendes tro på Jesus Kristus.

Forældre og ledere i Unge Kvinder og Hjælpeforeningen arbejder sammen om at hjælpe hver ung kvinde til at rykke op i Hjælpeforeningen. Disse ledere giver løbende mulighed for, at unge kvinder og søstre i Hjælpeforeningen kan lære hinanden at kende og udvikle et godt forhold.

11.5

Billede
Ikon, retningslinjer for tilpasning
Unge Kvinders ledelse i staven

Et medlem af stavspræsidentskabet kalder en voksen kvinde til at tjene som Unge Kvinders præsident i staven. Hvis en stav er stor nok, anbefaler hun én eller to voksne kvinder til at tjene som rådgivere og en anden til at tjene som sekretær. Disse kvinder kaldes og indsættes af et medlem af stavspræsidentskabet eller et udpeget højrådsmedlem. Oplysninger om stavens Unge Kvinders præsidentskabs og sekretærs pligter, kan findes under 6.7.1, 6.7.1.2 og 6.7.3.

En rådgiver i stavspræsidentskabet har ansvar for Unge Kvinders organisation i staven. Han har også ansvar for stavens Unge Kvinders præsidentskabs arbejde. Han instruerer også biskopper om deres ansvar for unge kvinder.

Stavspræsidentskabet udpeger et medlem af højrådet til at arbejde sammen med Unge Kvinders præsidentskab i staven (se 6.5).

Stavens Unge Kvinders præsidentskab og sekretær tjener i stavens lederskabskomité for unge (se 29.3.10).

Billede
ung kvinde i klasse

11.6

Yderligere retningslinjer

11.6.1

Beskyttelse af de unge

Når voksne har med unge at gøre i kirkesammenhæng, bør mindst to ansvarlige voksne være til stede. Det kan være nødvendigt at kombinere klasser for at gøre dette muligt.

Alle voksne, der arbejder med unge, skal gennemføre kurset om beskyttelse af børn og unge inden for en måned efter deres opretholdelse (ProtectingChildren.ChurchofJesusChrist.org). De gentager kurset hvert tredje år efter det.

Yderligere oplysninger om, hvordan disse retningslinjer gælder for omsorgsmakkere, kan findes under 21.2.2.

11.6.2

Unge kvinder med handicap

Klassepræsidentskaber tager sig særligt af unge kvinder, der har handicap. Se oplysninger om at hjælpe disse unge kvinder på disability.ChurchofJesusChrist.org; se også 38.8.27 i denne håndbog.

11.6.3

Anerkendelser til børn og unge

Unge kvinder modtager anerkendelser som en del af programmet Børn og unge. Hver ung kvinde bør modtage en anerkendelse for at høre til fra hendes klassepræsidentskab, når hun bliver medlem af Unge Kvinder. Hun får også et eksemplar af Personlig udvikling: Vejledning for unge. Dette kan gøres, når klassepræsidentskabet og de voksne ledere i Unge Kvinder mødes med hende for at byde hende velkommen til Unge Kvinder. Det kan også gøres ved et årligt møde for unge og deres forældre (se 11.2.1.3).

I januar det år, en ung kvinde fylder 18, modtager hun endnu en anerkendelse for at høre til.

Unge kvinder kan gøre sig fortjent til en anerkendelse for en præstation ved at stræbe efter at blive mere som Frelseren.

Se flere oplysninger om anerkendelser på ChildrenandYouth.ChurchofJesusChrist.org.