Det Nye Testamente 2023
21.-27. august. 1 Korinther 1-7: »Så I holder sammen«


»21.-27. august, 1 Korinther 1-7: ›Så I holder sammen‹«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: Det Nye Testamente 2023, 2022

»21.-27. august. 1 Korinther 1-7«, Kom og følg mig – Søndagsskolen: 2023

Billede
oldtidens Korinth

Korinth, det sydlige Grækenland, forum og bymidte, maleri af Balage Balogh/www.ArchaeologyIllustrated.com

21.-27. august

1 Korinther 1-7

»Så I holder sammen«

Ældste Jeffrey R. Holland har sagt, at de fleste »kommer [i kirke] for at søge åndelige oplevelser« (»En lærer, der er kommet fra Gud«, Stjernen, juli 1998, s. 27). Når du læser 1 Korinther 1-7, så overvej bønsomt, hvad du kan gøre for at være med til at skabe åndelige oplevelser i din klasse.

Billede
deleikon

Del med hinanden

Overvej at bede klassen om at nedskrive, hvordan de har efterlevet det, de har lært af skrifterne. Bed nogle få af dem om at fortælle, hvad de har skrevet ned.

Billede
undervisningsikon

Undervis i læren

1 Korinther 1:10-17; 3

Medlemmerne af Kristi kirke stræber efter at blive ét.

  • En drøftelse af de første få kapitler i 1 Korinther kan være en mulighed for at skabe bedre samhørighed blandt menighedens medlemmer. Du kan begynde ved at bede dem om at tale om en klub, gruppe, et hold eller en anden organisation, som de har været en del af, der havde et godt sammenhold. Hvorfor var der et godt sammenhold i gruppen? I kan derefter studere nogle af Paulus’ lærdomme om sammenhold i 1 Korinther 1:10-13; 3:1-11. Hvad lærer disse vers os sammen med vores oplevelser om, hvad der hjælper med at skabe samhørighed, og hvad truer det? Hvilke ofre må vi yde for at opnå samhørighed? Hvilke velsignelser kommer til dem, der har samhørighed? Se også søster Sharon Eubanks analogi i »Yderligere ressourcer«.

  • Paulus bruger billedet af en bygning til at opfordre til samhørighed i 1 Korinther 3:9-17. Hvordan hjælper denne analogi din klasse til bedre at forstå samhørighed? Du kan for eksempel, når I har læst disse vers sammen, give alle i klassen en klods, så de kan samarbejde om at bygge noget. I hvilken forstand er vi »Guds bygning«? (1 Kor 3:9). Hvordan opbygger Gud os individuelt? Hvad bygger vi sammen som medhellige? Hvad kan vi som en menighed, der har samhørighed, som vi ikke kunne gøre som individer?

1 Korinther 1:17-31; 2; 3:18-20

For at udføre Guds arbejde har vi brug for Guds visdom.

  • Dette er en ide til at hjælpe din klasse til at stole på Gud: Del klassen op i grupper, og lad dem skimme 1 Korinther 1:17-31, 2 eller 3:18-20 og se efter ord som vis og tåbelig. De kan også fortælle deres gruppe, hvad disse vers lærer os om at være vis i Herrens arbejde. Hvilke ting ved evangeliet kan virke tåbelige for nogle? Hvordan vidner disse ting om Guds visdom? Klassen kan måske også fortælle om oplevelser, hvor de stolede på Guds visdom snarere end deres egen for at udføre Guds arbejde.

1 Korinther 6:9-20

Vores fysiske legeme er helligt.

  • For at begynde at tale om disse vers kan du skrive et spørgsmål lig følgende på tavlen: Hvordan ønsker Gud, at vi ser på vores legeme? Hvordan adskiller det sig fra den måde, hvorpå Satan ønsker, at vi skal tænke om vores legeme? Hvad vil det sige, at vores legeme er et tempel for Helligånden? Bed klassen om at finde svar på disse spørgsmål i 1 Korinther 6:9-20 (se også L&P 88:15; Moses 6:8-9).

  • Jeres drøftelse om helligheden af vores legeme kan også handle om en samtale om kyskhedsloven. Du kan måske spørge din klasse om, hvad de lærte af Paulus – også af andre kirkekilder – som kan hjælpe dem til at forklare andre, hvorfor kyskhed er vigtigt. Nogle af disse kilder kan være dem, der findes i »Yderligere ressourcer«.

Billede
ressourceikon

Yderligere ressourcer

»Forskelligheder kan vendes til en fordel.«

Søster Sharon Eubank beskrev, hvordan konkurrenceroer på samme hold opnår samhørighed:

»Roere må kontrollere deres kraftige uafhængighed og på samme tid være tro mod deres individuelle evne. Løb bliver ikke vundet af kloner. Gode mandskaber er en god blanding – en til at lede, en til at holde igen, en til at kæmpe kampen og en til at skabe fred. Ingen roer er mere værdifuld end en anden, alle er til fordel for båden, men hvis de skal ro godt sammen, må de hver især tilpasse sig til de andres behov og evner – den med kortere arme, strækker sig lidt længere og den med lange arme holder lidt igen.

Forskelligheder kan vendes til en fordel i stedet for en ulempe« (»Med samhørighed opnår vi kraft med Gud«, Liahona, nov. 2020, s. 56; se Daniel James Brown, The Boys in the Boat: Nine Americans and Their Epic Quest for Gold at the 1936 Berlin Olympics, 2013, s. 161, 179).

Velsignelserne ved seksuel renhed.

Jeffrey R. Holland, »Personlig renhed«, Liahona, jan. 1999, s. 89.

David A. Bednar, »Vi tror, at vi skal være kyske«, Liahona, maj 2013, s. 41.

Gør undervisningen bedre

Bær vidnesbyrd om Jesus Kristus. Paulus »forkyndte … ikke Guds hemmelighed … med fremragende talekunst eller visdom« (1 Kor 2:1). Dit enkle vidnesbyrd om Frelseren kan have en afgørende indflydelse.