Det Gamle Testamente 2022
28. marts-3. april. 2 Mosebog 7-13: »Husk denne dag, da I drog ud af Egypten«


»28. marts-3. april. 2 Mosebog 7-13: ›Husk denne dag, da I drog ud af Egypten‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Gamle Testamente 2022, 2021

»28. marts-3. april. 2 Mosebog 7-13«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2022

Billede
Moses, Aron og Farao

Illustration af Moses og Aron ved faraos hof, af Robert T. Barrett

28. marts-3. april

2 Mosebog 7-13

»Husk denne dag, da I drog ud af Egypten«

Din evne til at blive ledt af Ånden i din undervisning vil i høj grad blive øget, når du har din egen åndelige oplevelse med at studere 2 Mosebog 7-13.

Nedskriv dine indtryk

Billede
deleikon

Del med hinanden

Tænk på et eller to spørgsmål , der vil tilskynde klassen til at dele indsigt og oplevelser, de har haft, da de studerede 2 Mosebog 7-13 personligt og med deres familie. Du kan for eksempel spørge: »Hvad læste I i denne uge, der styrkede jeres tro på Jesus Kristus?« eller »Hvad læste I, der var til velsignelse for jeres familie?«

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

Mosebog 7-12

Vi kan vælge at blødgøre vores hjerte.

  • For at hjælpe klassen til at tænke over deres villighed til at hengive deres hjerte til Gud, kan du bede dem om hver især at læse en af følgende skriftstedshenvisninger: 2 Mosebog 7:14-25; 8:5-15; 8:16-19; 8:20-32; 9:1-7; 9:8-12; 9:22-26; 10:12-15; 10:21-29; 12:29-33. De kan derefter på tavlen skrive ord eller vendinger, der beskriver, hvordan farao reagerede på de ti plager, Gud sendte over egypterne. (Du kan evt. bemærke, at Joseph Smiths oversættelse viser, at farao selv forhærdede sit hjerte). Hvorfor reagerede farao mon på denne måde? Hvorfor er det sommetider svært at hengive vores hjerte og vilje til Gud? Hvordan hjælper vor himmelske Fader og Jesus os til at overvinde disse vanskeligheder?

  • Ved at medbringe en hård og en blød genstand til klassen, kan du hjælpe klassemedlemmerne til at forstå, hvad det vil sige at have et hårdt eller et blødt hjerte. Du kan sende de to genstande rundt, mens en læser en af beskrivelserne af faraos hjerte i 2 Mosebog 7-10 (f.eks. 2 Mos 9:22-35). Hvorfor er »hård« en god beskrivelse af faraos hjerte? Hvad lærer disse vers os om, hvad det betyder at have et blødt hjerte? (Hvis det hjælper kan klassen se efter indsigt i et eller flere af disse skriftsteder: 1 Ne 2:16; Mosi 3:19; Alma 24:7-8; 62:41; Eter 12:27). Hvordan hjælper Frelseren os til at blødgøre vores hjerte?

  • For at få klassen til at tænke over, hvorfor Gud sendte plagerne over Egypten, kan du bede dem alle om at vælge en henvisning fra følgende liste og finde mulige årsager: 2 Mosebog 3:20; 7:5, 17; 9:14-16; 10:1-2. Du kan også bede dem om at fortælle, hvordan de har lært, at »der ikke er nogen som [vor himmelske Fader og Jesus Kristus] på hele jorden« (2 Mos 9:14).

2 Mosebog 12

Påsken og nadveren lærer os om udfrielse gennem Jesus Kristus.

  • Fejring af påskefesten hjalp Israels børn til at huske, at Herren havde udfriet dem at fangenskab. For at hjælpe klassemedlemmerne til at forstå symbolikken i påsken, kan du lave to kolonner på tavlen og kalde dem Symbol og Mulig udlægning med et billede af Jesus Kristus over kolonnerne. Klassen kan studere 2 Mosebog 12:1-13 og skrive noget fra disse vers, der kan symbolisere vores udfrielse gennem Jesus Kristus, på tavlen. De kan derpå tale om, hvad disse symboler lærer os om Frelserens forsoning (se tabellen i »Yderligere ressourcer« for forslag).

    Billede
    people taking the sacrament

    Ligesom påsken minder nadveren os om vores Udfrier, Jesus Kristus.

  • For nogle er nadveren ikke altid så åndelig, som den kunne være. Overvej, hvordan en drøftelse af 2 Mosebog 12 kan hjælpe klassen til at finde en dybere mening med nadveren. Når de har gennemgået 2 Mosebog 12, kan du for eksempel bede dem om at fortælle, hvad israelitterne fra den tid kunne have sagt, hvis en søn eller datter havde spurgt dem om, hvad påsken betød for dem. Klassen kan så tale om, hvad de kan sige, hvis nogen spørger, hvad nadveren betyder for dem, herunder hvilke indblik de får af påsken. Du kan give dem tid til at tænke over, hvad de kan gøre for at huske Frelseren dagligt.

Billede
additional resources icon

Yderligere ressourcer

Påsken lærer os om Frelseren.

Symbol

Mulig udlægning

Symbol

Lammet (2 Mos 12:3-5)

Mulig udlægning

Jesus Kristus

Symbol

Blodet på dørstolper (2 Mos 12:7).

Mulig udlægning

Jesu Kristi forsonende blod, der frelser os

Symbol

Spisning af lammet (2 Mos 12:8)

Mulig udlægning

Gør Frelseren til en del af vores liv

Symbol

Bitre urter (2 Mos 12:8)

Mulig udlægning

Fangenskabets bitterhed (synd)

Gør undervisningen bedre

Lyt. »At lytte er en kærlighedshandling … Bed vor himmelske Fader om hjælp til at forstå, hvad eleverne siger. Når du er opmærksom på både deres talte og utalte budskaber, vil du blive bedre til at forstå deres behov, deres bekymringer og deres ønsker« (Undervisning på Frelserens måde, s. 34).